Tabel II.2Centrale forudsætninger for prognosen1995 <strong>1996</strong> 1997 1998Realvækst i aftagerlande (pet.) 2,5 1,6 2,4 2,3Vækst i udlandets lønomkostninger pr. time (pet.) 3,4 4,2 4,2 4,3Ændring i den effektive kronekurs (pet.) 4,3 -0,3 -1,3 -1,0Lang rente (pet. p.a.) a 8,3 7,7 7,9 8,0Timeproduktivitetsvækst i de private byerhverv (pet.) 0,2 0,5 2,0 2,0Ændring i arbejdsstyrke (1.000 fuldtidspersoner) -19 -27 7 4a) <strong>De</strong>n lange rente er angivet som et gennemsnit af de lange, effektive obligationsrenter, og omfatter derfor både stats- og realkreditobligationer.Kilde:OECD, Economic Outlook, Paris, AIECE-institutter, Swedish Employers' Confederation, Wages and total Labor Costsfor Workers, Stockholm, Danmarks Statistik, <strong>1996</strong>, Nationalregnskabet, ADAM's databank, oplysninger fra DanmarksNationalbank og egne beregninger.II.2 Indenlandsk efterspørgselLagre dæmperindenlandskefterspørgsel i <strong>1996</strong>Privat forbrug drivervækst i 1997-98Lav vækst i detprivate forbrugi <strong>1996</strong><strong>De</strong>n indenlandske efterspørgsel ventes at være stort set uændret i<strong>1996</strong> mod en vækst på 4,6 pet. i 1995. <strong>De</strong>t kan henføres til en svagvækst i det private forbrug samt et betydeligt omsving i lagerinvesteringerne,jf. tabel II.3. På trods af udviklingen i det privateforbrug bidrager denne post dog sammmen med erhvervsinvesteringernetil at holde efterspørgslen oppe. I 1997 ventes denindenlandske efterspørgsel at vokse med godt 1 Vi pet., mens denfor 1998 skønnes at blive væsentligt højere. Væksten i efterspørgslenkan i begge år primært henføres til større vækst i detprivate forbrug. <strong>De</strong>rimod skønnes investeringsvæksten at blivemindre end i <strong>1996</strong>.<strong>De</strong>t private forbrug ventes kun at vokse med godt Vi pet. i <strong>1996</strong>,hvilket er det laveste siden 1991. Også i 1995 var det privateforbrug med en vækst på 2,3 pet. overraskende lavt, idet både dendisponible indkomst og formuerne voksede betydeligt i 1994 og1995, jf. figur II. 3. Forbrugskvoten faldt på den baggrund i 1995til det laveste niveau siden 1970.42
Tabel II.3Indenlandsk efterspørgsel opdelt på underkomponenterÅrets Mængdestigning Bidrag tilprisermængdestigningi indenlandskefterspørgsel1995 1995 <strong>1996</strong> 1997 1998 1995 <strong>1996</strong> 1997 1998mia. kr.Privat forbrug 518,5 2,3 0,5 2,5 3,9 1,4 0,3 1,4 2,3Offentligt forbrug 241,7 0,2 1,1 0,5 0,3 0,1 0,3 0,1 0,1Offentlige investeringer 19,2 -3,1 2,0 -7,8 0,0 -0,1 0,0 -0,2 0,0Boliginvesteringer 30,2 5,9 7,8 6,9 3,9 0,2 0,2 0,2 0,1Erhvervsinvesteringer 106,4 14,6 4,8 1,3 2,8 1,6 0,6 0,2 0,4Lagerændringer a 13,8 1,5 -1,5 -0,1 0,8 1,5 -1,5 -0,1 0,8Indenlandskefterspørgsel i alt 929,7 4,6 -0,1 1,6 3,6 4,6 -0,1 1,6 3,6a) Mængdestigning