Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

170
fundets „forlorne Sønner" ogsaa i Disharmoni med Almenheden eller
det Samfund, i hvilket de er født, paa Grund af dettes højere Livssyn
og Moralopfattelse. Og Samfundet, der jo er disse Væseners kosmiske
„Forældre", har sit store Besvær med at „opdrage" disse sine „forlorne
Sønner". Men her hedder disse Væsener ikke „forlorne Sønner",
men udgør derimod tilsammen en Verden indenfor det normale Samfund,
vi kalder „Forbryderverdenen" eller „Underverdenen". Om virkelig
„Opdragelse" af disse Væsener er der i Grunden slet ikke Tale,
dertil er de altfor langt bag efter Almenheden i Udvikling. Derimod
maa Samfundet beskytte sig mod disse Væsener ved en Masse Foranstaltninger,
saasom: Retsvæsen, Fængsler, Straffe og Henrettelser, Tortur
og Tvangsarbejde og kommer derved til at udøve — ikke Opdragelse,
— men Dressur.
Ethvert Samfund har saaledes en „Underverden", og til denne
hører altsaa alle de Individer, der paa Grund af primitiv Natur overtræder
Samfundets Love, de saakaldte „Forbrydere". Men til nævnte
„Underverden" hører i Virkeligheden ogsaa alle de Samfundsborgere,
der udelukkende kun overholder Samfundets Love paa Grund af Frygt
for Fængsel, Straf og Skandale. De adskiller sig fra „Forbryderne"
derved, at de har været i Stand til at indordne sig under „Dressuren",
men bryder alle Vegne igennem denne, der hvor de paa Grund af juridiske
Huller eller Ufuldkommenheder i det bestaaende Lovsystem
kan gøre det farefrit. Her er disse Væsener ligesaa „forbryderiske" i
deres Væremaade, som deres mentale Stammefrænder fra den officielle
„Underverden".
Mellem denne „Underverden" og Samfundets Politi- og Retsvæsen
er der en permanent Krig. Nævnte Politi- og Retsvæsen er jo i Virkeligheden
kun en velorganiseret og veludrustet staaende Krigshær, Samfundet
maa opretholde til sin egen Beskyttelse mod nævnte „Underverden".
Og ligesom enhver anden Krig er denne Krig ogsaa blodig,
afstedkommer Mord, Drab, Tilfangetagelse, Internering og Henrettelser,
Sorg og Tortur. Og det er givet, at den Slags Tilstande uundgaaeligt
skaber gensidig Frygt, Had og Hævnlyst mellem Parterne, hvorved det
bliver endnu mere aabenlyst, at Samfundet gennem denne sin Indvirkning
paa „Underverdenen" mere bliver „Dressør" end „Opdrager",
mere bliver en „Bussemand" end en „Vejleder". Og det er forstaaeligt,
at „Underverdenen"s Repræsentanter ikke i Samfundet og dets Administration
kan se nogen Guddommelighed, eller i særlig Grad fornemme
en Guds Nærhed. Deres medfødte Natur eller primitive Instinkter
opfylder dem helt med Opfattelsen „enhver er sig selv nærmest". Dette
vil igen sige: hensynsløs Udnyttelse af alle Chancer til Fordel for Opretholdelsen
af sin egen Eksistens, stjæle hvor stjæles kan, røve og
plyndre, hvor Betingelserne herfor maatte være til Stede, Udryddelse
af Liv, hensynsløst Mord og Drab, hvis det letter Adgangen til Opfyldelsen
af ens Begær og Ønsker. Men er det ikke lige akkurat de