Boks III.2 Virkninger for erhvervene af øget trafikinfrastrukturEn virksomheds adfærd kan forenklet beskrives som et forsøg på at maksimere fortjenesten.Virksomheden vælger med dette formål en sammensætning af produktionsfaktorernekapital, K, arbejdskraft, L, energi, E, og materialer, M, der afspejler inputpriseriie, dvs.rente og investeringspris, lønsats, energipriser og priser på materialer. Virksomhedensbetingelser påvirkes desuden af forhold, den ikke selv har direkte indflydelse på, f.eks. deninfrastruktur, G, som det offentlige stiller til rådighed. <strong>De</strong>r er anvendt en fortolkning afproduktionsfunktionen, hvor infrastrukturen påvirker produktiviteten af de øvrige input iform af en række effektivitetsindeks, e, (i=K,L,E,M). Produktionen Y skrives derfor:(1) Y = F[e K K,e L L,e E E,e M M] = F [G AK K,G KL L,G a£ E,G AM M]a'erne angiver de enkelte inputeffektiviteters elasticitet mht. infrastrukturen, dvs. denprocentvise ændring i produktionsfaktorernes effektivitet, når infrastrukturen ændres med1 pet. Erhvervenes omkostninger er således en funktion af dels produktion og faktorpriser,dels infrastrukturen, G:(2) C = C[Y,p K ,p L ,p E ,p M ,G]Øges infrastrukturen, reduceres erhvervenes samlede omkostninger for given produktion.<strong>De</strong>nne omkostningsbesparelse er søgt estimeret i analysen. Eftersom der ikke er brugerafgiftertilknyttet infrastrukturen, er omkostningsbesparelsen "gratis" for erhvervene. Hvis derhavde været brugerafgifter forbundet med brugen af veje mv., ville erhvervene maksimaltvære villige til at betale en brugerafgift svarende til de sparede driftsøkonomiskeomkostninger. På den baggrund er det muligt at udregne en "skyggepris", der angiver denpris, som erhvervene maksimalt vil betale for at benytte en ekstra enhed infrastruktur.I analysen er det anvendte mål for infrastrukturen opgjort i effektivitetsenheder, idet derforetages en korrektion for trængsel. I praksis er dette gjort ved at relatere den samledeinfrastrukturkapital til trafikarbejdet. Analysen er gennemført på nationalregnskabetsinfrastrukturkapital og på data fra ADAM's databank for perioden 1957-92. Infrastrukturenbestår af offentlige veje, lufthavne og havne samt infrastruktur tilknyttet jernbane- ogbusdrift, jf. figur III. 11.116
Tabel III.4 Effekt på faktorindsats af en stigning i infrastrukturen for udvalgte erhvervÆndring i faktorindsats (pet.) Ændring i SkyggeomkostningerprisErhverv Kapital Arbejdskraft Energi Materialer (pet.) (kr.)Næringsmiddelindustri -0,10 -0,26 0,14 0,00 -0,05 0,02Nydelsesmiddelindustri -0,25 -0,06 -0,74 0,04 -0,03 0,00Leverandører til byggeri -0,37 0,00 0,22 -0,05 -0,07 0,01Transportmiddelindustri 0,03 0,11 -0,05 -0,07 -0,01 0,00Kemisk industri 0,12 -0,04 -0,81 -0,04 -0,03 0,01Jern- og metalindustri -0,05 -0,14 -0,19 -0,09 -0,11 0,06Anden fremstilling -0,43 -0,26 -0,11 -0,07 -0,16 0,06Anm.:Søjle 1-4: Procentvis ændring i forbruget af kapital, arbejdskraft, energi og materialer i erhvervene, når den effektiveinfrastruktur øges med 1 pet. for fastholdt produktion.5. søjle: Procentvis ændring i erhvervenes omkostninger, når den effektive infrastruktur øges med 1 pet.6. søjle: Skyggepris i kr. i 1992 ved en stigning i effektiv infrastruktur på 1 kr.Kilde: Modelgruppen, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Dokumentation for estimationeme og deres statistiskeegenskaber kan findes i et internt arbejdsnotat.