'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

For at demonstrere hvordan en sådan normativ vurdering kunne foretages, foretog jeg en
normativ vurdering af GL og NY, hvor jeg inspireret af Ryberg 262 inddrog faktorerne tid og
sted og fandt frem til, at NY er den mest hensigtsmæssige oversættelse af de to set ud fra et
lighedsideal.
Herefter inddrog jeg mit regelsystem for at komme nærmere en definition af politisk
korrekt sprog. Da jeg tidligere konkluderede, at man kan skabe lighed gennem sproget,
stod det på dette punkt klart, at politisk korrekt sprog også er reguleret af strategisk-
konstitutive regler.
Jeg afgjorde i min normative vurdering af GL og NY, at faktorerne tid og sted var relevante
for afgørelsen af, hvad der er politisk korrekt sprogbrug, og dermed afgjorde jeg, at der
findes regler for det politisk korrekte sprog, der afhænger af tid og sted, hvilket er
ensbetydende med, at der findes regler for det politisk korrekte sprog, der regulerer det,
men ikke konstituerer det. Dermed kunne min arbejdsdefinition af det politisk korrekte
sprog betragtes som en strategisk-konstitutiv regel, der konstituerer det politisk korrekte
sprog, og jeg kunne fastslå, at man for at afgøre, hvad der er politisk korrekt sprogbrug i en
given sammenhæng, må supplere denne regel med en række tids- og stedsafhængige
strategisk-regulative regler. Dermed kunne jeg korrigere min definition af politisk korrekt
sprog til en definition, der tager højde for, at sådanne strategisk-regulative regler er til
stede: ”Politisk korrekt sprog er den sproglige normering, der honorerer idealet lighed
under hensyntagen til den tid og det sted, hvor sprogbrugen optræder.”
Efter dette diskuterede jeg det andet kritikpunkt: ”Politisk korrekt sprog er en
indskrænkning af ytringsfriheden”, og jeg medgav, at politisk korrekt sprog er en
indskrænkning af ytringsfriheden, men pointerede samtidig, at der findes masser af
situationer, hvor vi finder det helt acceptabelt, at vi ikke bare kan sige, hvad der passer os.
I forlængelse heraf understregede jeg, at det politisk korrekte sprog ikke fratager os retten
til at tænke, tale og tegne, som vi vil; mens ytringsfriheden er en ret, er det politisk
korrekte sprog et valg. Da man ved at vælge det politisk korrekte sprog kan udvise
høflighed og hensyntagen og dermed lette omgangen med hinanden, er der imidlertid god
grund til at vælge det politisk korrekte sprog, argumenterede jeg.
262 Ryberg 2007