'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Recommendations

Info

stjålet Tintins bil, som Coco skulle passe på, og Coco grådkvalt går til bekendelse over for Tintin (14-7-1): GL: Uh-huh! … Hvid mand kom og slog Coco… Coco meget bange… bagefter tog hvid mand din bil og kørte… NY: Snøft! Hvid massa kom og slog lille sorte Coco. Coco bange. Hvid massa tog bil… Her omtaler Coco i NY sig selv, muligvis inspireret af Lille Sorte Sambo, som ”lille sorte Coco”, selv om informationen om, at Coco er lille og sort, ikke har nogen relevans for det, Coco fortæller. 169 Det er indbegrebet af forskelsbehandling, 170 at egenskaber, der ikke er relevante i en konkret situation, bliver fremstillet, som om de er det. Som Frost skriver i forbindelse med en situation, hvor det københavnske politi har anholdt en svensker og en neger – og beskrevet dem som sådan: 171 Det kritisable ligger i overhovedet at beskrive manden ved hans udseende, som om det har relevans i situationen, og særligt tydeligt blev det naturligvis ved at den anden person samtidig blev karakteriseret ved sin nationalitet, svensker. 172 Det virker derved som negativ diskrimination, når de sorte omtaler sig selv og andre sorte som sådan, når det ikke er relevant for den pågældende situation, og i GL har man i de fleste tilfælde undgået denne form for diskrimination ved ikke at bruge en persons hudfarve til at referere til denne. Således er det strategi 5, der er benyttet i forhold til læserens face, ved at man undlader at foretage den face-truende handling. 5.2 De hvides sprog Forlaget Carlsen skrev – nærmest undskyldende – i forbindelse med, at de udgav NY: Tintin i Congo er ubetinget en af de mest naive af Hergés Tintin-historier. At den er skabt i 1930 på baggrund af Hergés arbejdsgivers ønske om at fortælle belgiske børn om 169 Andre eksempler ud over nedenstående på, at de sorte omtaler sig selv eller andre sorte som sådan i NY, findes i 20-1-3, 21-1-2 og 24-3. 170 DDO, bind 2, side 323f 171 Frost 1997:9. Denne situation har jeg også omtalt i note 2. 172 Ibid. 96
kolonialismens lyksaligheder er tydeligt, og man er nødt til at læse den med datidens nedladende og foragtelige syn på afrikanerne in mente. 173 I NY kommer dette nedladende og foragtelige syn på afrikanere tydeligst til udtryk gennem den måde, de hvide til- og omtaler de sorte på, og forholdet mellem Tintin og hans ”boy” eller hjælper, Coco, der følger ham på en del af rejsen, er en god illustration af datidens syn på de sorte. Tintin og Cocos bekendtskab indledes med, at Tintin siger (11-10-1): GL: Så er vi enige, Coco? Du ledsager mig på hele rejsen… NY: Har vi så en aftale, Coco? Du følger med mig på hele rejsen? I GL skal Coco altså ledsage Tintin, mens han i NY skal følge med ham. At ledsage nogen betyder ifølge DDO at ”følge med nogen el. noget et sted hen, fx for at vise vej, hjælpe el. passe på”, 174 mens at følge nogen betyder at ”bevæge sig bag efter nogen el. noget i samme bevægelsesretning”. 175 Således får vi, billedligt talt, indtryk af, at Tintin og Coco i GL går side om side, mens Coco i NY holder sig et skridt bag Tintin. 176 Vi får dermed to forskellige indtryk af Cocos funktion i følgeskabet. I GL har Coco en funktion i forhold til selve rejsen, som det hedder i DDO fx ”at vise vej, hjælpe el. passe på” – der er altså brug for Coco for at gennemføre rejsen. Sådan forholder det sig ikke i NY, hvor rejsens vellykkethed ikke er afhængig af Coco – Tintin kan godt klare sig selv – Coco er snarere en foranstaltning til at opretholde en vis komfort på rejsen, hvilket lige så vel kunne være en opgavebeskrivelse for en tjener – eller slave. I GL fremstår ansættelsesforholdet mere som en ligeværdig udveksling af ydelser på markedsmæssige vilkår, og det øger indtrykket af lighed mellem Tintin og Coco. Indtrykket af, at Coco i GL er en nødvendighed, mens han i NY blot er en mulighed, bliver bestyrket af Tintins ordvalg, da han inden mødet med Coco i hhv. GL og NY bekendtgør, at han vil have en ”boy” med på rejsen (11-9-1): GL: Og nu er det på tide at komme videre – vi får brug for en bil og en boy… 173 Forlaget Carlsens hjemmeside 174 Bind 3, side 515 175 DDO, bind 2, side 448 176 Ganske vist kan det ”at følge nogen” også have en betydning, der minder om betydningen af ”at ledsage nogen”, men det første kan vække associationer, som det andet ikke kan.
