Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

27
jo ganske spærret. Men hvordan skal et saadant Menneske, der en kold
Vinterdag eventuelt maa gaa i Pjalter og bundløse Sko samtidig med,
at det bliver Vidne til, at der findes andre Mennesker, som ejer Værdier
til flere Millioner Kroner, Mennesker i hvis Garderobe der maaske
findes Klædninger i Snesevis og ligesaa mange Par Sko, forstaa, at det
er syndigt fra denne Garderobe at tage et Par Sko til sine forfrosne og
vaade Fødder, efter at det forgæves hos nævnte Garderobes Ejermand
liar anmodet om Hjælp i sin uheldige Situation? — Hvorledes skal man
forlange, at dette Menneske skal forstaa det syvende Bud „Du skal
ikke stjæle"? —
Er man ikke i et saadant Niveau nødsaget til at være i en stadig
Aktivitet og Opfindsomhed for at finde Udveje til at komme til Penge?
Da alle lovmæssigt anerkendte Veje er spærrede, maa denne Opfindsomhed
jo gaa ud paa at finde Metoder til at omgaa Lovene. Denne
Omgaaelse er ikke altid lige vellykket, og de Situationer, et saadant
Menneske da kommer i, bliver i Henhold til deres juridiske Mangelfuldhed
stemplet som „forbryderiske". Det fattige Menneske er blevet
en „Forbryder" eller „Forbryderske", mister sine borgerlige Rettigheder
for yderligere efter udstaaet Straf hovedsageligt igen at være
henvist til kun paa „ulovlig" Maade at kunne ernære sig, idet Fængselsopholdet
jo er det samme som et sort Stempel i dets Papirer, en Advarsel
til alle de Arbejdsgivere, det eventuelt maatte henvende sig til.
Hvorledes skal et Menneske, der først er kommen ud paa et saadant
Skraaplan, komme til at „elske" Samfundet? —
At der findes Individer, der ved Solderi, Laster og Dovenskab er
kommen i den samme Situation, er kommen paa det samme Skraaplan,
gør jo ikke Sagen bedre. Fra et Kammeratskab fra dette Niveau kommer
jo ikke særlig Inspiration eller Opmuntring til at anvende Princippet
„at vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den
venstre"; og navnlig ikke overfor* et Samfund, der saaledes „slaar"
sine egne Individer ved at skabe uheldige Situationer og Skraaplaner,
hvorigennem det i stedmoderlig Ubarmhjærtighed kommer til at udelukke
mange af sine Børn fra Civilisationens og Kulturens virkelige
moralske Goder, holder dem bundne i en Underverden af Forbrydelse,
Nedværdigelse og Haabløshed.
Hvad lærer Børn, født i dette Plan, om Gud? — Hvad forstaar de
ved Moral, Ærlighed og Religiøsitet? —
Intet Under at de mest mærkværdige og modstridende Forestillinger
om, hvad der virkelig er sundt, moralsk eller berettiget, opstaar.
Det store Livsproblem „Hvad er Sandhed" er stadig Mystik. Men
hvorledes skulde ogsaa de opvoksende Generationer, der er fødte i
•ovennævnte modstridende Tankeklimaer, have Evne til at forstaa eller
komme til det rigtige Svar paa dette universale Verdensspørgsmaal? —
Hvorledes skal de tro paa Næstekærlighed, Sandhed og Retfærdighed,