Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

209
79. KAPITEL
Fejlagtige Behagsfornemmelser som Basis for den begyndende
Villieudløsning
Det jordiske Menneske er saaledes et Væsen, der er naaet frem gennem
Plantestadiet og det almindelige Stadium for Dyr, er blevet de
andre Dyr overlegen i Mentalitet. Denne Overlegenhed skyldes altsaa
den stærkt udviklede vaagne Dagsbevidsthed. Medens Plantens Mentalitet
er baseret paa Automat- eller Instinktbevidsthed, hvilket, som
før omtalt, vil sige Vanebevidsthed fra en tidligere „Spiral", og det
almindelige Dyrs paa en gennem denne Vanebevidsthed vaagnende Begærbevidsthed,
der opfyldes i Kraft af en delvis bevidst Selvopholdelsesdrift,
er det jordiske Menneskes Mentalitet i sin mere fremskredne
og civiliserede Form baseret paa Forskning.
Og her begynder i Virkeligheden det fundamentale „Syndefald",
idet Forskning, som vi tidligere i denne Artikel er blevet gjort bekendt
med, er det samme som „Nydelsen af Kundskabens Træ paa Godt og
Ondt". Denne Forsknings Resultat bliver altsaa det samme som „Uddrivelsen
af Paradisets Have", der jo er „Dyret"s Forvandling til „Menneske".
Men denne Forskning er ogsaa begyndt som et Led i Selvopholdelsesdriften
eller Kampen for Tilværelsen. Efterhaanden som
Anelses- eller Instinktbevidstheden blev suppleret med Begærbevidstheden,
begyndte Væsenet at komme i Konflikt med Livets Love, idet
det fik Begær, hvis Opfyldelse mere eller mindre betød Nedbrydning
eller Ødelæggelse af andre Væseners daglige Liv eller Velfærd. Ja, det
blev ligefrem en Livsbetingelse, at „den enes Død blev den andens
Brød". Og denne Zone blev Livets eneste og sande „Helvede". Dette
„Helvede" har vi ogsaa allerede faaet beskrevet som det jordiske Menneskes
daglige Livs lidelsesfulde Sfære.
Naar dette „Helvede" saaledes maatte blive en Lidelsessfære, skyldes
det naturligvis først og fremmest en tiltagende Udvikling af Bevægelses-
og Villiefriheden, som den instinkt- og vanemæssigt bundne
Plante efterhaanden kom ind i ved sin Forvandling til Dyr. Medens
Væsenet tidligere kun eksisterede i de absolut livsbetingende Begær, og
disse automatisk i Kraft af Instinktbevidstheden blev opfyldte, og der
saaledes slet ikke var Tale om unaturlige, hvilket vil sige overflødige
Begær og disses Tilfredsstillelse, saa kom det derimod efterhaanden
til, ved sin udvidede Villie- og Bevægelsesfrihed, at leve i en Overdaadighed
af Begær, der ikke havde med Livsbetingelsen at gøre. Og
ved den tilegnede Bevægelses- og Villiefrihed kunde det selv medarbejde
til at faa disse tilfredsstillet.
Da Begærets Opstaaen i Bevidstheden skyldtes det begæredes Indvirken
paa Individet som „behageligt", blev Begæret efter det ,,be-
14