'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

afviger fra normen. Ud fra den opfattelse skaber det altså lighed, at de sorte i NY taler et
normafvigende sprog.
Ved at inddrage face-teorien kan betydningen af, at de divergerende opfattelser af lighed
tager udgangspunkt i hhv. majoriteten og minoriteten, tydeliggøres. I analysen beskrev jeg,
at man i GL undlader at foretage den face-truende handling, som består i at lade de sorte
tale et sprog, der afviger fra RSN, og at man dermed gør brug af strategi 5 i forhold til
læserens face. Når man foretager denne analyse, tager man i vurderingen af, hvilke
handlinger der kan true læserens face, således udgangspunkt i den del af
modtagergruppen, der udgøres af den majoritet, der behersker RSN. 216 Tager man i stedet
udgangspunkt i den del af modtagergruppen, der udgøres af den minoritet, der ikke
behersker RSN, 217 kan man i stedet opfatte det som en face-truende handling, at man i GL
ændrer de sortes sprog, så det stemmer overens med RSN. Det kan dels betragtes som en
trussel mod læserens positive face, i og med bortredigeringen af det normafvigende sprog
kan ses som en kritik af normafvigende sprog og dermed som en kritik af læserens eget
sprog. Dels kan det ses som en trussel mod modtagerens negative face, idet den manglende
anerkendelse af det normafvigende sprog, som bortredigeringen indebærer, kan forstås
som et krav til modtageren om at tale i overensstemmelse med RSN. På den måde kan
modtageren føle sin ytrings- og dermed handlefrihed indskrænket.
Lighed kan altså se forskellig ud fra hhv. majoritetens og minoritetens synspunkt.
På dette punkt af diskussionen er det oplagt at spørge, om det, der skaber opfattelsen af
ulighed mellem sorte og hvide i NY, er, at de sorte i NY taler et sprog, der afviger fra RSN,
eller det, at vi opfatter det som politisk ukorrekt, at de gør det? Dette spørgsmål udtrykker
det, man kan kalde den politiske korrektheds paradoks.
9.4 Den politiske korrektheds paradoks
Formen af de sortes sprog i GL kan altså dels opfattes sådan, at den skaber lighed, fordi
den anerkender, at sorte og hvide kan være i besiddelse af præcis de samme
sprogfærdigheder. Dels kan den, hvis man tager udgangspunkt i den nyere opfattelse af
lighed, opfattes sådan, at den ikke skaber lighed, fordi den ikke anerkender det
normafvigende sprog (hvorimod der skabes lighed i NY, der netop anerkender det
normafvigende sprog). Denne dobbelthed er den politiske korrektheds paradoks. Ensretter
216 Nogenlunde lig med den gruppe læsere, der har dansk som modersmål.
217 Nogenlunde lig med den gruppe læsere, der har dansk som fremmed- eller andetsprog.