Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

More documents

Recommendations

Info

216 sig selv. Alt bliver til Kaos, Ruin og Haabløshed. Men det er denne Tilstand, der gør, at Menneskeheden bringes til at erkende sin egen Magt, Begavelse og Væremaade som ufuldkommen. Og med denne Erkendelse bliver den jo modtagelig for Raad og Vejledning, bliver interesseret i Skabelsen af noget Nyt. Men hvem skal give den denne Hjælp, hvem skal give den dette nye? — Ja, <strong>her</strong> er det, at Kristusprincippet træder til. I Verdens Historie er man altid blevet Vidne til, at der paa et saadant Tidspunkt, hvor Menneskeheden eller Dele af den var nede i en mental Bølgedal, er blevet født et Væsen, der har været saa langt foran de jordiske Mennesker i Udvikling, Begavelse og Moral, at det har været i Stand til at overse de nævnte Væseners Fejltrin, været i Stand til at kunne paavise de Realiteter, der paa det givne Tidspunkt har været de særlige Aarsager til Miseren, og derved har kunnet give Jordmenneskene de Oplysninger og med deres eget Liv anvist den Væremaade, som kunde være et Forbillede eller en Model for hvert enkelt Menneske til baade fysisk og sjælelig Efterfølgelse. Et saadant Væsen udgør altsaa den sande „Verdensgenløser". Saadanne Væsener har naturligvis for hver ny Tidsalder, de kommer til Verden for at hjælpe, kunnet aabenbare sig mere og mere straalende, hvilket vil sige, kunnet aabenbare deres Viden i en større og mere fuldkommen Detaillering, idet Menneskeheden for hver ny Verdensgenløser jo har faaet indlevet sig i meget af den forudgaaende Verdensgenløsers Visdom og Væremaade; med andre Ord, den har udviklet sig til at kunne komme ind i en højere „Klasse" i „Livets Skole"; den er blevet i Stand til at kunne lære eller paatage sig større og sværere „Lektier" og „Opgaver" end under den tidligere Verdensgenløsning. Hidtil har disse „Lektier" eller „Op gaver" kun været dette at indleve sig i nye moralske Trosformer og efter bedste Evne at leve paa disse. Paa tidliger Tidspunkter i Jordens Historie havde Almenheden ikke Intelligens eller Erfaringer, ved hvilke de højeste Problemer eller Facitter ved Livet kunne gøres begribeligt. Verdensgenløseren maatte nøjes med at give Masserne disse Facitter, uden at det var muligt at kunne forklare disses videnskabelige Begrundelse. Men Masserne fordrede heller ikke denne Begrundelse. De erkendte deres intellektuelle Fattigdom, og var indstillede paa Nødvendigheden af at maatte hjælpe sig med at tro paa „Profeterne" eller „Vismændene", som de instinktmæssigt havde en Følelse af vidste Besked. Men saaledes er det ikke i vore Dage. „Lektierne" i den „Klasse" i „Livets Skole'', Menneskene i Dag skal til at betræde, er ikke nye Trosformer. Dertil har de nu faaet udviklet deres Forstand alt for meget. Deres intellektuelle Begavelse sætter dem i Stand til at tænke Livets sværeste Problemer efter. De kan ikke mere tro. De fordrer Analyser. De fordrer fornuftsmæssig eller videnskabelig Begrundelse for hver en
217 Idé eller Forestilling, der skal have Indflydelse paa deres aandelige eller sjælelige Liv. Alt maa være Videnskab. Det tyvende Aarhundredes Menneske lever hellere uden nogen religiøs eller aandelig Basis, end det lever paa Tro og Forestillinger, det slet ikke forstaar eller er i Stand til at sætte i Forbindelse med Fornuft eller Logik. Derfor bliver Raabet nu udelukkende: „Logik", „Logik" og atter „Logik". Og vi er <strong>her</strong> ved Kernen i denne Bogs Begrundelse. Dens Opgave er den, som Supplement til mit Hovedværk „Livets Bog", at vise Sandheden med Hensyn til det jordiske Menneskes Forhold til virkelig Logik. Og Afsløringen af denne Sandhed er blevet et hundrede Procents Bevis for, at de jordiske Mennesker endnu er meget langt fra at manifestere Logik i deres indbyrdes Samliv, Organisation og i
