'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. OM SPROGNORMER<br />
M<strong>in</strong> onkel Arne har vedtaget, at ordet ”jamen” er <strong>in</strong>dbegrebet af dårligt sprog.<br />
Fremsættelsen af dette synspunkt – eller vedtagelsen af denne norm om Arne vil – er et<br />
eksempel på sproglig normer<strong>in</strong>g.<br />
Sproglig normer<strong>in</strong>g er et komplekst felt; form<strong>and</strong>en for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-<br />
Nielsen, har i en artikel def<strong>in</strong>eret sproglig normer<strong>in</strong>g som ”udvælgelse af en bestemt type<br />
sprog som retn<strong>in</strong>gsgivende for hvordan man bruger sproget korrekt”. 50 Alle – fra m<strong>in</strong><br />
onkel Arne til Dansk Sprognævn – kan således udøve sproglig normer<strong>in</strong>g, og sproglig<br />
normer<strong>in</strong>g bliver udøvet hver gang, nogen fremsætter en normativ ytr<strong>in</strong>g om sprog. For at<br />
skabe overblik over feltet, kan man skelne mellem sproglige normer ud fra forskellige<br />
kriterier. Man kan fx tale om uofficielle normer som m<strong>in</strong> onkel Arnes over for<br />
Sprognævnets officielle normer og om normer for talesproget over for normer for<br />
skriftsproget. Derved differentierer man normerne ud fra, hvem der normerer, og hvornår<br />
normerne gælder. Man kan også differentiere normerne ud fra et kriterium om, hvorfor<br />
der normeres. Det vil jeg komme nærmere <strong>in</strong>d på nedenfor.<br />
Hvad der også bidrager til at gøre sproglig normer<strong>in</strong>g til et komplekst felt, er, at sproglige<br />
normer har den særegenhed, at de på én gang ligger fast og er i bevægelse. Vi kan f<strong>in</strong>de på<br />
at udbryde: ”Det hedder det altså ikke!”, hvis vi oplever, at en sproglig norm ikke<br />
overholdes. Andre gange kan vi blive i tvivl om normen og spørge: ”Kan man sige det?”, og<br />
vi kan søge at f<strong>in</strong>de et svar, fx i en ordbog. Med den ene hånd kan vi altså løfte<br />
pegef<strong>in</strong>geren, mens vi med den <strong>and</strong>en griber ordbogen; vi har ofte en klar opfattelse af,<br />
hvornår en sproglig norm bliver overtrådt, ligesom mange sproglige normer er kodificeret i<br />
ordbøger og grammatikker, men sproget og normerne udvikler sig, og opfattelsen af,<br />
hvornår en sprognorm er overtrådt, kan ændre sig over tid. I dag oplever man fx ofte, at<br />
formerne hans/hendes bliver benyttet på steder, hvor normen foreskriver s<strong>in</strong>/sit/s<strong>in</strong>e. Da<br />
jeg i den anledn<strong>in</strong>g præsenterede m<strong>in</strong> far for det synspunkt, at ”s<strong>in</strong>” og ”sit” er ved at glide<br />
ud af det danske sprog, replicerede han: ”Nå, så bliver ejendomsretten måske ophævet?”.<br />
50 Davidsen-Nielsen 2004 (uden sidetal)