Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

119
skabelsen af Dyr til Menneske, saa er „Syndefaldet" jo i virkelig Forstand
ikke noget „djævelsk", ligesaa lidt som de bitre Erfaringer og
Lidelser, det kan afføde, ikke er noget absolut „Helvede". Uden Erfaringer
ingen Viden. Uden Viden intet Liv. At tro, at det kun er de behagelige
Erfaringer, der hører Gud til, medens de ubehagelige Erfaringer,
hører et andet og „djævelsk" Ophav til, er jo Udtryk for ab-
Bolut Barnlighed overfor den guddommelige Verdensplan. En saadan
Tro eller Opfattelse kan udelukkende kun eksistere paa Basis af absolut
Ukendskab til Kontrastprincippets Nødvendighed i Livet. Uden Kontrast
ingen Sansning, uden Sansning ingen Oplevelse, og uden Oplevelse
intet Liv. Lys og Skygge er saaledes lige uundværlige og derfor lige
guddommelige.
Naar „Slangens" „Forførelse" og „Syndefaldet" med alt dets Mørke:
Kvindens „smærtefulde Fødsler", Mandens „Spisen sit Brød i sit Ansigts
Sved", „Jordens Forbandelse" og „Uddrivelsen af Paradisets Have"
tilsammen resulterer i Skabelsen af det fuldkomne Menneske, resulterer
i Dyrets Forvandling, resulterer i dets Meddelagtighed i Guds egen
Bevidsthed, Viden og Visdom, der atter betyder en urokkelig Lykke
eller Salighed, kan hele denne Syndefaldsproces i sin absolutte Analyse
kun være Udtryk for den allerhøjeste Kærlighed, samt for en Skabelse
og Almagt, der ikke paa nogen Maade kan kapitulere overfor
hpget Væsens „evige Fortabelse", „evige Død", absolutte Undergang,
og vil saaledes i al Evighed kun kunne være en urokkelig Garanti for,
at disse nævnte Ting evigt maa forblive de Illusioner, de evigt har været,
saaledes at alt levende kommer til at opleve sig selv som identisk
med „Vejen, Sandheden og Livet", kommer til at være „Eet med Faderen",
kommer til at befinde sig midt i „Himmerigs Rige".
46. KAPITEL
Kirke- og Præstevæsenet som „Keruberne med det
blinkende Svær d"
Men hvad siger nu Kirke- og Præstevæsenet til denne Skabelsesproces?
— Da man indenfor det ortodokse Kirke- og Præstevæsen endnu
ikke har „nydt" saa meget af „Kundskabens Træ paa Godt .og Ondt"
som Videnskaben, kan man her naturligvis ikke have det samme Synspunkt
som denne.
Medens Videnskaben stadigt „nyder af Træet", vil man se, at
Kirkens Mænd advarer mod denne „Nydelse", ja, er ligefrem fjendtligt
stemt overfor den. Hvad mener man om Inkvisitionen, dens Døde-