i "Lagerændringer" er målt i faste priser i forhold til indenlandsk efterspørgsel det foregående år.Anm.:Kilde:Tabellens tal er afrundede, hvorfor sammenregning kan udvise små differencer.Danmarks Statistik, <strong>1996</strong>, Nationalregnskabet, ADAM's databank og egne beregninger.Men forbrugskvotenvokserBetydelig væksti forbrugeti 1997-98<strong>De</strong>t lave vækstskøn for det private forbrug i <strong>1996</strong> skyldes især ensvag vækst i de disponible indkomster. <strong>De</strong>t kan især henføres til enlav vækst i den økonomiske aktivitet samt færre nettorenteindtægteri den private sektor. <strong>De</strong>t private forbrug ekskl. bilkøb ventes atvokse med 1 Vi pet., mens bilkøbet skønnes at falde med IVi pet. i<strong>1996</strong>. Samtidig kan det dog konstateres, at bilkøbet fortsat liggerpå et relativt højt niveau. Udviklingen i forbrug og indkomsterindebærer, at forbrugskvoten stiger med ca. 1 pct.point i <strong>1996</strong>.Forbrugskvoten stiger normalt, når aktiviteten falder. Samtidigbetyder de stigende boligpriser, at formuerne øges i forhold tilindkomsten, hvilket yderligere bidrager til stigende forbrugskvote.11997 og 1998 ventes det samlede private forbrug at stige betydeligt,idet indkomsterne skønnes at vokse mere end i <strong>1996</strong>. Samtidigventes forbrugskvoten fortsat at vokse, bl.a. som følge af stigendeformue. På trods af væksten i det private forbrug og formuerne i1997 og 1998 ligger forbrugs- og formuekvoterne dog stadig på etrelativt lavt niveau. <strong>De</strong>n kraftige stigning i formuerne i 1997-98kan især henføres til fortsat voksende boligpriser.43
- Page 2 and 3:
Det økonomiske RådDet økonomiske
- Page 5:
INDHOLDFremsendelsesskrivelse til R
- Page 8 and 9: på orlovsordninger mv. Det er mege
- Page 10 and 11: Formanden for Finansrådet tilslutt
- Page 12 and 13: til den høje realrente. Han var en
- Page 14 and 15: Formanden for Funktionærernes og T
- Page 16 and 17: Miljø- og Energiministeriets repr
- Page 18 and 19: GældsopbygningenseffekterStrukturr
- Page 20 and 21: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 22 and 23: De automatiskestabilisatorer......s
- Page 24 and 25: Afkastet afinfrastrukturOffentlige
- Page 26 and 27: C0 2 -mål fortransport......kan n
- Page 28 and 29: Figur 1.1Real BNP-vækstAnm.:Kilde:
- Page 30 and 31: Figur 1.3Lang realrentePet.Pet.Anm.
- Page 32 and 33: Figur 1.5Real BNP-vækst, strukture
- Page 34 and 35: Neutral penge- ogfinanspolitikJapan
- Page 36 and 37: Fortsat problemermed ledigheden og
- Page 38 and 39: Stigende inflationHøj arbejdsløsh
- Page 40 and 41: Figur 1.7Aggregeret offentlig gæld
- Page 42 and 43: Figur 1.8Den primære saldos og den
- Page 44 and 45: stramninger, men det ville muligvis
- Page 46 and 47: Figur 1.10Global lang realrentePet.
