Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

116
vække Forfærdelse eller Rædsel, idet den affødte et Svælg mellem
dem og „Havenes lovlydige Beboere. De var begyndt at blive Fremmede
iblandt deres egne. De var begyndt at blive hjemløse i den Zone, der
trods alt var deres Hjemstavn, og hvor de havde oplevet saa mange
lykkelige Timer sammen med Gud i Form af Fornemmelsen af at være
„eet med hinanden". Det var denne Lykke, der var begyndt at briste,
i Særdeleshed da de „forbudte Frugter", som de havde nydt i Stedet,
endnu ikke var „modne" og derfor var „bitre", var „sure" og tildels
uspiselige. De følte, de dreves mod en ukendt Verden, det eneste, de
vidste om den, var, at den var — Døden. Budet, de havde overtraadt og
stadig overtraadte, var i Korthed blevet forkyndt „Adam" saaledes:
„Du maa frit æde af alle Træer i Haven, men af Kundskabens Træ
paa Godt og Ondt skal du ikke æde, thi paa hvilken Dag, du æder
af det, skal du dø Døden". —
Ja, i Sandhed, „Adam" og „Eva" gaar imod Døden, men de ved ikke,
at hen over deres egen Grav skal de engang vandre som helt nye forherligede
Væsener. De ved ikke, at „Døden" er „Dyrets" Undergang i
deres egen Mentalitet, og at de over denne „Død" selv skal opstaa, og
i Guds egen Straaleglorie: Alkærligheden, fortsætte Livet som hans udtrykte
Billede: Det fuldkomne Menneske. —
„Døden" er derfor et Spøgelse, der vender sig imod de paradisiske
Flygtninge, vækker deres Rædsel, hvor de saa end staar og gaar, hvor
de saa end vender sig hen. Der findes intet tilbage, og der findes intet
udenom. „Adam" og „Eva" kæmper stadig en fortvivlet Kamp med
denne „Død". „Figenbladet" er blevet større. Det vokser og vokser og
er i Dag blevet til Millionhære og Krigsflaader, bevæbnede med de mest
raffinerede Massemordmaskiner, Bombeflyvemaskiner, Tanks, Torpedoer,
Dum-Dum-Kugler, Giftgas etc. etc. „Døden" gør sin store Høst.
„Adam" og „Eva" gaar til Grunde. „Dyret" begaar Selvmord i den jordmenneskelige
Mentalitet. Men hen over Valpladsernes mørke Øde ser
jeg „Adam" og „Eva" genopstaa og i Form af „det fuldkomne Menneske"
forvandle Egoismens sorte Grav til en ny skøn Verden, til en ny
skøn Himmel, i hvilken Alkærlighed og dermed Retfærdighed bor. —
44. KAPITEL
Ægteskabet fortrænges af en ny Mentalitet og degenererer
Det jordiske Menneske udgør som omtalt „Adam" og „Eva", der
manifesterer „Syndefaldet" ved at spise af „Kundskabens Træ paa Godt.
og Ondt" og derfor er paa Vej ud af „Paradisets Have" eller Ægte-