Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

143
56. KAPITEL
Jordmenneskene er Genier i at myrde og lemlæste. Jordkloden
er en Jungle. Nationerne er dens „vilde Dyr"
Da „Dyreriget" er den Zone i „Spiralen", der er bestemt til at være
Hjemstedet for Skabelsen eller Manifestationen af Livets mørkeste Oplevelser:
Lemlæstelser, Smærter, Sorg, Død og Rædsel, og som igen
er den uundværlige Kontrast, uden hvilken det vilde være umuligt at
opleve Modsætningen: Livets højeste Lykketilstand eller Fornemmelse
af Salighed, er samme Riges Grundlove naturligvis indtil hundrede
Procent baseret herpaa. Og det er da Grunden til, at nævnte Rige
er blevet „Det dræbende Princip''s Zone. Disse Grundlove er i den
Grad netop baseret paa nævnte Princip, at det i „Dyreriget" er en
Livsbetingelse, at man maa dræbe for at leve. Ja denne Lov er saa
altbeherskende, at de levende Væseners Organismer, Redskaberne for
deres Manifestation og Oplevelse af Livet, ligefrem uundgaaeligt er det
eneste, der eksisterer som Føde for andre levende Væsener. Resultatet
heraf maa nødvendigvis blive en eneste altomfattende, indbyrdes Jagt
paa de levende Væseners Organismer, et eneste altomfattende Myrderi
med tilsvarende Sønderlemmelse af unge friske og stærke Legemer, der
ellers ved fredelig Tilværelse vilde have kunnet baaret deres Ophav
gennem Livet i en langt længere Tidsperiode, end det nu er Tilfældet^
og givet disse en lykkelig og sorgløs Tilværelse. Hvor selvisk maa Mentaliteten
ikke her blive? — I et Rige, hvor „ens Død er en andens
Brød", i en Verden, hvor Kød og Blod i den Grad er en livsbetingende
Ernæring for andre Væsener, kan Uselviskheden umuligt have til Huse,
ligesom den fuldkomne Lykke i samme Zone umuligt kan eksistere
uden at være et Spørgsmaal om Besiddelsen af en, andre levende Væsener
overlegen, fysisk Styrke, Snedighed og Kløgt, Maskerings- eller
Vildledningsevne. Og det retfærdige Motto i en saadan Zone vil da
ogsaa urokkeligt være: „Enhver er sig selv nærmest". Det er „Dyreriget'^
Lov i en Nøddeskal. Hvem, der ikke vil og ikke kan opfylde
eller praktisere denne Lov, manifesterer „Syndefald" og maa dø. De
klogeste og stærkeste, de mest hensynsløse og brutale praktiserer og
overholder Loven fuldkomnest og maa leve. De dominerer Zonen og
har deres Lykke funderet med en større Stabilitet.
Det er derfor givet, at Jordmenneskene i deres ældste Stadier, hvilket
vil sige i deres første primitive Overgangsformer fra „Dyr" til
Jordmenneske, har haft ovennævnte Motto til Moral, ligesaavel som
en saadan Moral er bærende hos det tyvende Aarhundredes „Naturmennesker",
baade dem, der forstaar at dække denne deres primitive
Natur under Civilisationens Maske, og dem, der endnu utilsløret og