Page 2 and 3:
LOGIK
Page 4 and 5:
Copyright by Martinus 1938 VALD. PE
Page 6 and 7:
27. KAPITEL: De forskellige Livs- e
Page 8 and 9:
8 90. KAPITEL: Kan det være Logik
Page 10 and 11:
10 men hvor alle Traditioner hos Me
Page 12 and 13:
12 med Band og Baal. Trusel eller S
Page 14 and 15:
14 men. Paa hvem den blev effektuer
Page 16 and 17:
16 til Kaos, Vantro og Materialisme
Page 18 and 19:
18 At disse Lande ikke desto mindre
Page 20 and 21:
20 øvrige Bevidsthedsegenskaber ud
Page 22 and 23:
1. KAPITEL Livets Oplevelse og Indi
Page 24 and 25:
24 Udtryk for Virkeligheden, viser
Page 26 and 27:
26 for deres Underordnede, ligesom
Page 28 and 29:
28 naar alt omkring dem i saa stor
Page 30 and 31:
30 Partier og Grupper- Men det sker
Page 32 and 33:
32 paa Omslaget af „Livets Bog" o
Page 34 and 35:
34 Men kan den materialistiske Verd
Page 36 and 37:
36 kationer til „videnskabeligt"
Page 38 and 39:
38 er lettest tilgængelig for Fors
Page 40 and 41:
40 9. KAPITEL Den materialistiske V
Page 42 and 43:
42 Kræfters sande Begyndelse eller
Page 44 and 45:
44 10. KAPITEL Haabets lyse Tendens
Page 46 and 47:
46 det hedder, hvilket vil sige, ma
Page 48 and 49:
48 udgør „Formodninger" eller ua
Page 50 and 51:
50 have en eller anden Forestilling
Page 52 and 53:
52 uudviklede Moral inspirerer dem
Page 54 and 55:
54 Kundskab, Uselviskhed og Kærlig
Page 56 and 57:
56 Det er et overordentligt stort F
Page 58 and 59:
58 rædselsslagent Dyr springende f
Page 60 and 61:
60 „Omskabelse" i følgende Ord:
Page 62 and 63:
62 fysiske" eller „aandelige" Ene
Page 64 and 65:
64 stedet overfor Begivenheden i Ur
Page 66 and 67:
66 20. KAPITEL Udvikling er Overvin
Page 68 and 69:
68 Mulighed for baade en „ond" og
Page 70 and 71:
70 af Sejrstrofæer? — Ja, selv E
Page 72 and 73:
72 23. KAPITEL Dødsskrigene fra Fo
Page 74 and 75:
74 det Omraade, Nedbrydelse af de D
Page 76 and 77:
76 store Grundanalyse identiske, er
Page 78 and 79:
78 27. KAPITEL De forskellige Livs-
Page 80 and 81:
80 festation, hvis Love og Principp
Page 82 and 83:
82 tidigt med, at man erkender en a
Page 84 and 85:
84 heller ikke bortforklares, at de
Page 86 and 87:
86 til at „tale i andre Tungemaal
Page 88 and 89:
88 Men denne Tilstand af Materialis
Page 90 and 91:
90 ikke noget færdigt „Menneske"
Page 92 and 93:
92 en hel anden mental Kraftbesætt
Page 94 and 95:
94 33. KAPITEL Mangfoldige Menneske
Page 96 and 97:
96 Udløsning i en eneste bestemt R
Page 98 and 99:
98 „Guds Rige'' er kun en skøn F
Page 100 and 101:
100 kan generes meget af de ydre Fo
Page 102 and 103:
102 Det vil altsaa sige, at „ren"
Page 104 and 105:
104 og harmonisk tilpasset Berørin
Page 106 and 107:
106 væsen og derfor tilhører Dyre
Page 108 and 109:
108 Fornemmelses Tilstedeværelse e
Page 110 and 111:
110 gennem Naturens egen Inddeling
Page 112 and 113:
112 skabsloven i deres Hjærte. Det
Page 114 and 115:
114 „Eva" er det vordende virkeli
Page 116 and 117:
116 vække Forfærdelse eller Ræds
Page 118 and 119:
118 I en Zone, hvor Ægtefællernes
Page 120 and 121:
120 baal og Torturkamre, dens Dikta
Page 122 and 123:
122 stisk Virkelighed. Men med denn
Page 124 and 125:
124 Hos det primitive Dyr, hos den
Page 126:
126 „Eva" sine mentale Kuldegysni
Page 129 and 130:
129 ,,Straf", men at alt kun er et
Page 131 and 132:
