Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

77
kalder Artsforskel mellem de levende Væsener, udtrykker saaledes
ikke nogen som helst Artsforskel, men er derimod kun Udtryk for den
særlige Variation af Livsprincippet, der kommer til Udtryk gennem
dette eller hint paagældende Væsen, der er Genstand for vor Observation
eller Iagttagelse. Løven har saaledes sin Maade at udtrykke sig
paa, og Lammet har sin, Planten har sin, og Mennesket har sin. De
levende Væsener har alle hver deres særlige Maade at udtrykke eller
manifestere deres specielle Sejr over Tilværelsen paa.
Og dette gaar igen i det smaa hos Væsenerne indbyrdes. Hvad mener
man om de forskellige Fag eller Haandværk? — Har Bageren ikke
sin særlige Maade at vise Sejrsevnen paa, og er den ikke forskellig fra
Smedens? — Og er Skrædderens Fag ikke et Speciale, i hvilket Tømreren
ikke er Specialist, og omvendt? — Og er det ikke saaledes hele
Vejen? — Har vi ikke alle vor særlige specielle Maade at manifestere
os paa? — Er ikke nogle af os særlige Specialister i at være brutale,
stjæle, lyve eller bedrage, medens andre af os er Eksperter eller Sejrherrer
i at udfolde den modsatte Variation af Livsevnen, uden at dette
dog betyder, at vi er artsforskellige? Vi betragter dog „Dommeren" og
„Forbryderen" som „Mennesker" begge to.
Men gør det nogen Forskel, at Variationen i Livsevnens Udfoldelse
er saa stor mellem det „Noget", vi kalder „Mennesker", og et andet „Noget",
der udfolder Livsevnen, at dette sidste „Noget" ikke behøver at
have „Hænder" eller „Fødder", ja, ikke engang behøver at have „Øjne"
eller paa anden Maade blot tilnærmelsesvis i Legemshenseende behøver
at ligne et Menneske for at manifestere sig? — Er det ikke,
trods dette, ligesaa godt fremtrædende som et levende Væsen som Mennesket?
— Forskellen er jo blot denne, at det er Specialist i Udfoldelsen
af en anden Variation af Livsevnen end Mennesket, en Variation
hvor den menneskelige Legemsform ikke er nødvendig, ja, ligefrem
umulig. — Men hvad skal vel ogsaa Syersken med Smedens Forhammer?
Og hvad skal Klavervirtuosen med Tømrerens Økse? Og hvad
skal en Regnorm med et Menneskelegeme? — De levende Væseners
Legemer er kun Redskaber for Muliggørelsen af Udfoldelsen af den
særlige Variation af Livsprincippet, de hver især har til Speciale. De
samme Væseners ydre Udseende er altsaa ikke Udtryk for den virkelige
Væsenskærne, det virkelige guddommelige „Noget", der udfolder Livsevnen.
Det, vi kalder „Menneske", det, vi kalder „Dyr", det, vi kalder
en „Fugl", eller det, vi kalder en „Fisk", er saaledes i Virkeligheden
ikke det guddommelige „Noget", „Jeg'et" eller Væsenskærnen, men kun
dennes Udfoldelsesredskab. „Mennesket" saavel som „Dyret", „Fuglen",
„Fisken", „Planten" o. s. v. er udgørende Redskaber, hver især konstrueret
specielt til Muliggørelsen af hver sin særlige Variation af Livsprincippets
Udfoldelse. Og dette er saaledes Aarsagen til de levende
Væseners Legemers indbyrdes store Forskelligartethed.