Dansk økonomi, forår 1996 - De Økonomiske Råd

Figur 1.9Aggregeret faktisk og strukturel saldoPet. af BNPOi .-1 -FaktisksaldoStrukturelsaldo-3 --51970—i—i—i—i—i—i—i—1975 1980—p—i—r1985 1990 1995Anm.:Data fra USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Canada,Holland, Belgien, Sverige, Norge og Finland sammenvejet vha. BNP-vægte.Kilde: OECD, Economic Outlook, Tanzi and Fanizza (1995) samt egne beregninger.Den strukturelle saldoog finanspolitikkenDen stigendestrukturelle ledighedhar været afgørendefor gældsopbygningenDet vedvarende underskud på den strukturelle saldo gør detnærliggende at give en for lempelig finanspolitik skylden forgældsopbygningen. I USA er dette da også hovedforklaringen;Reagan-regeringens skattenedsættelser og øgede forsvarsudgifterbevirkede, at den offentlige gæld steg stærkt i 1980'erne. I Europaer forklaringen mindre ligetil. Den strukturelle ledighed er hervokset stærkt igennem perioden, hvilket har ført til en stigning idet strukturelle budgetunderskud. Endvidere har de voksenderentebetalinger, som gældsakkumulationen har medført, bidragettil at øge det strukturelle underskud.De store og voksende problemer på arbejdsmarkederne igennemperioden, der kommer til udtryk i den stigende strukturelleledighed, er en væsentlig årsag til gældsopbygningen i Europa. Deter ikke let at skabe balance på de offentlige finanser, når arbejdsmarkederneer præget af stor infleksibilitet. Hvis man gennemfinanspolitikken skulle have forhindret den store gældsopbygning,havde det været nødvendigt med kraftige stramninger. Det villeikke blot have været politisk vanskeligt at gennemføre sådanne27