Øgetkonkurrenceevne pålængere sigtSkyggeprisenBedre infrastruktur øger produktionsfaktorernes effektivitet. Forfastholdt produktionsniveau kan erhvervene således reducereforbruget af produktionsfaktorer, jf. søjle 1-4 i tabel III.4. 6 <strong>De</strong>ttemedfører sparede omkostninger for samtlige fremstillingserhverv,men især leverandører til byggeri, jern- og metalindustrien samtanden fremstilling. På længere sigt betyder omkostningsbesparelserne,at erhvervenes konkurrenceforhold bedres, hvilket givermulighed for vækst i produktion og beskæftigelse.Specielt jern- og metalindustrien samt anden fremstilling, sombidrager med en stor del af fremstillingserhvervene samledeproduktion, sætter en høj skyggepris på øget effektiv infrastruktur.Skyggeprisen varierer over tid, idet den bl.a. er afhængig af infrastrukturensrigelighed. For hovedparten af fremstillingserhvervenevar skyggeprisen således lavere i 1980 end i 1992, mens den i 1960var højere. <strong>De</strong>tte hænger sammen med, at infrastrukturen i 1960var forholdsvis knap i forhold til et hastigt voksende trafikomfang,mens infrastrukturen i begyndelsen af 1980'erne var forholdsvisrigelig i forhold til trafikken sammenlignet med i dag.6) I transportmiddelindustrien øges indsatsen af kapital og arbejdskraft, og ikemisk industri stiger indsatsen af kapital. <strong>De</strong>tte hænger sammen medsubstitutionsvirkninger mellem produktionsfaktorerne. For disse to erhverv erinfrastruktur og kapital således komplementer.117
- Page 2 and 3:
Det økonomiske RådDet økonomiske
- Page 5:
INDHOLDFremsendelsesskrivelse til R
- Page 8 and 9:
på orlovsordninger mv. Det er mege
- Page 10 and 11:
Formanden for Finansrådet tilslutt
- Page 12 and 13:
til den høje realrente. Han var en
- Page 14 and 15:
Formanden for Funktionærernes og T
- Page 16 and 17:
Miljø- og Energiministeriets repr
- Page 18 and 19:
GældsopbygningenseffekterStrukturr
- Page 20 and 21:
Det økonomiske råderum er imidler
- Page 22 and 23:
De automatiskestabilisatorer......s
- Page 24 and 25:
Afkastet afinfrastrukturOffentlige
- Page 26 and 27:
C0 2 -mål fortransport......kan n
- Page 28 and 29:
Figur 1.1Real BNP-vækstAnm.:Kilde:
- Page 30 and 31:
Figur 1.3Lang realrentePet.Pet.Anm.
- Page 32 and 33:
Figur 1.5Real BNP-vækst, strukture
- Page 34 and 35:
Neutral penge- ogfinanspolitikJapan
- Page 36 and 37:
Fortsat problemermed ledigheden og
- Page 38 and 39:
Stigende inflationHøj arbejdsløsh
- Page 40 and 41:
Figur 1.7Aggregeret offentlig gæld
- Page 42 and 43:
Figur 1.8Den primære saldos og den
- Page 44 and 45:
stramninger, men det ville muligvis
- Page 46 and 47:
Figur 1.10Global lang realrentePet.
