'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Tintin giver udtryk for, at han ikke deler den sorte mands værdier, mens face-truslen i GL
undgås, ved at Tintin netop giver udtryk for, at han deler den sorte mands værdier. Derved
fremstår forholdet mellem Tintin og den sorte mand og hans stamme mere ligeværdigt i
GL end i NY, og også her er det strategi 2, der er benyttet i forhold til læserens face, da
afsenderen dermed viser, at han respekterer læserens lighedsværdi.
5.2.3 Dagens lektion: kolonialisme
Det er ikke kun datidens nedladende og foragteligt syn på afrikanere, der i NY kommer til
udtryk gennem de hvides tale. Også den arrogante holdning til hele det afrikanske
kontinent, der herskede i tidligere tider, bliver demonstreret. Hochschild, forfatteren til
Kong Leopolds arv, beskriver denne holdning således:
Opdagelsesrejsende, journalister såvel som imperiebyggere talte om Afrika som om det
var uden afrikanere: Et vidtstrakt, tomt landområde der ventede på at blive fyldt af byer
og jernbanelinjer fremstillet af den magiske, europæiske industri. 180
Da en hvid missionær tager Tintin med til en missionsstation og viser ham rundt på
lokaliteten, giver missionæren i NY udtryk for denne opfattelse af det afrikanske land (36-
3-1):
GL: Til højre skolestuen… i midten vores kapel… senere planter vi lidt til…
NY: Dér har vi skolestuen, og henne i midten kapellet. Da vi ankom for et år siden, var det
én stor vildmark.
Missionærens replik i NY giver med formuleringen ”Da vi ankom for et år siden, var det én
stor vildmark.” indtryk af, at afrikanerne skal være taknemmelige for, at den ”magiske,
europæiske industri” er kommet dem til undsætning og har fået sat skik på deres land,
hvilket står i skarp kontrast til kolonialismens reelle ulyksaligheder – det skønnes, at
Congos indbyggertal på ca. 20 millioner mennesker blev halveret i de år, landet var under
først Kong Leopold II’s og senere Belgiens styre. 181 Missionærens replik er ændret i GL, så
180 Hochschild 2002:131
181 Ibid. 287