'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

dansk med mange afvigelser fra RSN. 120 – En anmelder karakteriserer dette sprog som
”grammatisk ukorrekt børnehavesprog.” 121
5.1.1 Politisk ukorrekte normafvigelser
At de sorte i GL behersker RSN, er med til at honorere lighedsidealet og gøre denne
oversættelse politisk korrekt, og tilsvarende er det med til at modarbejde lighedsidealet og
gøre NY politisk ukorrekt, at de sorte her ikke behersker RSN. Man kan trække denne linje
fra normbeherskelse eller mangel på samme til politisk (u)korrekthed, fordi det kan skabe
en høj grad af ulighed i læsernes vurdering af hhv. de sorte og de hvide i NY, at de sorte
ikke behersker RSN. Som salig Paul Diderichsen skriver: ”sprogrigtighed opfattes ikke
alene som kriterium på dannelse, men endog på intelligens og duelighed i mange andre
retninger.” 122 De sortes mangelfulde normbeherskelse kan altså resultere i en generel
nedvurdering af de sorte, hvilket man undgår i GL ved at lade de sorte beherske RSN på
lige fod med de hvide. Kristian Lindberg ekspliciterer i sin anmeldelse af NY
sammenhængen mellem de sortes normafvigende sprogbrug og opfattelsen af NY som
værende politisk ukorrekt:
I dialogerne mellem Tintin og de indfødte, koloniserede congolesere, er teksten tillige
bragt tilbage til forne tiders bramfrit politisk ukorrekte, i og med de sorte ikke længere
synes i stand til at bruge verber. 123
Såfremt læseren deler den opfattelse af en sammenhæng mellem normbeherskelse og
intelligens, som bliver beskrevet her, er det en trussel mod læserens positive face, at de
sorte i NY ikke behersker RSN. Det får de sorte og hvide til at fremstå ulige for læseren, og
ved at afsenderen fremstiller relationen mellem de sorte og hvide således, demonstrerer
han, at han 124 ikke deler læserens lighedsværdi. I GL undlader afsenderen at foretage den
120 Det er i øvrigt et genkommende træk i fremstillingen af sorte i tegneserier verden over, at de taler et sprog
med mange afvigelser fra normen. (Strömberg 2003:63)
121 Gotfredsen 2005
122 Diderichsen 1968:176
123 Lindberg 2005. Gotfredsen (2005) ræsonnerer sig frem til samme sammenhæng: ”Men i disse politisk
korrekte tider kan det undre, at man har valgt at lade afrikanerne i ”Tintin i Congo” tale grammatisk
ukorrekt børnehavesprog.” Ligeså gør Arzrouni (2005)
124 Afsenderne er ovenfor defineret som de to oversættere og deres danske forlag. I hvert fald de to
oversættere er af hankøn, derfor bruger jeg formen ”han”.