StøjStøjramte boliger......vejes sammen tilstøjbelastningstalStøj påvirker mennesker og forårsager bl.a. stress, søvnbesvær oghovedpine. Støj opfattes imidlertid forskelligt afhængig af bl.a.personen, støjkilden og lydstyrken. <strong>De</strong>t er derfor svært at sigenoget entydigt om, hvornår støj opfattes som en belastning. Iregionplanlægningen er der dog fastsat retningslinier for støjgrænseri nye boligområder svarende til 55 dB(A) for vejtrafikstøj og 60dB(A) for togtrafikstøj. <strong>De</strong>t anslås, at det samlede antal boligerbelastet med støj på mindst 55 dB(A) fra vejtrafikken er 483.000,mens antallet belastet med mindst 60 dB(A) fra togtrafikken er38.000, jf. Danmarks Statistik (1994). <strong>De</strong>t svarer til hhv. 20 pet. ogknap 2 pet. af samtlige boliger i Danmark. Undersøgelser har vist,at mere end halvdelen af befolkningen føler sig stærkt generet vedet støjniveau på 65 dB(A). Antallet af boliger belastet med etstøjniveau på mindst 65 dB(A) er 140.000 for vejtrafikstøj og13.000 for togtrafikstøj.Boligerne i de forskellige støjkategorier kan sammenvejes til ét talfor støjbelastningen, det såkaldte støjbelastningstal, der angivertrafikstøjens genevirkning, jf. Vejdirektoratet (1992). Støjbelastningstalletberegnes ud fra antallet af støjbelastede boliger oggenefaktorer for de forskellige støjkategorier. Genefaktorerne erestimeret ud fra sammenhængen mellem støjniveau og den andel,der føler sig generet ved dette støjniveau. Støjbelastningstallet forvej- og togtrafik er hhv. 136.000 og 13.000.Enhedspris for støj Vejdirektoratet opererer med en enhedspris for støj opgjort i årligomkostning pr. støjbelastningsenhed. Enhedsprisen er i princippetberegnet ud fra en præferencebaseret metode, idet der er fundet ensammenhæng mellem støjbelastning og variationer i huspriserne. 15Enhedsprisen er 33.315 kr. årligt, jf. Vejdirektoratet (1994). 16 HvisStøjomkostninger: denne enhedspris anvendes, bliver de samlede omkostninger4,5 mia. kr. for vej og forbundet med støj fra vejtrafikken godt 4,5 mia. kr. mod godt 0,40,4 mia. kr. for bane mia. kr. for togtrafikken. 1715) Hertil lægger Vejdirektoratet 50 pet. til dækning af offentlige udgifter ogproduktionstab forbundet med stress, søvnbesvær, hovedpine mv.13216) Vejdirektoratets enhedspris er forholdsvis høj sammenlignet med en rækkeinternationale studier af betalingsvillighed for reduceret støjbelastning, jf.Trafikministeriet (<strong>1996</strong>a).17) <strong>De</strong>t er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at benytte Vejdirektoratetsenhedspris til at beregne omkostningerne ved togtrafikstøj, da denne støj haren helt anden karakter end støjen fra vejtrafikken. Støjen fra vejtrafik er afkontinuert art, mens togtrafikstøjen har periodisk karakter.
