Tabel 11.12 Udvikling i lønomkostningerProcentvis stigning1995 <strong>1996</strong> 1997 1998pet.Samlede lønomkostninger 3,9 3,6 4,2 4,6- direkte 3,6 3,5 4,0 4,3- indirekte 0,2 0,1 0,2 0,3Produktrealløn 8 -0,3 2,7 2,4 2,4a) Produktreallønnen er et mål for virksomhedernes reale lønomkostninger og er beregnetsom de samlede lønomkostninger deflateret med de private byerhvervs BFI-deflator.Anm.:For 1997 er det antaget, at udbygningen af arbejdsmarkedspensionsordningernefortsætter i samme takt som i de forgående år. 11997 og 1998 er tillige indregnetarbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag, stigningen i 1997 modvirkes dog af laverearbejdsmarkedsbidrag som kompensation for forhøjede miljøafgifter.Kilde: Danmarks Statistik, <strong>1996</strong>, Nationalregnskabet, ADAM's databank og egneberegninger.Inflationen stigerInflationen tiltager i prognoseperioden og ventes at blive ca. 2 3 Apet. i 1997 og 1998, jf. tabel 11.13. <strong>De</strong>n lave prisstigningstakt i1995 og <strong>1996</strong> er primært et resultat af den prisdæmpende effekt fravalutakursudviklingen i 1995. <strong>De</strong>r er dog et relativt stort bidrag tilforbrugerpriserne fra en stigning i de grønne afgifter. <strong>De</strong>n højereinflation i 1997-98 skyldes dels et øget bidrag fra importpriserne,dels øget lønstigningstakt.Tabel 11.13 Udvikling i centrale prisindeks1995 <strong>1996</strong> 1997 1998pet.Forbrugsdeflator 1,8 2,4 2,8 2,7BNP-deflator 1,7 1,8 2,0 2,8Importpriser 1,0 1,6 3,1 3,0Eksportpriser -0,6 0,4 1,4 1,8Kontantpris på bolig 6,4 8,9 5,6 2,8Kilde: Danmarks Statistik, <strong>1996</strong>, Nationalregnskabet, ADAM's databank og egneberegninger.60
Stigende nominellerenterRentespænd stigersvagtRealrenten falder dogRenterne faldt gennem 1995. Faldet skønnes dog at have nåetlavpunktet i indeværende konjunkturafmatning. <strong>De</strong>r forventessåledes et svagt stigende internationalt renteniveau som følge af enrelativt positiv konjunkturudvikling i USA samt øget aktivitet iJapan og efterhånden også i Europa, jf. kapitel I.<strong>De</strong>t lange rentespænd overfor Tyskland ventes at stige svagt i løbetaf <strong>1996</strong> og 1997, men trods stigningen bliver årsgennemsnittet i<strong>1996</strong> formodentligt lavere end i 1995. Stigningen kan isærhenføres til en forventning om, at inflationen i Danmark stiger lidtmere end i Tyskland. Erfaringsmæssigt fører stigende inflationsspændoverfor Tyskland til øget rentespænd. Man kan dog påbaggrund af udviklingen i rentespændet i 1. halvår af <strong>1996</strong> ikkeafvise, at rentespændet forbliver på et lidt lavere niveau endtidligere.På trods af svagt stigende nominelle renter ventes realrenten atfalde en smule i <strong>1996</strong> og 1997, idet prisstigningstakten skønnes atvokse mere end de lange renter.II.5 <strong>De</strong> offentlige indtægter og udgifterStigende offentligtunderskud i <strong>1996</strong>Moderat forbedringaf de offentligefinanser i 1997-98Underskuddet på de offentlige finanser i 1995 blev på godt 16mia.kr., jf. tabel 11.14. I <strong>1996</strong> ventes et underskud på godt 21mia.kr. svarende til 2,1 pet. af BNP. Forringelsen kan især henførestil konjunkturafmatningen, der betyder en relativt svag væksti skatte- og afgiftsprovenuet. <strong>De</strong> offentlige udgifter i <strong>1996</strong> påvirkesaf stigningen i udgifter til personer på overgangsydelse og til oprettelsenaf puljejob. Samlet er der dog forudsat en moderat stramningaf finanspolitikken i <strong>1996</strong> i overensstemmelse med regeringensfremlagte politik.Underskuddet skønnes at blive mindre i 1997 og 1998, idet øgetvækst betyder stigende skatte- og afgiftsindtægter. Samtidig er derogså i 1997 forudsat en moderat stramning af finanspolitikken,mens den er antaget at være neutral i 1998 i forhold til 1997. <strong>De</strong>noffentlige gældskvote udviser trods det fortsatte budgetunderskudet lille fald i prognosen, men ventes dog ikke at komme underØMU-kravene til den offentlige gæld, jf. figur 11.10.61
- Page 2 and 3:
Det økonomiske RådDet økonomiske
- Page 5:
INDHOLDFremsendelsesskrivelse til R
- Page 8 and 9:
på orlovsordninger mv. Det er mege
- Page 10 and 11:
Formanden for Finansrådet tilslutt
- Page 12 and 13:
til den høje realrente. Han var en
- Page 14 and 15:
Formanden for Funktionærernes og T
- Page 16 and 17:
Miljø- og Energiministeriets repr
- Page 18 and 19:
GældsopbygningenseffekterStrukturr
- Page 20 and 21:
Det økonomiske råderum er imidler
- Page 22 and 23:
De automatiskestabilisatorer......s
- Page 24 and 25:
Afkastet afinfrastrukturOffentlige
- Page 26 and 27: C0 2 -mål fortransport......kan n
- Page 28 and 29: Figur 1.1Real BNP-vækstAnm.:Kilde:
- Page 30 and 31: Figur 1.3Lang realrentePet.Pet.Anm.