131 „Hoved" dominerer Verden. Men
Page 133 and 134:
133 at gøre sig nærmere begribeli
Page 135 and 136:
135 ker det fuldkomne „Billede af
Page 137:
137 kvalerne". De er den hjemløse
Page 140 and 141:
140 de sympatiske Evner i det eller
Page 142 and 143:
142 „Det Gode" begyndte det bevid
Page 144 and 145:
144 aabenlyst blotter deres sande N
Page 146 and 147:
146 Datidens „Helvede'' at komme
Page 148 and 149:
148 Jo, Nationernes Jungleatmosfær
Page 150 and 151:
150 Er Udviklingen ikke netop „Gu
Page 152 and 153:
152 stærkt begrænsede eller fatti
Page 154 and 155:
154 der var af mindre dræbende Nat
Page 156 and 157:
156 egen Demonstration af Beviser f
Page 158 and 159:
158 Og vilde Livet og Tilværelsen
Page 160 and 161:
160 Lykketilstand, var altsaa det s
Page 162 and 163:
162 Livet selv, hvilket altsaa vil
Page 164 and 165:
164 Tilbøjeligheder, det endnu ikk
Page 166 and 167: 166 63. KAPITEL Forholdet mellem de
Page 168 and 169: 168 64. KAPITEL Samfundets „Under
Page 170 and 171: 170 fundets „forlorne Sønner" og
Page 172 and 173: 172 Denne Opløsning eller Forvitri
Page 174 and 175: 174 desto mindre nu i blind Iver af
Page 176 and 177: 176 som de har redet", komme til at
Page 178 and 179: 178 „Helvede" udgør altsaa en Zo
Page 180 and 181: 180 Glæde. Mordprincippet er bleve
Page 182 and 183: 182 hundrede Procents Forlystelse.
Page 184 and 185: 184 og Rædsler. Og er det ikke net
Page 186 and 187: 186 kunne holde disse i Skak kunde
Page 188 and 189: 188 Væremaades Konflikt med eller
Page 190 and 191: 190 Redskab for Liv og dermed for B
Page 192 and 193: 192 hed" maa her forstaas en uden h
Page 194 and 195: 194 for dem. Og det er denne Gene,
Page 196 and 197: 196 ligvis nu manifesterer sig med
Page 198 and 199: 198 Men da Viden først opstaar paa
Page 200 and 201: 200 af denne „Dagsbevidsthed" bes
Page 202 and 203: 202 samtidige „Spiral". Men da
Page 204 and 205: 204 megen Vibration og Bevægelse,
Page 206 and 207: 206 77. KAPITEL I Verdensaltet find
Page 208 and 209: 208 til „Dyr". Og gennem Sekler a
Page 210 and 211: 210 hagelige" det udløsende Moment
Page 212 and 213: 212 nem Abestadier, Jordmenneskesta
Page 214 and 215: 214 Fornuften eller Forstanden endn
Page 218 and 219: 218 tede. Og dette er ganske rigtig
Page 220 and 221: 220 dybeste Kristendoms Velsignelse
Page 222 and 223: 222 der er Lidelse, eksisterer der
Page 224 and 225: 224 Millioner af Hjærter, der slaa
Page 226 and 227: 226 mental og fysisk Zone, hvor det
Page 228 and 229: 228 der har været vor mentale Rejs
Page 230: 230 SYMBOL OVER LIVSENHEDSPRINCIPPE
Page 233 and 234: 232 kroindivider. Og Loven er, som
Page 235 and 236: 234 gerninger. For den dybeste Fors
Page 237 and 238: 236 at man her, ved ikke at anerken
Page 239 and 240: 238 Tilegnelse af Viden, er de hell
Page 241 and 242: 240 dernes Maal i Kilogram eller Ce
Page 243 and 244: 242 93. KAPITEL Den synlige Organis
Page 245 and 246: 244 bliver det derigennem en Kendsg
Page 247 and 248: 246 ning, at Oplevelse af alle „H
Page 249 and 250: 248 Organisme? — Denne er altsaa
Page 251 and 252: 250 paa samme Maade vil de nuværen
Page 253 and 254: 252 95. KAPITEL Guds Eksistens, Jes
Page 255 and 256: 254 vi har aldrig nogen Sinde set e
Page 257 and 258: 256 maales" og „Det et Menneske s
Page 259 and 260: TIL ORIENTERING FOR LÆSERNE
Page 263: mos Feriekoloni". Og med dens Skabe
Page 267:
Der er saaledes her for mit Arbejde
Page 270:
J51_ O
Page 284 and 285:
Martinus: Logik Uindbundet Kr. 6,00
show all

Hent bogen LOGIK her (PDF) - AC-PC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?