Fordeling afomkostninger påkøretøjskategorierGennemsnits- ogmarginalomkostningerPga. støjs særlige karakter er der mange kontroversielle elementerinvolveret i at fordele støjomkostningerne på køretøjskategorier. Enfuldstændig korrekt metode til at beregne støjomkostningerne forde enkelte køretøjskategorier findes formodentlig ikke i praksis.For togtrafikken antages det, at støjen er den samme uafhængigt af,om den stammer fra person- eller godstransport. <strong>De</strong>t betyder, atomkostningerne fordeles på person- og godstog efter antal kørtekm. For vejtrafikken er det til gengæld ikke rimeligt at antage, atstøjen kan fordeles efter antal kørte km., da store tunge lastbilereksempelvis støjer mere end personbiler. I det følgende fordelesstøjomkostningerne for vejtrafikken på køretøjstyper vha. en rækkevægte konstrueret ud fra Trafikministeriet (<strong>1996</strong>a). Metoden måsom følge af de allerede nævnte metodeproblemer opfattes som etrelativt groft forsøg på at approksimere en fordeling af støjomkostningerne.Støjen vokser logaritmisk med trafikomfanget. <strong>De</strong>rfor er marginalomkostningernefor vejtrafikstøj lavere end gennemsnitsomkostningerne,jf. tabel IH. 11. Sammenhængen mellem gennemsnits- ogmarginalomkostninger for togtrafikstøj er uklar, men pga. dennestøjtypes periodiske karakter er det her antaget, at marginalomkostningernesvarer til gennemsnitsomkostningerne. <strong>De</strong>t afspejler enantagelse om, at støjbelastningen pr. tog er den samme, uansethvor mange tog der kører, samt at belægningsfaktoren i togeneikke ændres. <strong>De</strong>rmed fås sandsynligvis et overkantsskøn formarginalomkostningerne.Tabel III.11 StøjomkostningerPersontransportPersonbil Bus TogGodstransportVarebil Lastbil Togmio. kr.Samlede omkostninger 2.450 180 390 570 1.340 50kr. pr. personkm.kr. pr. tonkm.Gennemsnitsomkostninger 0,05 0,03 0,08 1,08 0,14 0,07Marginale omkostninger 0,02 0,01 0,08 0,65 0,07 0,07Kilde:Trafikministeriet (<strong>1996</strong>a), Vejdirektoratet (1992), Danmarks Statistik (1994) og egne beregninger, jf. internt arbejdsnotat.133
- Page 2 and 3:
Det økonomiske RådDet økonomiske
- Page 5:
INDHOLDFremsendelsesskrivelse til R
- Page 8 and 9:
på orlovsordninger mv. Det er mege
- Page 10 and 11:
Formanden for Finansrådet tilslutt
- Page 12 and 13:
til den høje realrente. Han var en
- Page 14 and 15:
Formanden for Funktionærernes og T
- Page 16 and 17:
Miljø- og Energiministeriets repr
- Page 18 and 19:
GældsopbygningenseffekterStrukturr
- Page 20 and 21:
Det økonomiske råderum er imidler
- Page 22 and 23:
De automatiskestabilisatorer......s
- Page 24 and 25:
Afkastet afinfrastrukturOffentlige
- Page 26 and 27:
C0 2 -mål fortransport......kan n
- Page 28 and 29:
Figur 1.1Real BNP-vækstAnm.:Kilde:
- Page 30 and 31:
Figur 1.3Lang realrentePet.Pet.Anm.
- Page 32 and 33:
Figur 1.5Real BNP-vækst, strukture
- Page 34 and 35:
Neutral penge- ogfinanspolitikJapan
- Page 36 and 37:
Fortsat problemermed ledigheden og
- Page 38 and 39:
Stigende inflationHøj arbejdsløsh
- Page 40 and 41:
Figur 1.7Aggregeret offentlig gæld
- Page 42 and 43:
Figur 1.8Den primære saldos og den
- Page 44 and 45:
stramninger, men det ville muligvis
- Page 46 and 47:
Figur 1.10Global lang realrentePet.
