'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Når de sortes sprog bliver regnet for et modersmål, ser man bort fra disse forhold og det
faktum, at de sorte har tillært sig normen på fremmedsprogsvilkår, og møder de sorte med
forventninger om, at de skal kunne beherske normen. Holmen beskriver, at fremmedsprog
ofte har en fremtidig funktion i modsætning til modersmål og andetsprog, der skal løse
aktuelle kommunikative behov. Det betyder, at man kan give sig god tid til at lære et
fremmedsprog, inden man bliver mødt med krav om at beherske det, hvad der ikke er
tilfældet med modersmål. 211
Holmen beskriver videre, at begreberne modersmål, andetsprog og fremmedsprog
defineres ud fra sprogenes betydning for den enkelte sprogbruger, 212 men når flere
anmeldere udtrykker modersmålsforventninger til de sortes normbeherskelse, 213 tager
anmelderne ikke udgangspunkt i sprogets betydning for de sorte, men i sprogets betydning
for dem selv; de har sproget som modersmål, og beherskelsen af RSN er derfor en selvfølge
– og et krav. Derfor beskriver de det som politisk ukorrekt, at de sorte i NY ikke taler dansk
i overensstemmelse med RSN, 214 og skulle man tage konsekvensen af det og skabe en
politisk korrekt oversættelse, hvor de sorte og de hvide fremstår mere lige, skulle man altså
lade de sorte i NY beherske RSN på lige fod med de hvide, som man har gjort det i GL. Når
man gør det, skaber man lighed ved at anerkende, at sorte og hvide kan være i besiddelse
af præcis de samme sprogfærdigheder, og dermed tager man udgangspunkt i den ældre
opfattelse af lighed, jf. figur 17. Det fremgår også af, at anmelderne, som jeg beskrev det
ovenfor, tager udgangspunkt i sprogets betydning for dem selv, og dermed tager de
udgangspunkt i den dansktalende majoritet, 215 de selv er en del af, der har dansk som
modersmål.
Tager man udgangspunkt i den nyere opfattelse af lighed, er det væsentlige imidlertid ikke
lige anerkendelse af de samme egenskaber, men lige megen anerkendelse, og man tager
ikke udgangspunkt i majoriteten, men i minoriteten og dens egenskaber. Anden grad af
lige megen anerkendelse angår anerkendelse af, at bestemte forskelle er legitime, jf. figur
17, og ud fra den nyere opfattelse af lighed kan man således skabe lighed ved at lade de
sortes sprog afvige fra RSN og dermed anerkende, at det er legitimt at tale et sprog, der
211 Holmen 1997:131
212 Ibid.
213 Og det er sandsynligt, at andre læsere deler denne opfattelse.
214 Jf. note 123.
215 Majoriteten, der har dansk som modersmål over for minoriteten, der har lært dansk som et fremmed- eller
andetsprog.