'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

nævnt bliver denne form for anerkendelse dog anset for at være utilstrækkelig og utidssvarende. Det skyldes, at den kun kan begrunde, at alle skal have præcis de samme rettigheder, ikke lige attraktive sæt af rettigheder, og det er derfor mere tidssvarende at betragte lige anerkendelse som et spørgsmål om lige megen anerkendelse, hvilket netop kan begrunde, at alle skal have lige attraktive sæt af muligheder. Lige megen anerkendelse kan inddeles i forskellige grader: 201 1. Faktuel anerkendelse af, at en minoritet, fx en religion eller en race, er til stede eller af fortrængte forhold i et samfunds historie. 2. Anerkendelse af, at bestemte forskelle er legitime, fx at det er legitimt at bære muslimsk tørklæde. 3. Positiv anerkendelse af forskelle. Anerkendelse af, et en forskel er værdifuld. Figur 17. Oversigt over forskellige opfattelser af (muligheds)lighed. (Efter Holtug & Lægaard 2008). Den ældre opfattelse af lighed og anerkendelse angår lige anerkendelse af de samme egenskaber – den nyere opfattelse angår lige megen anerkendelse. I mit speciale beskæftiger jeg mig med lige anerkendelse af de samme egenskaber og lige megen anerkendelse i forskellige grader. Ved det, at man kan skabe lighed gennem 201 Ibid.
sproget, forstår jeg, at man gennem sproget skaber lige anerkendelse af de samme egenskaber, eller at man skaber lige megen anerkendelse i første, anden eller tredje grad. 9.2 Barnesprog vs. perkerdansk I min diskussion af, om det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten og skabe lighed, tager jeg udgangspunkt i min analyse og diskuterer, hvilken virkning sprogbrugen i GL og NY kan have. Den politiske korrekthed kommer til udtryk i sprogbrugen i GL dels gennem sprogets form, dels gennem sprogets indhold. Jeg diskuterer virkningen af de to manifestationsformer af politisk korrekthed hver for sig, først manifestationen via sprogets form. Jeg beskrev i analysen, at de sorte i GL taler et dansk uden afvigelser fra RSN, 202 mens de i NY taler et dansk med flere afvigelser fra RSN. Jeg beskrev endvidere, at sproget i GL honorerer lighedsidealet, ved at man undgår, at de sortes mangelfulde normbeherskelse resulterer i en generel nedvurdering af de sorte. Denne analyse af virkningen af det politisk korrekte sprog i denne sammenhæng kan dog ikke stå alene. Som jeg kort beskrev det i ALLE MENNESKER ER LIGE, kan det være problematisk, at de sortes sprog i GL er ændret, så det er i overensstemmelse med RSN. Det er nemlig nærliggende at opfatte denne censurering som et signal om, at det normafvigende sprog ikke er legitimt. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at flere anmeldere sammenligner de sortes normafvigende sprog i NY med barnesprog, jf. afsnit 5.1.1.5, eftersom en anden og mere oplagt sammenligning er en sammenligning med det, der (u)populært kaldes perkerdansk. 203 Det er sandsynligt, at sammenligningen med barnesprog skyldes, at vi kun opfatter normafvigende sprog som legitimt, hvis det kommer fra børn – fordi vi ved, at børns tale kun afviger fra RSN, fordi de endnu ikke ved bedre. 204 Opfattelsen af perkerdansk er en ganske anden. Professor i dansk som andet- og 202 Bortset fra enkelte undtagelser, jf. bilag 6. 203 Normann Jørgensen 2000. Denne betegnelse er til mit formål mere anvendelig end fx ”indvandrerdansk”, idet den kan dække mere bredt over alt dansk, der er talt med accent. Det er i denne betydning, jeg benytter begrebet. 204 Det er vanskeligt at afgøre, i hvor høj gad normafvigelserne i NY stemmer overens med normafvigelserne i barnesprog og perkersprog, men sproget i NY tager i hvert fald ikke entydigt udgangspunkt i nogen af de to. Det er ydermere klart, at det andet mest hyppigt forekommende træk, udeladelse af verber, ikke genfindes i hverken barnesprog eller perkerdansk; tværtimod er både barnesprog og perkersprog bygget op omkring verber, og snart sagt alt andet kan være udeladt. (Holmen 1997:133; Kunøe 1972:64)
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12:
Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14:
overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16:
2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18:
3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20:
Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22:
på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24:
niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26:
(herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28:
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30:
modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32:
4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34:
undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36:
I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87: Shylock fremhæver her forskellige
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114: argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116: Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118: 12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120: Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122: Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?