Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

210
hagelige" det udløsende Moment eller Rettesnoren for Individets Manifestation
af Villie. Men da det umiddelbart „behagelige" ikke altid er
identisk med det absolut nyttige, men undertiden ogsaa kan være identisk
med det absolut skadelige, giftige eller underminerende, kom Individet
altsaa til, saalænge kun det „behagelige" var Rettesnoren for dets
Villieudløsning, at manifestere tilsvarende, for det selv saavel som for
andre, absolut skadelige, underminerende eller ødelæggende Manifestationer.
Dets Fremtræden blev saaledes i allerhøjeste Grad ufuldkommen.
Denne Ufuldkommenhed blev synlig saavel i Organismer som i
døde materielle Genstande overalt, hvor det jordiske Menneskes Villieudløsning
blev bestemmende eller fik Overtaget. Menneskets Villieudløsning
blev en Afvigelse fra Naturens Villieudløsning eller Skabelse.
Det blev i Disharmoni med selve Verdensplanens Love for 'Skabelse
eller Frembringelse. Det blev en Modsætning til selve Guddommen.
Dets Manifestation maatte uundgaaeligt derved resultere i Jordens
„Forbandelse", „Helvede", Lidelser og Smærter. Menneskets Manifestation
eller daglige Liv kom til at hedde „Syndefaldet".
„Syndefaldet" er saaledes kun Udtryk for Tilfredsstillelsen af Begær,
der ikke har noget med Livsbetingelsen at gøre, men udelukkende
kun er udløst, fordi samme Tilfredsstillelse føltes som „Behag". Og
paa dette Stadium finder vi i stor Udstrækning det jordiske Menneske
i Dag. Hvormeget er der ikke i nævnte Væsens Natur, som kun er
Tilfredsstillelsen af Behag uden at være baseret paa, om dette „Behag"
repræsenterer Fornuft eller Logik. Og denne Omstændighed maa
naturligvis uundgaaeligt i stor Stil skabe Disharmoni og Ufuldkommenhed
i og omkring sit Ophav.
Naar Tobak, Alkohol og Kødspiser i saa stor Udstrækning, som Tilfældet
er, er indgaaet i Menneskenes daglige Levevis, har dette ikke
noget som helst med Fornuft at gøre, men er udelukkende baseret
paa Tilfredsstillelsen af Begær, der ved vanemæssig Tilvænning er
blevet til Behagsfornemmelse for Individet.
Men det er ikke alene i Nydelsesmidlerne, at Individet saaledes
handler ulogisk eller imod Naturens Love. Det samme finder ogsaa
Sted i mangfoldige af dets øvrige Dispositioner. Disse viser sig ogsaa
at være Tilfredsstillelse af Begær, der ved vanemæssig Tilvænning er
blevet Behagsfornemmelse. Hvad mener man f. Eks. om Bagtalelse? —
Er den ikke baseret paa den Behagsfornemmelse eller Nydelse, det er,
at bringe en Sensation, rent bortset fra den Nydelse, det ogsaa kan
være, at bringe den som Hævn eller Forfølgelse ? — Er Misundelse ikke
identisk med den samme Nydelse? — Vilde det ikke være en Glæde
for Misunderen at se sin Næste miste det, der er Misundelsens Genstand,
det være sig Ære, Position, Rigdom, Stilling eller Begavelse etc.? —
Og hvad tror man, der har bestemt Nationernes Landegrænser? — Tror
man ikke, det i stor Stil har været Erobrernes Nydelse af tilfredsstillet