Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

163
Disharmoni, Splid og Spektakler faar undertiden i værste Tilfælde
Indpas, ja, Forholdet kan endog kulminere i Mord og Drab. Livet viser
Eksempler paa baade Fader- og Modermordere, saavel som paa Sønneog
Døtremordere.
Aarsagen til denne Disharmoni mellem Barnet og Forældrene kan
altsaa bero paa, at Forældrenes Mentalitet, deres Livssyn, deres Opfattelse
af Moral, er af en mere primitiv medfødt Natur end Barnets.
Efterhaanden som Barnet vokser til, vil det derfor blive mere og mere
stridende imod dets Natur at indordne sig under Forældrenes Moral
og Forskrifter, idet disse jo kun repræsenterer et Udviklingsstadium,
Barnet allerede i tidligere Liv har udlevet. Dette Stadium vil derfor
nu, overfor dets medfødte Indstilling være stærkt forældet og umoralsk
og er som Følge heraf uforeneligt med dets nuværende højere udviklede
Indstilling til, hvad der er Ret og Skel i Livet.
At Forældrene ikke kan, og ikke vil, forstaa dette, er undskyldeligt,
saalænge de endnu ikke kender til Reinkarnation og tidligere Liv, ikke
kender, at „Guds Skabelse af Mennesket'' er det samme som Udvikling,
er det samme som „Dyret"s gradvise Forvandling til „Menneske", og
derfor saa meget desto mere blindt klamrer sig til det fjerde af Biblens
ti Bud og paaberaaber sig overfor Barnet: „Du skal ære din Fader
og din Moder". —
Men hvorledes skal et Barn, der nærer Afsky for at lyve, der nærer
Afsky for at stjæle, der nærer Afsky for at hade og bagtale o. s. v.
„ære", agte og beundre et Par Forældre, hvis Moral endnu ikke er
nogen Hindring for Udløsningen af disse Manifestationer? —
Det er givet, at der nødvendigvis, i et saadant Tilfælde, maa opstaa
Kollision mellem Forældre og Barn, ligesom det ogsaa er en
Kendsgerning, at denne undertiden helt kan føre til Adskillelse mellem
Parterne. Og vi faar da her Analysen af et Forhold, som retmæssigt
vil være at kendetegne under Udtrykket: „De forlorne Forældre".
Men det modsatte af ovennævnte Forhold kan ogsaa være Tilfældet.
Det hænder ogsaa, at Forældre kan faa et Barn, hvis medfødte
Natur og Anlæg, efterhaanden som det vokser til, afslører sig at være
af en langt lavere og mere primitiv Art end Forældrenes, saaledes
at det her viser sig, at det er Barnet, der har Tilbøjelighed til de
primtive Manifestationer som at lyve, stjæle, hade o. s. v., medens Forældrene
forlængst har tilbagelagt disse Stadier som udlevede. Det er
givet, at Opdragelsen her, for disse Forældre, bliver meget svær og
vanskelig, og at denne i heldigste Tilfælde kun resulterer i en Slags
„Dressur", som i Virkeligheden kun kan holde sig, saalænge Barnet
helt er under Forældrenes Kontrol og Tvang, men taber sin Virkning,
ligesaa snart Barnet kommer udenfor denne, bliver voksen, bliver sin
egen Herre. Det vil da nødvendigvis følge de medfødte Instinkter og
11