17.07.2013 Views

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3. OM SPROGNORMER<br />

M<strong>in</strong> onkel Arne har vedtaget, at ordet ”jamen” er <strong>in</strong>dbegrebet af dårligt sprog.<br />

Fremsættelsen af dette synspunkt – eller vedtagelsen af denne norm om Arne vil – er et<br />

eksempel på sproglig normer<strong>in</strong>g.<br />

Sproglig normer<strong>in</strong>g er et komplekst felt; form<strong>and</strong>en for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-<br />

Nielsen, har i en artikel def<strong>in</strong>eret sproglig normer<strong>in</strong>g som ”udvælgelse af en bestemt type<br />

sprog som retn<strong>in</strong>gsgivende for hvordan man bruger sproget korrekt”. 50 Alle – fra m<strong>in</strong><br />

onkel Arne til Dansk Sprognævn – kan således udøve sproglig normer<strong>in</strong>g, og sproglig<br />

normer<strong>in</strong>g bliver udøvet hver gang, nogen fremsætter en normativ ytr<strong>in</strong>g om sprog. For at<br />

skabe overblik over feltet, kan man skelne mellem sproglige normer ud fra forskellige<br />

kriterier. Man kan fx tale om uofficielle normer som m<strong>in</strong> onkel Arnes over for<br />

Sprognævnets officielle normer og om normer for talesproget over for normer for<br />

skriftsproget. Derved differentierer man normerne ud fra, hvem der normerer, og hvornår<br />

normerne gælder. Man kan også differentiere normerne ud fra et kriterium om, hvorfor<br />

der normeres. Det vil jeg komme nærmere <strong>in</strong>d på nedenfor.<br />

Hvad der også bidrager til at gøre sproglig normer<strong>in</strong>g til et komplekst felt, er, at sproglige<br />

normer har den særegenhed, at de på én gang ligger fast og er i bevægelse. Vi kan f<strong>in</strong>de på<br />

at udbryde: ”Det hedder det altså ikke!”, hvis vi oplever, at en sproglig norm ikke<br />

overholdes. Andre gange kan vi blive i tvivl om normen og spørge: ”Kan man sige det?”, og<br />

vi kan søge at f<strong>in</strong>de et svar, fx i en ordbog. Med den ene hånd kan vi altså løfte<br />

pegef<strong>in</strong>geren, mens vi med den <strong>and</strong>en griber ordbogen; vi har ofte en klar opfattelse af,<br />

hvornår en sproglig norm bliver overtrådt, ligesom mange sproglige normer er kodificeret i<br />

ordbøger og grammatikker, men sproget og normerne udvikler sig, og opfattelsen af,<br />

hvornår en sprognorm er overtrådt, kan ændre sig over tid. I dag oplever man fx ofte, at<br />

formerne hans/hendes bliver benyttet på steder, hvor normen foreskriver s<strong>in</strong>/sit/s<strong>in</strong>e. Da<br />

jeg i den anledn<strong>in</strong>g præsenterede m<strong>in</strong> far for det synspunkt, at ”s<strong>in</strong>” og ”sit” er ved at glide<br />

ud af det danske sprog, replicerede han: ”Nå, så bliver ejendomsretten måske ophævet?”.<br />

50 Davidsen-Nielsen 2004 (uden sidetal)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!