Dansk økonomi, forår 1996 - De Økonomiske Råd

Figur 11.17 BNP-vækst ekskl. førsteårseffekten af den samledefinanspolitik og faktisk BNP-vækst1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994Anm.:Hvis den faktiske vækst ligger under væksten ekskl. effekten af den samledefinanspolitik, bidrager den samlede finanspolitik til at holde den faktiske vækstnede og omvendt. BNP-vækst ekskl. førsteårseffekten af den samlede finanspolitiker beregnet på grundlag af SMEC og svarer til anden søjle i tabel II. 15.Kilde: Oplysninger fra Finansministeriet, ADAM's databank og egne beregninger.Timing og dosering afden diskretionærefinanspolitikVelfærdsgoder uegnetsom stabiliseringsinstrumentTrods sit lille bidrag har den diskretionære finanspolitik doggenerelt mindsket udsving i væksten i perioden 1980-95, selvomder har været problemer med timing og dosering. Således komstramningen i forbindelse med højkonjunkturen midt i 1980'ernefor sent. Den seneste lempelse må derimod betegnes som en succes.Det er dog delvist vurderet i bakspejlet, idet den faktiske timing ogdosering kom til at afvige en del fra det, de politiske beslutningstagereoprindeligt havde planlagt. Det illustrerer et centraltproblem ved at føre diskretionær finanspolitik, nemlig at der erstore vanskeligheder forbundet med at måle og styre den.Generelt er det vigtigt omhyggeligt at overveje hvilke budgetposter,der egner sig som stabiliseringspolitiske instrumenter. Eksempelvisblev orlovsordningerne oprindeligt indført ud fra arbejdsmarkedsogkonjunkturpolitiske hensyn som midlertidige ordninger.Orlovsordningerne betragtes imidlertid også som velfærdsgoder, ogsådanne viser sig ofte politisk vanskeligt at fjerne igen, når de førster indført. Offentlige udgifter med karakter af velfærdsgoder erderfor vanskelige at håndtere som stabiliseringspolitiske instrumenterog bør principielt derfor være fuldt finansierede.80