Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

247
der bliver dette ganske uforstaaeligt, ligegyldigt hvor skarpt et fysisk
Syn eller en fysisk Sansning man saa er i Besiddelse af. Og derfor er
der netop saa meget, som det moderne udviklede Menneske i Dag „ser"
eller fysisk oplever uden at forstaa, hvad det egentligt er, det i dette
er Vidne til.
En Udregning udgør altsaa en Metode til gennem tidligere Oplevelser
at komme til Erkendelse af nutidige Oplevelsers sande Analyser.
Men denne Udregning er saaledes baseret paa Viden om tidligere Oplevelser,
og denne Viden kan jo ikke eksistere uden at være baseret
paa „Hukommelse". Og vi er nu kommen ind paa Funktioner i Organismen,
der er af en helt anden Art end netop den fysiske Sansning,
Funktioner, uden hvilke den fysiske Sansning vilde være lig Nul,
altsaa Funktioner, der gaar ud paa at „sammenligne", der gaar
ud paa at „udregne", Funktioner, der afslører Forskning og dermed
yderligere afslører Ønsker, Begær og Villie. Men kan saadanne
Funktioner være Egenskaber ved „dødt" Stof eller Materie?
— Kan „Stoffet" „tænke", „handle", udtrykke Ønsker, Begær, Sorg
og Glæde? — Er det ikke det modsatte af Kendsgerningerne? —
Er det ikke en Kendsgerning, naar vi koncentrerer os paa os selv, at
vi da bliver Vidne til, at det fysiske Stofkvantum, der udgør vor Organisme,
er et — Redskab, og at der.bag dette Redskab befinder sig
„noget", der afslører sig som dette Redskabs „Benytter", „noget", der
om sig selv siger: „Jeg handlede, jeg saa, jeg hørte, jeg løb, jeg talte",
altsaa „noget", der hele Tiden benytter Organerne, og hvis Benyttelse,
som vi lige har set, ikke kan finde Sted uden ved en i Forvejen bag
Organerne eksisterende Viden, som altid vil være absolut bestemmende
for nævnte „Benytter"s Kunnen.
Men naar enhver Sansning, hvilket vil sige Tilegnelse af ny Viden,
saaledes udelukkende kun kan ske paa Basis af Viden fra forudgaaende
Oplevelser, bliver det ogsaa her til Kendsgerning, at det levende Væsen
aldrig nogen Sinde kan have haft nogen „første Oplevelse". En hvilken
som helst Oplevelse af ny Viden kan jo, som før paapeget, kun ske som
identisk med noget af en „Genkendelsesproces", og denne vilde jo
umuligt kunne finde Sted, hvis der i det paagældende Væsen ikke eksisterede
Erindringer om forudgaaende Oplevelser. Men naar det saaledes
er en Kendsgerning, at al Bevidsthedsfunktion er en Reaktion
mellem det levende Væsens tidligere og nutidigt oplevede, saa bliver
det ogsaa til Kendsgerning, at Bevidsthedsfunktionen er „ældre" end
det paagældende Væsens nuværende Organisme.
Her vil man maaske protestere og sige, at det lille nyfødte Barn
da absolut ingen Viden har, men hvoraf ved man det? — Hvad baserer
man denne Paastand paa? — Er det ikke en Kendsgerning, at
Viden ikke direkte kan ses med de fysiske Øjne, men derimod kun
indirekte kan erkendes ved sin Aabenbaring gennem Væsenets fysiske