Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

231
selv som Mikroindivider i et Makroindivid paa samme Maade, som
Livet har vist os, at Mikroindividerne i vor egen Organisme er knyttede
til os, og overfor hvilke vi selv er Makroindivid. (Se Billedet.)
Den første store urokkelige Kendsgerning i det virkelige Verdensbillede
vil saaledes være dette, at Naturen ikke er en livløs Kraft, ikke
er et omvandrende eller bevægeligt Lig, men udgør derimod „et levende
Væsen". Og de Vises Ord, at vi i dette Væsen „leve, røres og ere",
er saaledes her synligt som kulminerende Logik, Videnskab eller evig
Sandhed.
88. KAPITEL
Det Makroindivid, vi lever i, kan ikke være hele Forsynet
eller Guddommen
At Naturen for os udgør et Makroindivid er saaledes urokkelig Logik,
men betyder dette ogsaa, at samme Makroindivid er „Forsynet",
er een eneste eksisterende „Guddom"? —
Da et Makroindivid jo ikke kan eksistere uden samtidig at være
Mikroindivid i et endnu større Makroindivid, kan det Makroindivid,
som vi lever i, ikke udgøre hele Naturen, hele Verdensaltet. Vort Makroindivid
er saaledes kun et enkelt lille Mikrovæsen i et større Væsens
Legemsmateriale og kan altsaa ikke udgøre det almægtige „Forsyn"
eller „den evige Guddom". Dette Makroindivid har paa samme Maade
som vi selv „Forsynet" eller „Guddommen" at se op til.
Da alle Makroindivider saaledes ikke kan eksistere uden samtidigt
at være Mikroindivider i endnu større Væsener, maa de alle over sig
have et Forsyn. Og ingen af disse levende Væsener kan være „Guddommen".
Denne er stadig — et andet eksisterende Væsen. Desuden viser
det sig jo ogsaa umuligt for Mikro- og Makroindividerne indbyrdes at
„tale" sammen. Vi ser jo netop, at alle levende Væsener befinder sig
paa forskellige Stadier af Udviklingstrin, og at Væsener fra samme
Trin eller Stadium korresponderer mest fuldkomment, medens det, jo
længere de er fra hverandre i Udvikling, bliver desto sværere for de
samme Væsener at korrespondere, ja Afstanden i Udvikling bliver tilsidst
endog saa stor, at al bevidst Korrespondance er umulig. Kan vi
f. Eks. fortælle Cellen i vort eget Legeme, hvad vi ser paa Gaden? —
Kan vi diskutere Livsanskuelser eller paa anden Maade udveksle personlige
Tanker med den? —
Men naar vi ikke kan det, skønt vi er dens Makroindivid, hvordan
skulde vi saa kunde være dens „Guddom"? — Nej, Mikroindivider
maa tale med Mikroindivider, og Makroindivider maa tale med Ma-