Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

204
megen Vibration og Bevægelse, Forvandling og Skabelse, Logik og
Planmæssighed i Materien udenfor de animalske Væseners Omraade
som indenfor dette? — Og desuden, hvormeget fylder vel de animalske
Væsener i Verdensaltets samlede Materie? — Hvor meget af Verdensaltets
samlede Liv giver sig Udtryk i Kød og Blod? — Hvad er
. den samlede Vægt af de animalske Væseners Materie i Forhold til det
umaadelige Kvantum af Materie, der eksisterer under andre Former?
— Er den ikke rent mikroskopisk? —- Hvad tror man ikke de vældige
Oceaners Vandmasser vejer, hvad tror man ikke Jordens Mineral-, Granit-
og Metalsfærer repræsenterer i Tons? — Og hvad mener man
saa om Solen, hvis Størrelse kun kan opvejes med flere hundrede
Jordkugler? — Og da denne igen kun er en Dværgsol i Forhold til
mange andre Sole, og disse større eller mindre Himmelgiganter danner
hele Byer eller Grupper, ja, er stundom saa talrige, at de hver
især kun danner Enheder i lysende makrokosmiske Taager, hvor bliver
saa Livsformen „Kød og Blod" af? — Svinder den ikke ind til det saakaldt
„rene Ingenting"? — Bliver det ikke her synligt, at denne Materieform
er en af de mest beskedne i Verdensaltet i Forhold til de
eksisterende Gigantmasaer af den øvrige Materie og gennem hvilken
planmæssig Bevægelse og Energi i ligesaa høj Grad gør sig gældende?
At paastaa, at det kun er de animalske Materier i Verdensaltet, der
er Udtryk for Liv, ja, selv om vi strækker os saa vidt, at vi ogsaa tager
de vegetabilske Materier med som Udtryk for Liv, vil Repræsentationen
af Liv i Verdensaltets samlede Stofmasse, i dets samlede glødende Solmasser
blive saa forsvindende mikroskopisk, ja saa fantastisk lille, at
hvis Verdensaltet f. Eks. var et Menneskelegeme, saa vilde der i dette
Legeme ikke engang være Liv nok til et enkelt Hovedhaar, ja, end
ikke engang til et enkelt mikroskopisk Celle- eller Blodlegeme. —
Bliver dette at dyrke Paastanden om, at kun animalsk og vegetabilsk
Materie er Udtryk for Liv, under disse Omstændigheder, saa
ikke det samme som at dyrke Døden i Stedet for Livet? — Og er en
saadan Dyrkelse ikke „Afgudsdyrkelse", er det ikke en blind Famlen
i Mørke, en Tro, en Erkendelse uden Mening, uden Logik, uden
Plan? —
Er dette, at leve i en Tilværelse, hvor Døden er i en saa overvældende
Majoritet, ikke det samme som at hvile i en Faldskærm, der
styrter ned gennem Luften uden at folde sig ud? — Kan Livet i en
saadan Situation være mere omgivet af Døden paa alle Sider, end det
er i den førnævnte Erkendelse? —
Hvis Religionens, Filosofiens og Videnskabens Mænd fortæller Menneskene,
at kun de vegetabilske og animalske Materier er Udtryk for
Liv, og at al anden Materie er livløs, fortæller de jo i Virkeligheden
Menneskene, om end ubevidst, at Verdensaltet er en livløs Ørken, et
goldt og øde Dødens Rige, i hvilket Livet kun er udgørende et saa