'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

Set ud fra denne optik gør det altså ikke nogen forskel, om man fx siger ”sort” eller ”neger”, fordi det ikke ændrer på den holdning, man har til sorte, positiv eller negativ. Som en kommentar til artiklen Retten til at sige neger har en avislæser skrevet på Informations hjemmeside: ”Hvad hjælper det at censurere sproget, hvis de mennesker – typisk i U.S.A. – som totalt kunstigt bruger betegnelser som ”afro-americans” alligevel dybest set er racister?” 14 Det politisk korrekte sprog kan altså ikke virke efter hensigten. 2. Politisk korrekt sprog er en indskrænkning af ytringsfriheden. 15 Dette kritikpunkt går på, at den politiske korrekthed og den selvcensur, den pålægger os, indskrænker vores ytringsfrihed, og ”ytringsfriheden kan ikke gradbøjes,” hører man ofte argumenteret, som statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde det i sin nytårstale 2006. 16 Set ud fra denne optik skal man sige ”neger”, hvis man har lyst – eller ligefrem for at demonstrere sin ytringsfrihed. I artiklen Retten til at sige neger fortæller en sort mand om en situation, hvor han konsekvent er blevet omtalt som ”neger”, og han udtaler i den forbindelse: ”De forklarede mig så, at det var udtryk for den enestående danske ytringsfrihed at sige ’neger’, og at det samtidig var en del af den danske kamp mod det politisk korrekte.” 17 Det politisk korrekte sprog må altså forkastes, da det er mindre værdifuldt end ytringsfriheden. I dette speciale beskæftiger jeg mig med disse to kritikpunkter. Mens første kritikpunkt går på, at det politisk korrekte sprog ikke har nogen værdi, da det ikke ændrer på virkeligheden at ændre på sproget, går det andet kritikpunkt på, at det politisk korrekte sprog har en forholdsmæssig lille værdi, idet ytringsfrihedens værdi er større. De to kritikpunkter er således ordnet hierarkisk, da det ikke giver nogen mening at vurdere den forholdsmæssige værdi af noget, før man har konstateret, om det overhovedet har en 14 Informations hjemmeside 15 Dette kritikpunkt beskrives fx hos Frost (1997:83), Ryberg (2007) og i FaktaLink-artiklen Politisk korrekthed. 16 Hjemmesiden Danske Taler 17 Holm 2008
værdi. Jeg tager derfor udgangspunkt i en undersøgelse af det første kritikpunkt, 18 og denne undersøgelse vil være hovedformålet med mit speciale. Jeg kommer dog ind på det andet kritikpunkt i min diskussion. 1.2 En strid om ord Selvom politisk korrekt sprog lader til at være et emne, der optager sindene, er der kun publiceret én samlet fremstilling 19 på dansk om emnet, nemlig Pernille Frosts En strid om ord fra 1997. Frost beskriver, at politisk korrekthed kun viser sig på sprogets leksikale niveau og udelukkende er knyttet til substantiver, i nogen grad adjektiver og i et enkelt tilfælde en præposition – det politisk korrekte ”i Grønland” over for det politisk ukorrekte ”på Grønland”. 20 Jeg mener imidlertid, at den politiske korrekthed også kan vise sig på andre sproglige niveauer. 1.3 Tintin i Congo Jeg fattede første gang interesse for emnet politisk korrekt sprog efter at have læst Hergés tegneserie Tintin i Congo, 21 der foreligger på dansk i to forskellige oversættelser: Jørgen Sonnergaards fra 1975 22 og Niels Søndergaards fra 2005. 23 Da forlaget Carlsen 24 i efteråret 2005 udgav tegneserien i Søndergaards nye oversættelse, havde forlaget ”særligt ønsket at sikre en høj grad af overensstemmelse med Hergés egen sprogtone”. 25 Det betyder – i kraft af forlæggets beskaffenhed – at den nye oversættelse ikke er politisk korrekt. Det er derimod Sonnergaards oversættelse fra 1975, der ikke er tro mod Hergés forlæg. 26 I dette album er Tintin, som det fremgår af titlen, i Congo, og der optræder nogle sorte i tegneserien, hvilket tilsammen med det faktum, at Belgiens kolonisering af Congo bliver 18 Med argumentationsanalytiske termer tilhører det første kritikpunkt den første fase i en argumentation kaldet den konstaterende fase, idet man her stiller spørgsmål til realitet – ændrer det på virkeligheden at ændre på sproget? – mens det andet kritikpunkt tilhører den tredje fase kaldet den evaluerende fase, fordi man her stiller spørgsmål til værdi – er den politiske korrekthed eller ytringsfriheden mest værdifuld. På den måde kan argumentationens faser illustrere hierarkiet i de to kritikpunkter; afgørelsen af det første er en forudsætning for afgørelsen af det andet. (Jørgensen & Onsberg 2003:35ff) 19 Fraregnet artikler om emnet. 20 Frost 1997:67 21 Udgaven fra 1946. Se i øvrigt Tintin i Congos tilblivelseshistorie i bilag 9. 22 Hergé 2002 23 Hergé 2005 24 Tintin-tegneserierne udgives ikke længere af Forlaget Carlsen, men af Forlaget Cobolt. 25 Forlaget Carlsens hjemmeside 26 I afsnittet OM SPROGNORMER kommer jeg nærmere ind på, hvordan de to danske oversættelser forholder sig til hinanden og til Hergés forlæg.
Page 1 and 2: ‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6: 7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7: emner, der igen og igen kan give an
Page 11 and 12: Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14: overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16: 2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18: 3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20: Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22: på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24: niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26: (herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28: 4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30: modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32: 4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34: undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36: I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60:
5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62:
som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64:
kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66:
Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68:
I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70:
han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72:
6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74:
Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76:
Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78:
Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80:
6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82:
NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84:
I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86:
manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88:
Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90:
sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92:
dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94:
afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96:
samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98:
egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100:
Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102:
synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104:
der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106:
man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108:
andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110:
Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112:
10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114:
argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116:
Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118:
12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120:
Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122:
Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?