- Page 48 and 49:
andet lige falde relativt til udgif
- Page 50 and 51:
Bilagstabel 1.1 Realvækst i udvalg
- Page 53 and 54:
KAPITEL IIDEN INDENLANDSKE KONJUNKT
- Page 56:
Figur II.2Saldoen på betalingsbala
- Page 59 and 60:
Tabel II.3Indenlandsk efterspørgse
- Page 61 and 62:
Figur II.4Boliginvesteringer og rel
- Page 63 and 64:
Renten trækker Investeringerne i 1
- Page 65 and 66:
Figur II.7Lagerkvote i de private b
- Page 67 and 68:
Tabel II.6LønkonkurrenceevneStigni
- Page 69 and 70:
Tabel II.8Import opdelt på underko
- Page 71 and 72:
II.4 Beskæftigelse, løn og priser
- Page 73 and 74:
Tabel 11.11 Antal personer i passiv
- Page 75 and 76:
Privat beskæftigelse Timeproduktiv
- Page 77 and 78:
Stigende nominellerenterRentespænd
- Page 79 and 80:
Tabel 11.14 Den offentlige sektors
- Page 81 and 82:
af saldoen, hvilket bidrager til at
- Page 83 and 84:
...doseringDiskretionærfinanspolit
- Page 85 and 86:
Figur 11.12 Udgiftstryk og BNP-væk
- Page 87 and 88:
Figur 11.14 Strukturel saldo ifølg
- Page 89 and 90:
Finanseffekten måler alene effekte
- Page 91 and 92:
Tabel 11.14 Multiplikatorer i SMEC
- Page 93 and 94:
De 7 magre år og denseneste lempel
- Page 95 and 96:
Tabel 11.15 Betydning for væksten
- Page 97 and 98: Krav til instrumenterDe offentlige
- Page 99 and 100: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 101 and 102: Bilagstabel II. 1 Hovedposter på f
- Page 103 and 104: Lønkvote, i alt 65,9 64,5 64,0 63,
- Page 105 and 106: a) Den angivne ftxbrugskvoteer bere
- Page 107 and 108: a) Lønstigningstakt i udlandet fra
- Page 109 and 110: KAPITEL IIITRANSPORT: ØKONOMI OG M
- Page 111 and 112: Selvom direkte offentlig regulering
- Page 113 and 114: Boks III.l Definitioner og afgræns
- Page 115 and 116: I 1990 blev knap 40 pet. af transpo
- Page 117 and 118: TransportarbejdePersontransportarbe
- Page 119 and 120: Figur III.2Relative priser på pers
- Page 121 and 122: UrbaniseringUrbaniseringsgraden har
- Page 123 and 124: Figur III.6GodstransportarbejdetMia
- Page 125 and 126: Trafikarbejdet på vejBelægningsfa
- Page 127 and 128: Kapacitetsudnyttelsenfor lastbiler
- Page 129 and 130: Det internationale aspekt er især
- Page 131 and 132: pet. af produktionsværdien i 1965
- Page 133 and 134: Tabel III.4 Effekt på faktorindsat
- Page 135 and 136: Lav mobilitet i arbejdsstyrken mell
- Page 137 and 138: Globale omkostningerved transportre
- Page 139 and 140: Andre eksterneeffekter:Tab af natur
- Page 141 and 142: LuftforureningLokalRegionalGlobalEn
- Page 143 and 144: Udslip af C0 2Marginale oggennemsni
- Page 145 and 146: Tabel III.8 Gennemsnitlige og margi
- Page 147: Tabel III.9 Antal personskader ford
- Page 151 and 152: Tabel III.13 Samlede omkostninger p
- Page 153 and 154: Maksimalbrændstofafgift.....11 kr.
- Page 155 and 156: Regionale forskelleLavere benzinafg
- Page 157 and 158: På indtægtssiden i de offentlige
- Page 159 and 160: Transportenseksterne fordeleEkstern
- Page 161 and 162: Udgangspunktet for prognosen er fre
- Page 163 and 164: Tabel III.18 Nationalt trafikarbejd
- Page 165 and 166: Prisen på kollektive Siden 1984 er
- Page 167 and 168: Tabel 111.19 Konsekvenser af ændre
- Page 169 and 170: pr. ton C0 2 , jf. Dansk økonomi,
- Page 171 and 172: Sammenfattende kan det konstateres,
- Page 173 and 174: Eksterne effekter ogbenzinprisTekni
- Page 175 and 176: LitteraturlisteBalassa, B. (1961):
- Page 177: Vejdirektoratet (1993): Trafiksikke
- Page 180 and 181: Chapter II: The Domestic EconomyDan
- Page 182 and 183: Danish labour costs will increase b
- Page 184 and 185: There is no need to tighten fiscal
- Page 186 and 187: Chapter III: Transport: Economics a
- Page 188 and 189: Comparing the marginal external cos
- Page 190 and 191: FORMANDSKABETS REDEGØRELSER53. Dan