Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

171
samme Regler, som Dyrene i Junglen lever under, og som for dem
er livsbetingende Love? — Viser dette ikke tydeligt Menneskenes dyriske
Afstamning? — Er det saaledes ikke synligt her, at „Underverdenen"
er Dyreriget og dets Love nogle Udviklingstrin nærmere, end
det Samfund, der netop med sit Politi- og Retsvæsen søger at bekæmpe
denne — Dyrerigets Væremaade — hos Mennesket? — Er „Underverdenen''s
Væremaade ikke Praktiseringen af fortidige primitive og lavere
Religioners foreskrevne højeste Moral? — Har vi ikke netop i
de tidligere Afsnit af nærværende Bog set, at denne, med Mord, Drab
og Spænding opfyldte Moral og Væremaade, var det eneste „saliggørende",
var Livets Løsen hos Fortidsmenneskene eller hos Nutidens Naturmennesker?
— Jo, „Underverdenen"s Individer er yngre Sjæle i Udviklingen,
der er inkarneret eller genfødt i det moderne Samfund,
med hvis højere Moral og Kultur, Love og Forskrifter deres, fra Fortiden
medfødte primitive Instinkter og Vaner, i første Instans naturligvis
maa kollidere. Denne Kollisions højeste Resultat bliver altsaa
„Dressur". „Dyrene" møder her for første Gang Love og Forskrifter,
som ikke er „Dyreriget"s, men derimod hører et helt andet „Rige" til,
et „Rige", som endnu „ikke er af denne Verden". „Dyrene", eller disse
yngre Sjæle, bliver her for første Gang stillet overfor den Kalamitet,
at det, der igennem en umaa delig Række af deres tidligere Liv eller
Inkarnationer, var Heltebedrift, det, der var den højeste Lovopfyldelse
og derfor den højeste Gudstjeneste, det er her i deres nuværende
Liv en — „Forbrydelse". De glorværdige „Helte" og største „Gudstjenere"
fra Fortiden, de til „Valhal" særlige kvalificerede og berettigede
Individer, Sjæle fra Nutidens Naturmennesker, befinder sig nu
pludselig i den moderne Civilisations „Underverden".
Men hvor skulde disse Væsener ellers inkarnere, naar Udviklingen
fører dem ud af deres egen Sfære? — I Civilisationens højeste mentale
Klasse vilde de jo være endnu mere uegnede og hjemløse end i
„Underverdenen".
I denne „Underverden" finder den „syndende" „Adam"s og „Eva"s
første Møde med en helt ny Verdens Moral Sted. Da denne Moral jo
udgør en hundrede Procent Kontrast til „Dyreriget"s, og dens Tilegnelse
og Dyrkelse derved tilsidst bliver en fuldstændig Forvandling af Individet
fra „Dyr" til „Menneske", er den saaledes identisk med Individets
Udfrielse af „Dyreriget". Da denne Udfrielse er det samme som „Verdensgenløsning",
bliver nævnte „Underverden" saaledes denne „Verdensgenløsning"s
store „Forgaard". Den er en Zone, hvor Individet for
første Gang begynder at skulle vænnes til at leve efter denne ny Morals
første spæde Forskrifter og Idealer. At dette ikke pludselig lader
sig gøre, men kræver flere Liv for sin Fuldbyrdelse, er jo saare naturligt,
eftersom Individets medfødte „Dyrenatur" er en i Myriader af
Liv forstenet Tilstand, der som Følge heraf kun gradvis kan lade
sig opløse eller forvitre.