Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

192
hed" maa her forstaas en uden hjærne- og villiemæssig Indgriben selvstændigt
arbejdende Livsfunktion. En Vane er det samme som en Evne.
Derfor maa ogsaa alle Evner først blive til ved Øvelse. Øvelse er igen
en permanent Gentagelse af samme Manifestation. Men en saadan
Gentagelse gør Manifestationen til Vane. Og i samme Grad som en
Manifestation er blevet til Vane, i samme Grad gaar den lettere og
lettere for Bevidstheden, ja tilsidst saa let, at Individet ikke engang
behøver hjærnemæssigt bevidst at være med i samme Manifestation.
Den befordrer sig selv.
Naar vi er ude at spadsere, flytter vi vore Fødder rent automatisk
skiftevis uden at være med i hver enkelt Fodflytning og har Hjærnen
helt fri, gaaledes at vi ugenert af Fodflytningen kan konversere, kan
tankemæssigt være næsten hundrede Procent optaget af andre Ting,
netop fordi Fodflytningen er blevet til en Vane hos os. Hos det lille
Barn, der er i Færd med at lære at gaa, er Fodflytningen endnu ikke
blevet til en Vane. Det maa derfor have hele sin Opmærksomhed
henvendt paa den, og har saaledes ikke den Tankefrihed under denne,
som den Vanen forlængst har forlenet os med.
Og saaledes er det i alle Forhold, hvor man skal lære. Til at
begynde med kræver disse hjærnemæssig Indblanding for tilsidst at
kunne udløse sig paa egen Haand. Men før en Manifestationsart saaledes
kan blive til Færdighed eller Virtuositet, maa den altsaa gentages
atter og atter. Og ved stadig Gentagelse af Manifestationsarter, mentale
saavel som fysiske, opstaar „Udvikling", hvilket vil sige Skabelse af
„Organer". Og med Organernes Tilblivelse opstaar Individets Beherskelse
af Tingene. Og det første Stadium i denne Beherskelse er det
samme som „Vanen". Af Vanen udvikler sig videre det, vi kalder
„Evnen", „Talentet" eller „Anlægget". Og paa disse Evner eller Anlæg
er den videre Oplevelse af Livet baseret. Disse former Individets
Skæbne.
At det netop forholder sig saaledes, er ikke saa svært, ved nærmere
Omtanke, at erkende. Hvis man bliver ved med at læse det samme
Vers, faar man jo Evne til at læse det udenad, saaledes at man ikke
mere behøver Manuskriptet. Og hvad mener man f. Eks. om Artisternes
undertiden fænomenale Præstationer: Jonglør- og Balancekunst, Linedans,
Dødsridt o. s. v.? — Er det ikke Resultatet af umaadelig mange
Gentagelser? —- Og har disse Gentagelser ikke bevirket, at de paagældende
Personer har forvandlet sig? — De er ikke mere helt de samme,
som de var, før de begyndte Gentagelserne, hvilke altsaa her i dette
Tilfælde vil sige „Øvelserne". Er det ikke netop en Kendsgerning, at
de i Kraft af disse, nu er udstyret med Evner, de ikke havde i Forvejen,
og som andre, der ikke har foretaget Øvelserne, heller ikke har?
Alle Evner er saaledes baseret paa Øvelse eller Gentagelse. I samme
som Øvelserne tager af, vil ogsaa Færdigheden tage af. Dette For-