'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

Christiansen beskriver således, hvordan opfattelsen af kunsten/finkulturen er knyttet til fortolkning, mens opfattelsen af masse-/populærkulturen er knyttet til forbrug. Med det in mente kan det hedder det ikke-argumentet give os en forklaring på, hvorfor Tintin i Congo, selvom den lader til at udgøre en mere reel bodshandling end GL og tager udgangspunkt i et mere tidssvarende syn på lighed, alligevel har fået en hård medfart, især i udlandet. At tegneseriemediet efter vores opfattelse er bundet til dets funktionelle (for)brug, betyder jo netop, at vi bedømmer tegneserien efter, hvad vi finder acceptabelt på dette sted og på denne tid. Hvis man skal opfatte Tintin i Congo som et historisk dokument, kræver det, at man ændrer opfattelsen af tegneserien fra en genstand for funktionelt (for)brug til en genstand for fortolkning og dermed ændrer opfattelsen af tegneseriens tilknytning til tid og sted. Boghandlerkæder i England og USA svarede da også på kritikken af Tintin i Congo ved at rykke albummet fra børneafdelingen til voksenafdelingen, jf. ovenfor. Da børn og voksne læser med forskelligt formål og udbytte kunne dette netop signalere, at tegneserien ikke skulle knyttes til (for)brug, men til fortolkning. 9.8 Kan man skabe lighed gennem sproget? På spørgsmålet om, hvorvidt det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten, således at man gennem sproget skaber lighed, kan jeg altså ud fra min analyse og Holtug og Lægaards beskrivelse af lighed svare ja – men det kan også virke imod den. Dermed har jeg bekræftet min anden tese, ”lighed kan skabes gennem sproget”. Det er blevet klart, at afgørelsen af, om der skabes lighed gennem sproget, afhænger af, hvilken lighedsopfattelse man lægger til grund for sin vurdering: I GL skaber man lighed ud fra den ældre opfattelse af lighed, der handler om lige anerkendelse af de samme egenskaber, mens man i NY skaber lighed ud fra den nyere lighedsopfattelse, der angår lige megen anerkendelse i forskellige grader. 227 I GL sker det bl.a., ved at de sorte og de hvide behersker RSN på lige fod, og at det dermed anerkendes, at sorte og hvide kan have præcis de samme sprogfærdigheder. I NY sker det bl.a., ved at de sorte taler et normafvigende sprog, og at det dermed anerkendes, at normafvigende sprog er legitimt, hvilket hører under anden grad af lige megen anerkendelse, jf. figur 17. 227 At man i GL forholder sig til den ældre lighedsopfattelse, er ikke så underligt taget i betragtning, at GL udkom i 1975. - Og i 1975, da GL udkom, var den lige anerkendelse måske det første, nødvendige skridt på vejen mod større lighed, som jeg beskrev, at det også har været det i de sorte borgerretskamp og i kvindefrigørelseskampen.
Dermed kan man ud fra min arbejdsdefinition af politisk korrekt sprog, som lød ”den sproglige normering, der honorerer idealet lighed”, afgøre at to modsatte sprogbrug begge er politisk korrekte og politisk ukorrekte, idet den sproglige normering i GL og NY begge kan siges at honorere idealet lighed, men samtidig også kan siges at modarbejde lighedsidealet. Dermed kan min definition af politisk korrekt sprog ikke bruges til at afgøre, hvad der er politisk korrekt sprogbrug, og hvad der ikke er det. Det er ud fra min diskussion blevet klart, at skal man kunne afgøre, om en given sprogbrug er politisk korrekt, skal man ud over at afgøre, om den sproglige normering honorerer idealet lighed, også kunne afgøre, hvilken slags lighed man ønsker fremmet, hvilket må bero på en normativ vurdering af, hvilken slags lighed der er bedst. Nedenfor vil jeg demonstrere, hvordan en sådan normativ vurdering kan foretages, og derefter vil jeg forsøge at komme nærmere en definition af politisk korrekt sprog. 9.9 En normativ vurdering af GL og NY Mens jeg har anlagt en deskriptiv vinkel i min undersøgelse af, om det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten, har filosof Jesper Ryberg i sin artikel Diskrimination og sprog anlagt en normativ vinkel, idet han undersøger, om vi bør bruge politisk korrekt sprog. Her vil jeg med udgangspunkt i Rybergs artikel gå ind i en normativ diskussion af, hvilken oversættelse af Tintin i Congo der er mest hensigtsmæssig set ud fra et lighedsideal. Ryberg foreslår i sin artikel, at man lægger et ”skadessynspunkt” til grund for vurderingen af, om vi bør benytte politisk korrekt sprog eller ej: Om det er etisk forkert at benytte sig af hadsk tale, eller at anvende ord der kan opfattes som diskriminerende, afhænger af, om disse ytringer er til skade for nogen. 228 Han argumenterer med, at det er et synspunkt, der har rødder langt tilbage i den etiske og politiske filosofi, at grænserne for, hvordan man bør handle, bestemmes af, om man ved sin handlen skader andre. 229 Ryberg skriver anskueliggørende: ”Grænsen for min ret til at svinge armen går der, hvor andres kæber er.” 230 228 Ryberg 2007:56 229 Ibid. 230 Ibid.
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12:
Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14:
overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16:
2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18:
3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20:
Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22:
på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24:
niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26:
(herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28:
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30:
modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32:
4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34:
undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36:
I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38:
sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40:
og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42:
Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44:
opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46:
dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61 and 62: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 63 and 64: kolonialismens lyksaligheder er tyd
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88: Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114: argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116: Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118: 12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120: Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122: Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?