Page 1 and 2:
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLIT
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 6
Page 5 and 6:
7. ALLE DYR ER LIGE - analysens tre
Page 7 and 8:
emner, der igen og igen kan give an
Page 9 and 10:
værdi. Jeg tager derfor udgangspun
Page 11 and 12: Jeg vil tage udgangspunkt i en komp
Page 13 and 14: overordnet ramme for min analyse, o
Page 15 and 16: 2.2 Politisk korrekthed i Danmark -
Page 17 and 18: 3. OM SPROGNORMER Min onkel Arne ha
Page 19 and 20: Regulative rules regulate a pre-exi
Page 21 and 22: på de to synspunkter i et afsnit o
Page 23 and 24: niveauer, vil på forhånd gøre en
Page 25 and 26: (herefter GL) og den nye, politisk
Page 27 and 28: 4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN I de
Page 29 and 30: modsige komplimenten eller til at g
Page 31 and 32: 4.3 Fremgangsmåde I min analyse ha
Page 33 and 34: undet op af illustrationerne i vign
Page 35 and 36: I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE
Page 37 and 38: sætning med betydningen i en anden
Page 39 and 40: og GL, 113 og i hvilke tekstpar de
Page 41 and 42: Figur 8. Min nummereringspraksis. I
Page 43 and 44: opgave er der et sammenfald mellem
Page 45 and 46: dansk med mange afvigelser fra RSN.
Page 47 and 48: Et tredje eksempel på en sådan af
Page 49 and 50: GL: Troldmand, der er sket en ulykk
Page 51 and 52: NY: Javist! Alle her kende dig! Her
Page 53 and 54: ledsætningsledstilling (n-a-v i st
Page 55 and 56: Efter gennemgangen af de typer af a
Page 57 and 58: GL: Ja, Massa. NY: Ja, massa. [ILLU
Page 59 and 60: 5.1.4 Fortidens synder Belgiens kol
Page 61: som bekendt ikke været i Afrika, f
Page 65 and 66: Den væsentligste forskel på de to
Page 67 and 68: I NY gør Tintin brug af to imperat
Page 69 and 70: han ikke giver udtryk for denne arr
Page 71 and 72: 6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE -
Page 73 and 74: Man finder frem til hjemmelen i en
Page 75 and 76: Onsberg: ”… den information ell
Page 77 and 78: Figur 13. Argumentationen i 38-6 i
Page 79 and 80: 6.4 Når ord ikke er nok I ét tilf
Page 81 and 82: NY: Vi sidder kønt i det nu, må j
Page 83 and 84: I GL fremstår alle dyr - de vilde,
Page 85 and 86: manifestationen via ordvalget har F
Page 87 and 88: Shylock fremhæver her forskellige
Page 89 and 90: sproget, forstår jeg, at man genne
Page 91 and 92: dansk som andetsprog Anne Holmen de
Page 93 and 94: afviger fra normen. Ud fra den opfa
Page 95 and 96: samme egenskaber mennesker imellem,
Page 97 and 98: egering, at tegneserien i 1970 blev
Page 99 and 100: Dermed kan man ud fra min arbejdsde
Page 101 and 102: synspunkt, 234 mens sidstnævnte er
Page 103 and 104: der nogle regler for politisk korre
Page 105 and 106: man det politisk korrekte sprog, v
Page 107 and 108: andre niveauer af sproget, gør man
Page 109 and 110: Inddragelsen af face-teorien har p
Page 111 and 112: 10. KONKLUSION Mit speciale udspran
Page 113 and 114:
argumentationsanalyse og semantisk
Page 115 and 116:
Afslutningsvis beskæftigede jeg mi
Page 117 and 118:
12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE
Page 119 and 120:
Hergé (u.å.): Tintin au Congo Cas
Page 121 and 122:
Strömberg, Fredrik (2003): Seriene
show all

'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?