'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

sproget, forstår jeg, at man gennem sproget skaber lige anerkendelse af de samme
egenskaber, eller at man skaber lige megen anerkendelse i første, anden eller tredje grad.
9.2 Barnesprog vs. perkerdansk
I min diskussion af, om det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten og skabe
lighed, tager jeg udgangspunkt i min analyse og diskuterer, hvilken virkning sprogbrugen i
GL og NY kan have.
Den politiske korrekthed kommer til udtryk i sprogbrugen i GL dels gennem sprogets
form, dels gennem sprogets indhold. Jeg diskuterer virkningen af de to
manifestationsformer af politisk korrekthed hver for sig, først manifestationen via sprogets
form.
Jeg beskrev i analysen, at de sorte i GL taler et dansk uden afvigelser fra RSN, 202 mens de i
NY taler et dansk med flere afvigelser fra RSN. Jeg beskrev endvidere, at sproget i GL
honorerer lighedsidealet, ved at man undgår, at de sortes mangelfulde normbeherskelse
resulterer i en generel nedvurdering af de sorte. Denne analyse af virkningen af det politisk
korrekte sprog i denne sammenhæng kan dog ikke stå alene.
Som jeg kort beskrev det i ALLE MENNESKER ER LIGE, kan det være problematisk, at de
sortes sprog i GL er ændret, så det er i overensstemmelse med RSN. Det er nemlig
nærliggende at opfatte denne censurering som et signal om, at det normafvigende sprog
ikke er legitimt. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at flere anmeldere
sammenligner de sortes normafvigende sprog i NY med barnesprog, jf. afsnit 5.1.1.5,
eftersom en anden og mere oplagt sammenligning er en sammenligning med det, der
(u)populært kaldes perkerdansk. 203 Det er sandsynligt, at sammenligningen med
barnesprog skyldes, at vi kun opfatter normafvigende sprog som legitimt, hvis det kommer
fra børn – fordi vi ved, at børns tale kun afviger fra RSN, fordi de endnu ikke ved bedre. 204
Opfattelsen af perkerdansk er en ganske anden. Professor i dansk som andet- og
202 Bortset fra enkelte undtagelser, jf. bilag 6.
203 Normann Jørgensen 2000. Denne betegnelse er til mit formål mere anvendelig end fx ”indvandrerdansk”,
idet den kan dække mere bredt over alt dansk, der er talt med accent. Det er i denne betydning, jeg benytter
begrebet.
204 Det er vanskeligt at afgøre, i hvor høj gad normafvigelserne i NY stemmer overens med normafvigelserne i
barnesprog og perkersprog, men sproget i NY tager i hvert fald ikke entydigt udgangspunkt i nogen af de to.
Det er ydermere klart, at det andet mest hyppigt forekommende træk, udeladelse af verber, ikke genfindes i
hverken barnesprog eller perkerdansk; tværtimod er både barnesprog og perkersprog bygget op omkring
verber, og snart sagt alt andet kan være udeladt. (Holmen 1997:133; Kunøe 1972:64)