- Page 48 and 49:
andet lige falde relativt til udgif
- Page 50 and 51:
Bilagstabel 1.1 Realvækst i udvalg
- Page 53 and 54:
KAPITEL IIDEN INDENLANDSKE KONJUNKT
- Page 56:
Figur II.2Saldoen på betalingsbala
- Page 59 and 60:
Tabel II.3Indenlandsk efterspørgse
- Page 61 and 62:
Figur II.4Boliginvesteringer og rel
- Page 63 and 64:
Renten trækker Investeringerne i 1
- Page 65 and 66:
Figur II.7Lagerkvote i de private b
- Page 67 and 68:
Tabel II.6LønkonkurrenceevneStigni
- Page 69 and 70:
Tabel II.8Import opdelt på underko
- Page 71 and 72:
II.4 Beskæftigelse, løn og priser
- Page 73 and 74:
Tabel 11.11 Antal personer i passiv
- Page 75 and 76:
Privat beskæftigelse Timeproduktiv
- Page 77 and 78:
Stigende nominellerenterRentespænd
- Page 79 and 80:
Tabel 11.14 Den offentlige sektors
- Page 81 and 82: af saldoen, hvilket bidrager til at
- Page 83 and 84: ...doseringDiskretionærfinanspolit
- Page 85 and 86: Figur 11.12 Udgiftstryk og BNP-væk
- Page 87 and 88: Figur 11.14 Strukturel saldo ifølg
- Page 89 and 90: Finanseffekten måler alene effekte
- Page 91 and 92: Tabel 11.14 Multiplikatorer i SMEC
- Page 93 and 94: De 7 magre år og denseneste lempel
- Page 95 and 96: Tabel 11.15 Betydning for væksten
- Page 97 and 98: Krav til instrumenterDe offentlige
- Page 99 and 100: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 101 and 102: Bilagstabel II. 1 Hovedposter på f
- Page 103 and 104: Lønkvote, i alt 65,9 64,5 64,0 63,
- Page 105 and 106: a) Den angivne ftxbrugskvoteer bere
- Page 107 and 108: a) Lønstigningstakt i udlandet fra
- Page 109 and 110: KAPITEL IIITRANSPORT: ØKONOMI OG M
- Page 111 and 112: Selvom direkte offentlig regulering
- Page 113 and 114: Boks III.l Definitioner og afgræns
- Page 115 and 116: I 1990 blev knap 40 pet. af transpo
- Page 117 and 118: TransportarbejdePersontransportarbe
- Page 119 and 120: Figur III.2Relative priser på pers
- Page 121 and 122: UrbaniseringUrbaniseringsgraden har
- Page 123 and 124: Figur III.6GodstransportarbejdetMia
- Page 125 and 126: Trafikarbejdet på vejBelægningsfa
- Page 127 and 128: Kapacitetsudnyttelsenfor lastbiler
- Page 129 and 130: Det internationale aspekt er især
- Page 131: pet. af produktionsværdien i 1965
- Page 135 and 136: Lav mobilitet i arbejdsstyrken mell
- Page 137 and 138: Globale omkostningerved transportre
- Page 139 and 140: Andre eksterneeffekter:Tab af natur
- Page 141 and 142: LuftforureningLokalRegionalGlobalEn
- Page 143 and 144: Udslip af C0 2Marginale oggennemsni
- Page 145 and 146: Tabel III.8 Gennemsnitlige og margi
- Page 147 and 148: Tabel III.9 Antal personskader ford
- Page 149 and 150: Fordeling afomkostninger påkøret
- Page 151 and 152: Tabel III.13 Samlede omkostninger p
- Page 153 and 154: Maksimalbrændstofafgift.....11 kr.
- Page 155 and 156: Regionale forskelleLavere benzinafg
- Page 157 and 158: På indtægtssiden i de offentlige
- Page 159 and 160: Transportenseksterne fordeleEkstern
- Page 161 and 162: Udgangspunktet for prognosen er fre
- Page 163 and 164: Tabel III.18 Nationalt trafikarbejd
- Page 165 and 166: Prisen på kollektive Siden 1984 er
- Page 167 and 168: Tabel 111.19 Konsekvenser af ændre
- Page 169 and 170: pr. ton C0 2 , jf. Dansk økonomi,
- Page 171 and 172: Sammenfattende kan det konstateres,
- Page 173 and 174: Eksterne effekter ogbenzinprisTekni
- Page 175 and 176: LitteraturlisteBalassa, B. (1961):
- Page 177: Vejdirektoratet (1993): Trafiksikke
- Page 180 and 181: Chapter II: The Domestic EconomyDan
- Page 182 and 183:
Danish labour costs will increase b
- Page 184 and 185:
There is no need to tighten fiscal
- Page 186 and 187:
Chapter III: Transport: Economics a
- Page 188 and 189:
Comparing the marginal external cos
- Page 190 and 191:
FORMANDSKABETS REDEGØRELSER53. Dan