Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

104
og harmonisk tilpasset Berøring skaber igen Tankeklimaet: „Den hellige
Aand", som netop udgør Fornemmelsen af Opfyldelsen af ovennævnte
Begær, Fornemmelsen af at være „Eet med alle andre levende
Væsener", Fornemmelsen af at være „eet med Faderen".
At føle sig „eet" med alle levende Væsener er det samme som at
føle deres Lidelser, deres Glæder, deres Sorger og Bekymringer som
Lokaliteter i ens egen Mentalitet. Disse Væsener er blevet noget af ens
eget Legeme, er blevet noget af en selv. Deres Ve og Vel har samme
Interesse for en selv som ens eget Ve og Vel.
Men naar ens „Næste" saaledes er blevet noget af en selv, er det jo
ganske naturligt at elske denne „Næste", som man elsker sig selv. Men
for at denne „Næste" kan blive noget af en selv, maa denne kobles til
ens egen Mentalitet paa samme Maade, som en Jernbanevogn kobles
til en Togstamme for at være eet med denne. Ligesom denne Tilkobling
kun kan finde Sted paa Basis af et Bindeled, saaledes kan Individernes
Tilkobling til hverandre indbyrdes ogsaa kun ske paa Basis af
et Bindeled. Dette Bindeled er netop et urokkeligt Begær efter at være
eet med andre Væsener, hvilket igen vil sige en urokkelig Længsel
efter uselvisk at knuge, omfavne, kærtegne og skabe Behagsfornemmelser
for andre levende Væsener i Tilværelsen. Dette Begær og dets
Opfyldelse er den virkelige Kærlighed eller Alkærlighed. Denne udgør
Bindeledet mellem alle levende Væsener i Tilværelsen. Og dens Fornemmelse
i Form af Tanke er „Den hellige Aand". Nævnte Aand udgør
altsaa det Bindeled, der knytter Individet fast til alle øvrige
Væsener og Ting i Tilværelsen og hvorved, det bliver „eet med
Faderen".
Men den Zone, i hvilken den ægteskabelige Kærlighed beherskei
Livet, er ikke Alkærlighedens Kulminationszone, men dens Fosterzone.
Men i en Zone, hvor Alkærligheden endnu kun eksisterer i Fostertilstand,
kan man ikke vente sig megen Mildhed, Humanitet og Kærtegn,
Her kan derimod de modsatte Tendenser: Brutalitet og Selviskhed
florere. Og denne Zone bliver da ogsaa Hjemstedet for „Det dræbende
Princip".
Det eneste, der her repræsenterer Alkærligheden, er Mage- eller
Ægteskabsprincippet. Og kun indenfor dette kan man komme til at
opleve noget i Retning af en svag Afglans af det stærke Bindeled, der
forener de højere Verdeners Individer i kulminerende Salighed.
Den i Romaner og Digterværker saa højt lovpriste jordiske Lykke*
som bestaar i to gensidigt forelskede Væseners Førelse til Brudesengen
og deres Oplevelse af at føle sig „eet" med hinanden, er saaledes kun
en Slags Maaneskin i Forhold til den sande Lykke. Den er kun Sollyset*
Dæmring, der forjætter Dagens Komme. Det jordiske Menneske befinder
sig kun i Livets første Morgengry.