'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

skabe lighed ved at anerkende de fortrængte forhold i historien, jf. figur 17. En historie, som har endog meget trange kår i den kollektive hukommelse; i sin bog om Kong Leopold II’s og senere Belgiens kolonisering af Congo, Kong Leopolds arv, omtaler Hochschild eftertidens forhold til denne del af historien i et kapitel med den sigende titel Den store glemsel. Sammenhold det med, at koloniseringen af Congo indebar et folkemord på ti millioner mennesker. Skaber man lighed ved at anerkende de fortrængte forhold i historien, tager man samtidig udgangspunkt i den nyere opfattelse af lighed, jf. figur 17. Forfatter og tintinolog Benoît Peeters beskriver Tintin i Congos dokumentariske kvaliteter, som gør tegneserien til et historisk dokument: Dette bind rummer alt, lige fra missionærer til løvejagter, lige fra diamantminer til krokodiller, det er et veritabelt katalog over alle kolonialismens klicheer. Så man må i sidste ende erkende, at albummet ganske vist ikke tegner noget særlig virkelighedstro billede af Congo i 1930rne, men at det til gengæld er et fremragende studie i de forestillinger, samtidens europæere havde om Afrika… 222 Tintin i Congos historiske værdi, som Peeters beskriver her, bliver forstærket af, at et populærkulturelt værk som en tegneserie ofte giver et tydeligere billede af den herskende tidsånd, end mere finkulturelle værker gør. 223 Med Peeters beskrivelse i tankerne er det nærliggende at overveje, om det ikke snarere er de hvide, undertrykkerne, end det er de sorte, de undertrykte, der har udbytte af det, når Tintin i Congo udkommer i en politisk korrekt version, der giver de hvide mulighed for at fortrænge fortidens synder og uvidenhed. Når man læser NY med nutidens briller, kan man let få den tanke, at det ikke er de sorte, men de hvide, der blive fremstillet negativt, og tegneseriens receptionshistorie giver indtryk af, at andre også har haft den opfattelse. Tintinolog og forfatter Michael Farr skriver om opfattelsen af tegneserien, at ”Befolkningen i Zaire [Congo] var meget mindre optaget af historiens forældede koloniale nedladenhed, end europæerne var.” 224 Og efter det belgiske forlag Casterman i 1966 havde slettet Tintin i Congo fra deres katalog og dermed trukket albummet ud af cirkulation, var det på opfordring af den congolesiske 222 Peeters 1989 side 31. Farr (2006:22) beskriver det samme. 223 Strömberg 2003:7. Christiansen har samme pointe. (2001:10) 224 Farr 2006:27
egering, at tegneserien i 1970 blev genudgivet, jf. bilag 9. Der er et indicium for, at Tintin i Congo i hvert fald i en periode har nydt større popularitet blandt sorte end blandt hvide. Selvom NY altså lader til at udgøre en mere reel bodshandling end GL og tager udgangspunkt i en mere tidssvarende opfattelse af lighed, kalder anmelderne altså denne oversættelse politisk ukorrekt. Nedenfor diskuterer jeg denne tilsyneladende uoverensstemmelse. 9.7 (For)brug og fortolkning Frost kan hjælpe os til at forstå anmeldernes reaktion på NY. Hun skriver i artiklen ”Det hedder det ikke!” om det, hun kalder det hedder det ikke-argumentet. Her beskriver hun, at vores opfattelse af formålet med en ytring bestemmer, hvilket sprog vi accepterer i ytringen. Hvis vores opfattelse er, at en afsenders intention er at være objektiv, påtaler vi afsenderens sprogbrug, hvis vi ikke mener, den er det. Men hvis vores opfattelse er, at afsenderens intention er at kommunikere en subjektiv mening, kommenterer vi ikke afsenderens sprogbrug – men måske den holdning, han giver udtryk for. Udtaler en person fx, at ”perkere er arbejdssky”, er det ikke sprogbrugen, men (måske) synspunktets gyldighed, man vil anfægte, hvorimod spørgsmålet ”Har det været et handicap for dig at være kejthåndet?” er en oplagt anledning til at gå i rette med sprogbrugen. 225 At Tintin i Congo, jf. ovenfor, har fået en hård medfart i udlandet, skal måske finde sin forklaring i det hedder det ikke-argumentet og de mekanismer, det beskriver. Populærkulturelle værker er børn af deres tid, og det er både deres styrke og deres svaghed. Det er deres styrke, fordi de dermed er et tydeligt billede af deres samtid, og det er deres svaghed, fordi deres faste forankring i en bestemt tid gør det svært at løsrive dem fra denne tid og det umiddelbare brugsformål, de her har haft. Christiansen, forfatter til bogen Tegneseriens æstetik, beskriver dette: … æstetikkens traditionelle genstandsområde, kunsten, er bundet til fortolkning, mens produktionen af massekultur [populærkulturen] er bundet til dennes funktionelle (for)brug. 226 225 Frost 2006:81f 226 Christiansen 2001:10
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12:
Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14:
overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16:
2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18:
3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20:
Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22:
på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24:
niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26:
(herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28:
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30:
modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32:
4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34:
undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36:
I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38:
sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40:
og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42:
Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44:
opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88: Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114: argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116: Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118: 12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120: Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122: Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?