'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

NY til at fremstå meget ulige. Ved at der ikke er den tvivl i GL, og ved at elefantjagten her har sin årsag i, at elefanten er blevet forrykt, demonstrerer afsenderen, at han respekterer læserens lighedsværdi, og dermed er der gjort brug af strategi 2 i forhold til læserens face. Da elefanten senere har måttet lade livet, udbryder Tintin ved synet af dens livløse krop (42-1): GL: Elefanten! Endelig fik den fred. NY: Min elefant … stendød! Med brugen af adverbiet ”endelig” i GL gives der indtryk af, at elefantens død har været ønsket eller ventet, af elefanten selv eller andre, 189 hvilket passer fint sammen med missionærens replik i 38-6 i GL, hvor det bliver gjort klart, at elefanten skal dø, fordi den er blevet forrykt, jf. ovenfor. Brugen af udtrykket ”at få fred” forstærker indtrykket af, at elefanten selv har ønsket at få fred, eller at det i hvert fald er det bedste for den. Det, der sker, når udtrykket ”at få fred” benyttes i GL, er, at elefantens død reframes i forhold til i NY. Framing betyder ”at indramme”, og når man framer eller reframer, placerer man kommunikationen inden for en bestemt begrebsramme, som rummer bestemte værdier. På den måde kan man styre modtagerens associationer og den opfattelse, modtageren får af det, der kommunikeres om. 190 I dette tilfælde styrer afsenderen læserens opfattelse af elefantens død i en positiv retning ved at bruge vendingen ”at få fred”, der traditionelt bruges, når nogen dør efter et langt sygeleje, 191 og døden således er et velkomment alternativ til lidelserne. Desuden undgår afsenderen ved at bruge dette udtryk de negative konnotationer, som adjektivet ”(sten)død”, der er brugt i NY, har. I forhold til læserens face er der her gjort brug af strategi 2 i GL, da afsenderen ved at reframe elefantens død, så elefanten ikke dør unødigt, gør forholdet mellem mennesker og dyr mere ligeværdigt og dermed viser, at han respekterer læserens lighedsværdi. Således kommer det via vignetterne 38-6 og 42-1 i GL til at fremstå, som om at en bestemt elefant dør, fordi den er blevet forrykt, og at det er det bedste for den, mens det i NY fremstår, som om en tilfældig elefant må lade livet for at underholde hvide mennesker. 189 I DDO hedder det om betydningen af adverbiet ”endelig”, at det ”bruges til at udtrykke at en begivenhed indtræffer efter at have været ventet el. ønsket i lang tid.” Bind 2, side 61 190 Kock 2006:51f 191 Hjemmesiden Ordbogen over Faste Vendinger
6.4 Når ord ikke er nok I ét tilfælde har ord ikke været nok: side 56. Her sprænger Tintin i NY et næsehorn i luften, men i GL er siden tegnet om, så omtalte næsehorn i stedet griber flugten, jf. bilag 7 og 8. Hergé foretog denne omtegning på opfordring af Forlaget Carlsen i forbindelse med udgivelsen af GL, som beskrevet i bilag 9. Strategien, der her er benyttet i forhold til læserens face, er således strategi 5: at undlade at foretage den face-truende handling. Sprængningen af næsehornet, som den fremgår af illustrationerne, er i sig selv en meget face-truende handling, og de ledsagende replikker lader intet tilbage at håbe for den, der ønsker at tale Tintins sag for Dyrenes Beskyttelse. Allerede inden Tintin i NY sprænger næsehornet i luften, konstaterer han med forventningens glæde (NY56-3): NY: Det horn bliver et flot jagttrofæ! Tintin taler i futurum og giver dermed udtryk for, at han ikke er i tvivl om, at hornet snart skal blive hans. Da Tintin lidt senere sprænger næsehornet i luften, konstaterer han nøgternt ”Der røg den!” (NY56-12-3), og da han opdager, at alt undtagen hans jagttrofæ er sprængt væk, med samme mål af ophidselse: ”Hold da ferie! Der kom vi vist lidt for meget knald på!” (NY56-13) [ILLUSTRATION FJERNET] Vignet NY56-13. Det er altså ikke alene gjort med, at Tintin sprænger et næsehorn i luften, han formår også at gøre det på en måde, så alt, der bliver tilbage, er det, han skal bruge: næsehornets horn – hans jagttrofæ. – Dette er i øvrigt et glimrende billede på Kong Leopold II’s kolonisering af Congo, som foregik ved at sprænge sig vej igennem Congos bjerge og derefter udbytte Congos folk og natur.
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12:
Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14:
overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16:
2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18:
3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20:
Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22:
på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24:
niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26:
(herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28: 4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30: modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32: 4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34: undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36: I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88: Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114: argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116: Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118: 12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120: Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122: Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?