'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

9. FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK Kan det politisk korrekte sprog virke efter hensigten – kan man gennem sproget skabe lighed? Dette spørgsmål stillede jeg i min problemformulering. Efter jeg i min analyse har undersøgt, hvordan den politiske korrekthed manifesterer sig i sproget, vil jeg her med udgangspunkt i analysen og med inddragelse af bl.a. Frost diskutere dette spørgsmål. Herefter foretager jeg en normativ vurdering af, hvilken af de to oversættelser af Tintin i Congo der er mest hensigtsmæssig set ud fra et lighedsideal, ligesom jeg giver mit bud på en ny definition af politisk korrekt sprog. Herefter diskuterer jeg det andet kritikpunkt, at det politisk korrekte sprog indskrænker ytringsfriheden, hvorefter jeg diskuterer årsagerne til den negative opfattelse af politisk korrekt sprog og giver mit bud på, hvordan denne opfattelse kan ændres. Til sidst inddrager jeg min tidligere opgave i fremsættelsen af nogle kritiske bemærkninger om min fremgangsmåde. Før jeg kan diskutere, om man kan skabe lighed gennem sproget, må jeg imidlertid først gøre det helt klart, i hvilken betydning jeg anvender begrebet lighed. 9.1 Lige anerkendelse eller lige megen anerkendelse I skuespillet Købmanden i Venedig taler Shylock i sin vel nok mest kendte monolog om lighederne mellem jøder og kristne: Jeg er jøde! Har en jøde ikke øjne? Har en jøde ikke hænder, arme, ben, organer, skikkelse, sanser, lidenskaber? Næres han ikke af samme føde, såres han ikke af samme våben, er han ikke udsat for de samme sygdomme, helbredes han ikke ved de samme lægemidler, varmes og køles han ikke af samme sommer og vinter som en kristen? Hvis I stikker os, bløder vi da ikke? Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke? 194 194 Shakespeare 1978:298f
Shylock fremhæver her forskellige identiske egenskaber ved jøder og kristne og plæderer på den måde for lige anerkendelse af de samme egenskaber hos jøder og kristne – ligesom sorte har kæmpet for lige anerkendelse af sorte og hvide, og kvinder har kæmpet for lige anerkendelse af kvinder og mænd. Kravet om lige anerkendelse har således været historisk afgørende for bl.a. de sortes borgerretskamp og kvindefrigørelseskampen, 195 men i vore dage bliver det opfattet som et utilstrækkeligt, utidssvarende krav, når man taler om lighed. Dette vender jeg tilbage til. Begrebet lighed bliver af Niels Holtug og Sune Lægaard fra Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme 196 beskrevet som mulighedslighed, dvs. lighed i forhold til muligheder og rettigheder. I artiklen Lighed i det multikulturelle samfund beskriver Holtug & Lægaard, hvorledes man siden oplysningstiden har opfattet lighed som et spørgsmål om, at alle burde have de samme rettigheder og muligheder, hvilket var ensbetydende med, at alle skulle have præcis de samme rettigheder og muligheder. 197 I nyere tid er forskellige grupper af minoriteter begyndt at plædere for, at mulighedslighed i stedet bør handle om, at alle har lige attraktive sæt af muligheder. 198 På den måde tager man udgangspunkt i minoriteten i stedet for i majoriteten og i forskellene mellem forskellige grupper i stedet for lighederne mellem dem. 199 Næste spørgsmål er, hvad det er, man bør have lige gode muligheder for at opnå ifølge idealet om mulighedslighed. 200 Holtug & Lægaard sondrer mellem det, de kalder fordelingspolitik, og det, de kalder anerkendelsespolitik. Fordelingspolitik omhandler civile, politiske og sociale rettigheder som ytrings- og religionsfrihed, stemmeret og fordelingen af og adgangen til økonomiske goder, mens anerkendelsespolitikken angår immaterielle goder som status, anseelse, (selv)respekt og ligeværd. De anerkendelsespolitiske rettigheder kan, i modsætning til de fordelingspolitiske, tildeles og forhandles gennem sproget og er således anvendelige til min undersøgelse af, om man kan skabe lighed gennem sproget. Når jeg anvender begrebet lighed i mit speciale, er det derfor i denne betydning. Man kan tale om lige anerkendelse i betydningen lige anerkendelse af de samme egenskaber hos forskellige grupper, som Shylock plæderer for i sin monolog ovenfor. Som 195 Holtug & Lægaard 2008 196 Der hører under Københavns Universitet. 197 Holtug & Lægaard 2008 198 Ibid. 199 Ibid. 200 Ibid.
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12:
Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14:
overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16:
2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18:
3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20:
Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22:
på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24:
niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26:
(herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28:
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30:
modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32:
4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34:
undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36: I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85: manifestationen via ordvalget har F
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114: argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116: Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118: 12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120: Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122: Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?