Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

35
skaben", Presse eller andre formentlige Autoriteter. — „Gode Ord fryder
Daaren". —
Det materialistiske Verdensbillede kan altsaa „ses". Men naar en
Illusionist eller Tryllekunstner optræder, kan det ogsaa undertiden
„ses", at han „spiser" Barberblade, Glasskaar e. L, at han „puster"
Ild ud af Munden, at han faar Genstande til paa „unaturlig" Maade
at forsvinde og komme til Syne, at han „uden Berøring'', kun ved den
„blotte Tanke" kan bevæge Blade i et Spil Kort, at han „fremtryller"
levende Dyr, viser „Aander", „Spøgelser" samt en Masse andre „overnaturlige"
Fænomener. Men er Trolddom og Hekseri dermed bevist,
blevet en Kendsgerning? — Ved ikke alle Tilskuerne, skønt de „ser"
Fænomenerne lige for deres Øjne, at det „Sete" i nærværende Tilfælde
kun er en Camouflage eller en Maskering af en bag „Fænomenerne"
forekommende naturlige Analyse? —
Uden denne Analyse bliver det „Sete" altsaa til Uvirkelighed eller
Illusion. Et „Syn" bliver saaledes til Illusion, naar det bærende eller
toneangivende er camoufleret eller skjult, hvorved Helhedsindtrykket
forvanskes, kommer til at udtrykke noget helt andet, end det, det i
Virkeligheden er.
Med Hensyn til Verdensaltet, Tilværelsen eller det daglige Liv kan
det jo ikke nægtes, at det „Sete" her i stor Stil forekommer uden
Analyse, at der her findes kæmpemæssige skjulte Sider, som nødvendigvis
i tilsvarende Grad maa tvinge Oplevelsen til at fornemmes eller
opfattes som noget ganske andet, end det den i Virkeligheden er. Men
en Oplevelse, der ikke er det, den ser ud til at være, er jo det samme
som en Illusion. Den almindelige daglige materielle Oplevelse af Livet,
hvorpaa den materialistiske Verdensanskuelse er baseret, er saaledes
det samme som en Illusion, det samme som Oplevelsen af en uvirkelig
Verden. — At opfatte denne uvirkelige Verden som virkelig, som Udtryk
for den sande og hele Verdensplan vil altsaa være det samme
som at tro paa en Illusion. Men en saadan Tro er jo identisk med —
„Overtro". Den materialistiske Verdensanskuelse er saaledes ikke
„Videnskab", men „Overtro". Dens Tilhængere og Forkæmpere kan
derfor retmæssigt kun erkendes som — „overtroiske", altsaa en Bevidsthedstilstand
der slet ikke er det „intellektuelle" Menneske værdig, og
navnlig ikke Medlemmer af den akademiske Verden.
Den virkelig udviklede Videnskabsmand skal derfor ogsaa meget
have sig frabedt at hælde til nævnte materielle Verdensanskuelse. Han
ser mere og mere, at den er en Realitet, der kun kan proklameres
af „Daaren, der vandrer trygt, hvor Engle ikke tør træde".
Men der findes jo andre i Sandhedskærlighed mindre stabiliserede
Akademikere, der, i Ly af en, paa et eller andet den virkelige Verdensanalyse
fjerntliggende Felt, erhvervet Doktorgrad eller Professortitel,
mener sig berettiget til at udtale sig, som om de ogsaa havde Kvalifi-
3*