'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

synspunkt, 234 mens sidstnævnte er dokumentation af tidligere tiders synspunkter og
dermed, som jeg beskrev det ovenfor, et historisk dokument. Som Frost anfører, vil det
være helt absurd at stille nutidige krav til historiske tekster; 235 de kan og skal ikke udtrykke
den opfattelse, der hersker i dag. Skulle de det, ville de miste deres værdi. I tilfældet Congo
kan NY være med til gøre op med eftertidens behandling af kolonitiden, som Hochschild
omtaler som ”den store glemsel”, hvilket kan skabe lighed ud fra den nyere
lighedsopfattelse ved at anerkende de fortrængte forhold i historien, som jeg beskrev det
ovenfor. GL er derimod medvirkende til at udøve denne glemslens politik og forsømmer
dermed at skabe lighed.
Ligeså er der forskel på at udgive et værk, der fremstiller sorte på en nedladende måde, i et
land som Danmark, der har en relativt ubelastet fortid, hvad angår racemæssige konflikter
i forhold til sorte, og i et land som fx Sydafrika, hvor Tintin i Congo da heller ikke har
været udgivet, siden apartheidstyret blev væltet. 236 Jf. ovenstående er det sandsynligt, at
Tintin i Congo i Sydafrika, hvor sådanne racekonflikter er drabelig virkelighed, ville blive
opfattet som udtryk for aktuelle synspunkter, og udgav man tegneserien her, ville man
risikere at optrappe konflikterne og dermed sandsynligt ikke blot forsømme at skabe
lighed, men direkte modarbejde den.
Jeg har beskrevet, at der i NY forsømmes at skabe lighed, ved at de sorte taler et sprog, der
afviger fra RSN. Forskellen på karakteren af den kritik, NY er blevet mødt med i Danmark,
og den kritik, Tintin i Congo er blevet mødt med i udlandet, kan nuancere denne
opfattelse. Mens man i udlandet har opponeret mod fremstillingen af sorte som et hele, 237
har kritikken i Danmark af NY hovedsageligt drejet sig om de sortes ”grammatisk
ukorrekte børnehavesprog”. At selve fremstillingen af de sorte – bortset fra deres sprog –
ikke har været årsag til debat i Danmark, kan opfattes som et argument for, at udgivelsen
ikke har påført nogen skade her til lands – om det så er, fordi at det, ”der står i tegneserier
er ligegyldigt, når man ser på den hetz, der finder sted mod somalier og muslimer i
Danmark,” som centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og
rådgivningscenteret om racediskrimination i Danmark har udtalt, 238 og der altså er det, der
er meget være, eller om det er udtryk for, at der ikke er nogen, der har følt sig krænket af
234 Medmindre der er tale om satire.
235 Frost 1997:19.
236 Hjemmesiden Comicwiki
237 Jf. afsnit 9.5
238 Artiklen Dansk racismecenter frikender Tintin på Politiken.dk (uden forfatter)