- Page 32 and 33: Figur 1.5Real BNP-vækst, strukture
- Page 34 and 35: Neutral penge- ogfinanspolitikJapan
- Page 36 and 37: Fortsat problemermed ledigheden og
- Page 38 and 39: Stigende inflationHøj arbejdsløsh
- Page 40 and 41: Figur 1.7Aggregeret offentlig gæld
- Page 42 and 43: Figur 1.8Den primære saldos og den
- Page 44 and 45: stramninger, men det ville muligvis
- Page 46 and 47: Figur 1.10Global lang realrentePet.
- Page 48 and 49: andet lige falde relativt til udgif
- Page 50 and 51: Bilagstabel 1.1 Realvækst i udvalg
- Page 53 and 54: KAPITEL IIDEN INDENLANDSKE KONJUNKT
- Page 56: Figur II.2Saldoen på betalingsbala
- Page 59 and 60: Tabel II.3Indenlandsk efterspørgse
- Page 61 and 62: Figur II.4Boliginvesteringer og rel
- Page 63 and 64: Renten trækker Investeringerne i 1
- Page 65 and 66: Figur II.7Lagerkvote i de private b
- Page 67 and 68: Tabel II.6LønkonkurrenceevneStigni
- Page 69 and 70: Tabel II.8Import opdelt på underko
- Page 71 and 72: II.4 Beskæftigelse, løn og priser
- Page 73 and 74: Tabel 11.11 Antal personer i passiv
- Page 75: Privat beskæftigelse Timeproduktiv
- Page 79 and 80: Tabel 11.14 Den offentlige sektors
- Page 81 and 82: af saldoen, hvilket bidrager til at
- Page 83 and 84: ...doseringDiskretionærfinanspolit
- Page 85 and 86: Figur 11.12 Udgiftstryk og BNP-væk
- Page 87 and 88: Figur 11.14 Strukturel saldo ifølg
- Page 89 and 90: Finanseffekten måler alene effekte
- Page 91 and 92: Tabel 11.14 Multiplikatorer i SMEC
- Page 93 and 94: De 7 magre år og denseneste lempel
- Page 95 and 96: Tabel 11.15 Betydning for væksten
- Page 97 and 98: Krav til instrumenterDe offentlige
- Page 99 and 100: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 101 and 102: Bilagstabel II. 1 Hovedposter på f
- Page 103 and 104: Lønkvote, i alt 65,9 64,5 64,0 63,
- Page 105 and 106: a) Den angivne ftxbrugskvoteer bere
- Page 107 and 108: a) Lønstigningstakt i udlandet fra
- Page 109 and 110: KAPITEL IIITRANSPORT: ØKONOMI OG M
- Page 111 and 112: Selvom direkte offentlig regulering
- Page 113 and 114: Boks III.l Definitioner og afgræns
- Page 115 and 116: I 1990 blev knap 40 pet. af transpo
- Page 117 and 118: TransportarbejdePersontransportarbe
- Page 119 and 120: Figur III.2Relative priser på pers
- Page 121 and 122: UrbaniseringUrbaniseringsgraden har
- Page 123 and 124: Figur III.6GodstransportarbejdetMia
- Page 125 and 126: Trafikarbejdet på vejBelægningsfa
- Page 127 and 128:
Kapacitetsudnyttelsenfor lastbiler
- Page 129 and 130:
Det internationale aspekt er især
- Page 131 and 132:
pet. af produktionsværdien i 1965
- Page 133 and 134:
Tabel III.4 Effekt på faktorindsat
- Page 135 and 136:
Lav mobilitet i arbejdsstyrken mell
- Page 137 and 138:
Globale omkostningerved transportre
- Page 139 and 140:
Andre eksterneeffekter:Tab af natur
- Page 141 and 142:
LuftforureningLokalRegionalGlobalEn
- Page 143 and 144:
Udslip af C0 2Marginale oggennemsni
- Page 145 and 146:
Tabel III.8 Gennemsnitlige og margi
- Page 147 and 148:
Tabel III.9 Antal personskader ford
- Page 149 and 150:
Fordeling afomkostninger påkøret
- Page 151 and 152:
Tabel III.13 Samlede omkostninger p
- Page 153 and 154:
Maksimalbrændstofafgift.....11 kr.
- Page 155 and 156:
Regionale forskelleLavere benzinafg
- Page 157 and 158:
På indtægtssiden i de offentlige
- Page 159 and 160:
Transportenseksterne fordeleEkstern
- Page 161 and 162:
Udgangspunktet for prognosen er fre
- Page 163 and 164:
Tabel III.18 Nationalt trafikarbejd
- Page 165 and 166:
Prisen på kollektive Siden 1984 er
- Page 167 and 168:
Tabel 111.19 Konsekvenser af ændre
- Page 169 and 170:
pr. ton C0 2 , jf. Dansk økonomi,
- Page 171 and 172:
Sammenfattende kan det konstateres,
- Page 173 and 174:
Eksterne effekter ogbenzinprisTekni
- Page 175 and 176:
LitteraturlisteBalassa, B. (1961):
- Page 177:
Vejdirektoratet (1993): Trafiksikke
- Page 180 and 181:
Chapter II: The Domestic EconomyDan
- Page 182 and 183:
Danish labour costs will increase b
- Page 184 and 185:
There is no need to tighten fiscal
- Page 186 and 187:
Chapter III: Transport: Economics a
- Page 188 and 189:
Comparing the marginal external cos
- Page 190 and 191:
FORMANDSKABETS REDEGØRELSER53. Dan