Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
114<br />
„Eva" er det vordende virkelige Menneske, der er under Skabelse i<br />
„Guds Billede efter hans Lignelse". — Deres stadige „Nydelse af Kundskabens<br />
Træ", deres permanente Overtrædelse af disse „Paradiset"s<br />
Love, udelukker dem fra at kunne føres tilbage til dette. Men i „Faderens<br />
Hus er der mange Boliger". Og det vordende Menneske iler mod<br />
en ny Væsenstilstand, en ny skøn Zones Lys i det fjerne. Et nyt og for<strong>her</strong>liget<br />
Paradis venter den forlorne Søn. — Guds Kærligheds Straaleglans<br />
er virksom, selv i Livets dybeste Mørke.<br />
43. KAPITEL<br />
„Adam" og „Eva" gaar til Grunde, men opstaar igen som<br />
„det fuldkomne Menneske"<br />
Det jordiske Menneske er saaledes en „Flygtning fra Paradisets<br />
Have". Da denne „Have" er Ægteskabets Kulminmationszone, vil det<br />
sige, at samme Væsen, hvor mærkeligt det end kan lyde for mange<br />
Mennesker, er en Flygtning fra det hundrede Procents fuldkomne<br />
Ægteskab, fra den hundrede Procents fuldkomne Forelskelsesevne,<br />
fra det hundrede Procents fuldkomne dyriske Parrings- eller Mageprincip.<br />
Men denne Flugt udgør ikke en Vandring i Mile eller fysiske<br />
Afstande, men er en Forvandling af Mentalitet. Denne Forvandling udgør<br />
„Dyrets" Omskabelse til „Menneske". „Paradisets Have" er „Dyreriget".<br />
Dette Riges Grundlov er det sjette Bud. Den højeste Livslykke<br />
<strong>her</strong> er baseret paa Parring eller Ægteskab. Guds højeste Tilsynekomst<br />
i samme Rige er et Han- og Hunkønsvæsens „Følen sig eet med hinanden".<br />
Andre Former for Livslykke er <strong>her</strong> „Nydelsen af Kundskabens<br />
Træ". Den er „den forbudte Frugt". „Havens" Lovovertrædere eller<br />
„Adam" og „Eva" er altsaa det jordiske Menneske.<br />
Ved sin megen „Nydelse af Kundskabens Træ" har dette Væsen<br />
faaet en hel Del Kendskab til „Godt" og „Ondt". Det kommer derved<br />
til at afvige fra „Havens" retmæssige eller „lovlydige" Beboere, hvilket<br />
vil sige, de Væsener, vi ellers plejer at udtrykke som „Dyr". Disse har<br />
nemlig intet Kendskab til „Godt" og „Ondt". De lever Ægteskabets<br />
Love fuldt ud, hver Art paa sin specielle Maade, og kan endnu ikke<br />
„synde" mod dets Forskrifter, idet disse Forskrifters Overholdelse er<br />
deres største Behagsfornemmelse eller Livslykke.<br />
Det jordiske Menneske er derimod den ældste Beboer af Dyreriget<br />
og har derved gennem sin Reinkarnation oplevet samme Livslykke<br />
gennem saa umaadelige Tidsrum og saa utallige Gange, at dens livgivende<br />
Kraft er degenererende, er i Aftagende. I Følge den guddomme-
Change language