Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

150
Er Udviklingen ikke netop „Guds Skabelse af Mennesket'' — Er Dyret
ikke netop det „Ler", der er bedst egnet til denne Skabelse? — For
man har vel ikke tænkt sig, at en Lerjordsblanding, som den, man
anvender ved Teglværkerne til Mur- og Tagsten, til Dræn- og Kloakrør,
skulde være bedre? —
Nej, kun igennem „Udviklingen" bliver Biblens Beretning om
„Skabelsen af Mennesket" til urokkelig Kendsgerning. Og kun igennem
den alene bliver Skabelsen til den Kærlighedsp'roces, der kan være en
alkærlig Gud værdig. Kun igennem den alene bliver Mennesket ført
opad mod hans eget Væsen, hans eget „Billede" ad saa smaa og tilpassede
Trin, at det slet ikke mærker selve Væksten, slet ikke har Gene
af sin Forvandling. Man har endnu aldrig set, at Udviklingen foregaar
i Spring, men derimod udelukkende kun aabenbarer sig i fine umærkelige
Fjed, der naturligvis af og til kan være af en hurtigere eller
langsommere Natur, alt eftersom det passer kærligst ind i Individets
Skæbnekonstitution, Ønsker og Begær.
58. KAPITEL
Lidelsen forvandler tfDyr" til „Menneske"
Det „Onde", som gør det jordiske Menneske til „Forbryder", er
altsaa det samme som den Side i den jordmenneskelige Natur, hvor
Gud endnu ikke er færdig med at „skabe" „Mennesket". Men naar
denne Side saaledes ikke er omskabt, kan man ikke forlange, at den
skal kunne virke saa herlig, saa skøn, som hvis den var omskabt.
Et Billede, der ikke er færdigt, en Ting, der ikke er fuldført, kan ikke
være noget fuldendt Kunstværk. En saadan Realitet maa endnu altid
lade adskilligt tilbage at ønske i Kvalitet. Og at forlange at „Forbryderne"
skal manifestere den samme Moral, som de Væsener, der er
langt forud for dem i Udvikling, og derfor staar de „dyriske" Anlæg
meget fjernere, er kun Udtryk for Naivitet. Men paa den anden Side
kan man jo heller ikke helt modstandsløst lade disse Barnesjæle dominere
og tilintetgøre det begyndende virkelige Menneskerige. Og man
har da ogsaa faktisk truffet de samme Foranstaltninger overfor disse,
som dem man foretager overfor de almindelige farlige „Dyr". Hvis
man omgaas Tigere, Løver eller andre farlige Dyr, har man dem
gerne i Bur. Og hvis de bliver særlig livsfarlige, bliver de i Reglen
dræbt. „Forbryderne" sætter man i „Bure", man kalder „Fængsler".
Og er de altfor farlige, saa gaar man heller ikke af Vejen for at
skille disse Væsener af med Livet.