'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

kolonisering af landet. 157 Forfatter og tintinolog Michael Farr beskriver, at ”Boula matari eller ”den, der knækker sten” var blevet brugt som beundrende udtryk om den hvide mand, lige siden Henry Stanley Morton [sic] 158 sprængte sig vej gennem klipperne i Congo-floden.” 159 Udtrykket ”bula matari” optræder ved to lejligheder i NY. Den første er, da Tintin har tilset og kureret en syg sort mand, og dennes kone efterfølgende udbryder (28-5-1): GL: Hvid mand er stor heksedoktor! Han kurerer min mand! NY: Hvide massa ham stor medicinmand! Ham gøre min mand rask! Hvide massa ham stor bula matari! Anden gang, udtrykket ”bula matari” bliver brugt, er, da Tintin er rejst fra Congo, og en ældre sort mand vemodigt siger til nogle yngre sorte mænd (62-1-6): GL: Nu har I en hel masse, som I engang kan fortælle jeres børnebørn! NY: Mig aldrig igen få se en bula matari som Tintin! Når de sorte i NY bruger udtrykket ”bula matari” som et appellativ, der beskriver positive egenskaber, ligger der i det en anerkendelse af Stanleys gerninger i Congo, og fremstillingen af en sådan anerkendelse af Stanleys gerninger står i stor kontrast til congolesernes forhold til Stanley, som det fx beskrives i Adam Hochschilds bog Kong Leopolds arv. Her citerer Hochschild fra en præst og menneskerettighedsforkæmper, der skriver om Stanley, at hans ”navn frembringer en skælven når man nævner det for disse jævne personer; de husker hans brudte løfter, hans vidtløftige eder, hans hidsige temperament, hans tunge slag, hans strenge og barske foranstaltninger hvorved de blev berøvet deres land.” 160 Deri skal årsagen til, at udtrykket ikke er brugt i GL, sandsynligvis findes. Ligesom titulaturen ”massa” er det medvirkende til, at de sorte og hvide fremstår ulige i NY, og derved krænkes læserens face ved brug af dette udtryk. Da udtrykket ikke er brugt i GL, er det også her strategi 5, der benyttes. 157 Ibid. 91 158 Navnet er Henry Morton Stanley (ibid. 38). 159 Farr (2006:27) 160 Hochschild 2002: 141f
5.1.4 Fortidens synder Belgiens kolonisering af Congo er ikke den eneste af fortidens synder, NY vækker mindelser om. Også slavehandlen, som prægede Congo i 1600-1700-tallet, 161 bliver tematiseret. Da Tintin har afsløret heksedoktoren i at stræbe ham efter livet, beder heksedoktoren ham (32-1-1): GL: Tilgiv mig! … Jeg ville ikke dræbe dig! Bare skræmme… Og så omklamrede slangen mig… uden dig havde jeg været død nu… jeg vil altid være din lydige tjener! NY: Nåde, hvide massa! Nåde! Mig komme for at dræbe dig… mig komme for at kværke dig! Men slange få mig først. Uden dig mig død. Mig nu din slave, hvide massa! I NY beder heksedoktoren Tintin om at vise nåde – et udtryk, der ifølge DDO betyder, at man beder om ”velvilje fra en højtstående person el. autoritet”, 162 – mens han i GL beder Tintin om tilgivelse, hvilket ikke fortæller noget om magtforholdet mellem afsenderen og modtageren af ytringen bortset fra den momentane asymmetri, som det at bede om tilgivelse indebærer. 163 I forbindelse med samme optrin siger heksedoktoren i en tidligere replik (31-12-2): GL: Skyd mig ikke! Vær barmhjertig, hvide mand! NY: Dig ikke dræbe mig! Nåde, hvide massa! Dig ikke dræbe mig! Her er forskellen på ordvalget ikke en forskel mellem ”nåde” og ”tilgivelse”, men mellem ”nåde” og ”barmhjertighed”, men forskellen er alligevel den samme. Ifølge DDO betyder det at være barmhjertig at være ”medlidende, tilgivende og parat til at hjælpe folk i nød”, 164 og dette adjektiv afslører altså heller ikke – som ”nåde” gør det – noget om magtforholdet mellem heksedoktoren og Tintin. I GL fremstår heksedoktoren og Tintin dermed mere lige end i NY, ved at heksedoktoren i stedet for at bede om nåde beder om hhv. tilgivelse og barmhjertighed. En anden bemærkelsesværdig forskel på ordvalget i GL og NY i heksedoktorens replik ovenfor (32-1-1) består i, at heksedoktoren i NY tilbyder Tintin at være hans slave, i GL at 161 Ibid. 22 162 Bind 4, side 323 163 Bind 6, side 90 164 Bind 1, side 292
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8: emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10: værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12: Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14: overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16: 2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18: 3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20: Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22: på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24: niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26: (herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28: 4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30: modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32: 4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34: undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36: I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88: Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110:
Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112:
10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114:
argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116:
Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118:
12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120:
Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122:
Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?