- Page 48 and 49: andet lige falde relativt til udgif
- Page 50 and 51: Bilagstabel 1.1 Realvækst i udvalg
- Page 53 and 54: KAPITEL IIDEN INDENLANDSKE KONJUNKT
- Page 56: Figur II.2Saldoen på betalingsbala
- Page 61 and 62: Figur II.4Boliginvesteringer og rel
- Page 63 and 64: Renten trækker Investeringerne i 1
- Page 65 and 66: Figur II.7Lagerkvote i de private b
- Page 67 and 68: Tabel II.6LønkonkurrenceevneStigni
- Page 69 and 70: Tabel II.8Import opdelt på underko
- Page 71 and 72: II.4 Beskæftigelse, løn og priser
- Page 73 and 74: Tabel 11.11 Antal personer i passiv
- Page 75 and 76: Privat beskæftigelse Timeproduktiv
- Page 77 and 78: Stigende nominellerenterRentespænd
- Page 79 and 80: Tabel 11.14 Den offentlige sektors
- Page 81 and 82: af saldoen, hvilket bidrager til at
- Page 83 and 84: ...doseringDiskretionærfinanspolit
- Page 85 and 86: Figur 11.12 Udgiftstryk og BNP-væk
- Page 87 and 88: Figur 11.14 Strukturel saldo ifølg
- Page 89 and 90: Finanseffekten måler alene effekte
- Page 91 and 92: Tabel 11.14 Multiplikatorer i SMEC
- Page 93 and 94: De 7 magre år og denseneste lempel
- Page 95 and 96: Tabel 11.15 Betydning for væksten
- Page 97 and 98: Krav til instrumenterDe offentlige
- Page 99 and 100: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 101 and 102: Bilagstabel II. 1 Hovedposter på f
- Page 103 and 104: Lønkvote, i alt 65,9 64,5 64,0 63,
- Page 105 and 106: a) Den angivne ftxbrugskvoteer bere
- Page 107 and 108:
a) Lønstigningstakt i udlandet fra
- Page 109 and 110:
KAPITEL IIITRANSPORT: ØKONOMI OG M
- Page 111 and 112:
Selvom direkte offentlig regulering
- Page 113 and 114:
Boks III.l Definitioner og afgræns
- Page 115 and 116:
I 1990 blev knap 40 pet. af transpo
- Page 117 and 118:
TransportarbejdePersontransportarbe
- Page 119 and 120:
Figur III.2Relative priser på pers
- Page 121 and 122:
UrbaniseringUrbaniseringsgraden har
- Page 123 and 124:
Figur III.6GodstransportarbejdetMia
- Page 125 and 126:
Trafikarbejdet på vejBelægningsfa
- Page 127 and 128:
Kapacitetsudnyttelsenfor lastbiler
- Page 129 and 130:
Det internationale aspekt er især
- Page 131 and 132:
pet. af produktionsværdien i 1965
- Page 133 and 134:
Tabel III.4 Effekt på faktorindsat
- Page 135 and 136:
Lav mobilitet i arbejdsstyrken mell
- Page 137 and 138:
Globale omkostningerved transportre
- Page 139 and 140:
Andre eksterneeffekter:Tab af natur
- Page 141 and 142:
LuftforureningLokalRegionalGlobalEn
- Page 143 and 144:
Udslip af C0 2Marginale oggennemsni
- Page 145 and 146:
Tabel III.8 Gennemsnitlige og margi
- Page 147 and 148:
Tabel III.9 Antal personskader ford
- Page 149 and 150:
Fordeling afomkostninger påkøret
- Page 151 and 152:
Tabel III.13 Samlede omkostninger p
- Page 153 and 154:
Maksimalbrændstofafgift.....11 kr.
- Page 155 and 156:
Regionale forskelleLavere benzinafg
- Page 157 and 158:
På indtægtssiden i de offentlige
- Page 159 and 160:
Transportenseksterne fordeleEkstern
- Page 161 and 162:
Udgangspunktet for prognosen er fre
- Page 163 and 164:
Tabel III.18 Nationalt trafikarbejd
- Page 165 and 166:
Prisen på kollektive Siden 1984 er
- Page 167 and 168:
Tabel 111.19 Konsekvenser af ændre
- Page 169 and 170:
pr. ton C0 2 , jf. Dansk økonomi,
- Page 171 and 172:
Sammenfattende kan det konstateres,
- Page 173 and 174:
Eksterne effekter ogbenzinprisTekni
- Page 175 and 176:
LitteraturlisteBalassa, B. (1961):
- Page 177:
Vejdirektoratet (1993): Trafiksikke
- Page 180 and 181:
Chapter II: The Domestic EconomyDan
- Page 182 and 183:
Danish labour costs will increase b
- Page 184 and 185:
There is no need to tighten fiscal
- Page 186 and 187:
Chapter III: Transport: Economics a
- Page 188 and 189:
Comparing the marginal external cos
- Page 190 and 191:
FORMANDSKABETS REDEGØRELSER53. Dan