Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

102
Det vil altsaa sige, at „ren" Kærlighed ogsaa er en Nydelse. Der,
hvor dette ikke er Tilfældet, der rummer den i sig en vis Procentdel
af Antipati og bliver saaledes i tilsvarende Grad en Modsætning til sin
Natur. Men en Modsætning til Kærlighed er jo Had. En Kærlighed,
der indtil en vis Grad rummer i sig Had, kan kun udgøre den virkelige
Form for „uren" Kærlighed. Den absolut ,,rene" Kærlighed gør enhver
Omfavnelse, Berøring og Kærtegn af dem, man elsker, til en absolut
behagelig og velgørende Fornemmelse, der er af en stærk stimulerende
eller oplivende Natur baade for Mentalitet og Fysik. I samme Grad
som Kærligheden afviger fra at udløse denne Virkning, afviger den fra
at være „ren" Kærlighed, og kan allerhøjest kun udgøre en Slags Udtryk
for „Dannelse", „Takt og Tone", hvis den da ikke helt og holdent
kommer ned paa „Judaskysset"s Stadium.
Den sande Kærlighed udgør altsaa i sin Natur en Nydelse baseret
paa Berøring. Men hvad er „seksuel" Nydelse? — Er det ikke netop
ogsaa en Nydelse baseret paa to Organismers Berøring af hinanden? —
Og er disse to nævnte Former for Berøring ikke udløsende en saa
ensartet Fornemmelse af Behag, at man netop i begge Tilfælde kalder
den „Kærlighed"? — Er det ikke netop denne Omstændighed, der er
Skyld i, at man kalder „Forelskelse" „Kærlighed", og overalt i Digte,
Romaner og Eventyr finder den beskrevet under dette Navn? —
Er der da slet ingen Forskel paa Seksualisme og Kærlighed? — Nej,
i Grundprincippet eksisterer ingen Forskel. Seksualisme er Glæde og
Nydelse ved Berøring og Kærtegn, Kærlighed er Glæde og Nydelse ved
Berøring og Kærtegn.
Nu vil man eventuelt indvende, at der dog findes mange Væsener,
man elsker, uden at dette har noget som helst med seksuelt Begær at
gøre. Men hertil maa jeg svare, at det er en af Verdens allerstørste
Illusioner. Hvis man virkelig elsker et andet Væsen, vil det uvægerlig
være en Nydelse paa en eller anden Maade at give denne Kærlighed
Udtryk, ja, selv igennem et Martyrium vil den være en Nydelse, ligesom
en Omfavnen eller Kærtegnen af det elskede Væsen umuligt kan være
andet end Nydelse, for saa vidt dette Væsen da ikke er befængt med
Bylder, smitsomme Sygdomme eller paa anden Maade er uæstetisk at
røre ved. Alle Vegne, hvor der ikke findes saadanne Hindringer for
normal Berøring, vil Kærligheden absolut være identisk med Nydelsen
af Berøring af den Person, Mand eller Kvinde, Ven eller Veninde,
Pige eller Dreng, Yngling eller Olding, der er Genstand for Kærligheden.
Er den ikke det, er den absolut ikke total Kærlighed, men er
iblandet Antipati af en eller anden Art. Virkelig Kærlighed er uomstødelig
Nydelse ved Berøring. Hvordan skulde „Haandtrykket" og
„Kysset" ellers være indført i Verden? — Og benyttes disse to Foreteelser
ikke lige saa godt i „Kærligheden"s som i „Seksualismen"s
Tjeneste? — Venner og Veninder kysser og omfavner hinanden. Hvis
ikke dette var Udtryk for Nydelse, var det aldrig opstaaet.