'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

fremmedsprog Jens Normann Jørgensen beskriver, at ”Det er et ganske almindeligt
synspunkt, at mange perkere ikke ”taler ordentligt dansk””. 205 Derfor ville det være en
kritik af de sortes sprog at sammenligne det med det illegitime perkersprog – man kunne
endda – og her demonstrerer den politiske korrekthed sin indbyggede sans for ironi –
opfatte det som politisk ukorrekt. Så hellere antyde, at de sorte bare ikke ved bedre.
Beskrivelsen af de sortes sprog fortæller således mindst lige så meget om holdningen til de
sortes sprog, som den fortæller om sproget.
9.3 Modersmål og fremmedsprog
Inden jeg går længere ind i diskussionen af, hvorfor de sortes sprog bliver sammenlignet
med barnesprog og ikke med perkerdansk, vil jeg henlede opmærksomheden på et bestemt
forhold: Originaludgaven af Tintin i Congo er fransksproget, og figurerne heri taler fransk
– de hvide, fordi de kommer fra et fransktalende land, Belgien, og de sorte, fordi deres
land er koloniseret af et fransktalende land, Belgien. Dette forhold må man holde sig for
øje, når man beskæftiger sig med de sortes sprog, for der går noget mening tabt, når
tegneserien oversættes, og de sorte pludselig taler dansk. – Det skyldes jo ikke, at deres
land, Congo, er koloniseret af et dansktalende land.
Tintinologen Michael Farr skriver i sin bog Tintin. En rejse gennem Hergés univers om de
sortes sprog i originaludgaven og i oversatte udgaver:
Det fransk, som tales af Hergés indfødte personer, er afrikaniseret til et grammatisk
ufuldkomment pidgin-fransk baseret på træk fra swahili. Dette afspejles også i
oversættelserne til flere andre sprog. 206
Hergé greb sjældent noget ud af fantasien, 207 ej heller de sortes sprog, hvilket er endnu en
grund til at mene, at sammenligningen med perkerdansk er mere nærliggende end
sammenligningen med barnesprog. En inddragelse af begreberne modersmål og
fremmedsprog kan dog gøre os klogere på, hvorfor det alligevel er sammenligningen med
barnesprog, der har vundet genklang blandt anmelderne. Professor i tosprogethed og
205 Normann Jørgensen 2000:111
206 Farr 2006:27
207 Hvilket Farr 2006 er et vidnesbyrd om.