Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

117
skabets Zone. Denne Zone udgør ikke et fysisk Landomraade, men er
en særlig bestemt mental Tilstand, et særligt bestemt Udviklingstrin,
en særlig bestemt Form for Oplevelse af Lykke i det levende Væsens
evige Tilværelse. Da denne Lykkeoplevelse igen eksisterer som Virkningerne
af Opfyldelsen af særlige bestemte Betingelser eller Love, vil
den netop staa og falde med henholdsvis denne Opfyldelses Manifestation
eller Ikke-Manifestation. Nævnte Opfyldelse resulterer udelukkende
i absolut kun een eneste Ting, nemlig: Ægteskab.
Alt, hvad der ikke resulterer i dette, enhver Manifestation, enhver
Tanke, enhver Hensigt, der ikke manifesteres til Fordel for Ægteskab,
kan kun være en Gene for dette og er saaledes underminerende den
førnævnte Lykkeoplevelse eller mentale Tilstand, der hedder „Paradisets
Have". Det er derfor en Selvfølge, at saadanne Manifestationer,
Tanker og Hensigter kun kan eksistere som identiske med „den forbudte
Frugt" i nævnte Have, og bliver derved det samme som „Nydelsen
af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt".
Men „Nydelsen af Kundskabens Træ" kan jo kun eksistere som Oplevelse
af Kundskab, hvilket igen vil sige det samme som Udvikling af
Forstand, Intelligens eller Visdom. Men denne Udvikling er jo det samme
som „Syndefaldet".
Men hvad mener man saa om vore Universiteter, Skoler og Læreanstalter?
— De bliver jo ligefrem Produktionsanstalter for Skabelse
af „Syndefald". Og disse Anstalters Videnskabsmænd eller Lærere er
saaledes Væsener, der i særlig Grad har „nydt af Kundskabens Træ"
og derved er blevet Specialister i OvertrædeL en af „Paradisets Love".
Ved deres Livsgerning bliver de ikke alene selv „Lovovertrædere", men
har i Kraft af denne ligefrem paataget sig selve „Slangen"s Rolle og
„forfører" deres unge Elever ved dagligt at overrække dem den „forbudte"
Frugt: Undervisning i Ting, der ikke hører ind under Ægteskab,
saasom: Matematik, Geologi, Astronomi eller alle de mange andre
Former for Grene af Videnskab, der eksisterer. — Hvad kommer disse
Ægteskabet ved? —
Tror man ikke, at Ræveparret i deres tomme Jordhule, Storkeparret
i deres luftige Rede paa Bondens Tag saavel som Eskimoparret i deres
fattige Snehytte i Polarzonen nyder selve Ægteskabsglæden indtil hundrede
Procent uden netop disse nævnte „forbudte Frugter"? —-
Nu vil man maaske hævde, at Videnskaben jo dog har sat Jordmenneskene
i Stand til at omgive Ægteskabet med moderne Komfort eller
Luksus og paa denne Maade bidraget til at gøre dette mere lykkeligt.
— Men er dette ikke en stor Illusion? — Ægtefæller, der fordrer Komfort,
Luksus og Rigdom, for at deres Ægteskab kan være lykkeligt,
er allerede degenererede, ægteskabeligt set. En ægteskabelig Lykke,
der skal stives af med disse Ting, maa da være mindre end en ægteskabelig
Lykke, der ikke behøver disse Ting.