Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU EW-modellen er baseret på konstruktion af et sæt indikatorer, der ifølge statistisk analyse er kausalt forbundet med udbrud af massevold. Disse indikatorer er politiske omvæltninger, tidligere tilfælde af massevold, elitens ideologi, regime-type, og etnisk diversitet (Harff 2003: 66). Jeg diskuterer EW- modellens beskrivelse af sammenhængen mellem disse indikatorer og massevold, og hvorvidt min teori-model kan skabe alternative forståelser af disse sammenhænge. <strong>Vold</strong>elige politiske omvæltninger er ifølge EW-modellen en nødvendig faktor i udbrud af massevold (Harff 2003: 62). Det afgørende for hvorvidt politiske omvæltninger fører til massevold er, hvorvidt disse omvæltninger skaber frygt blandt landets elite for at miste sin magt til en anden gruppe (Harff 2003: 62). EW-modellen måler graden af politisk omvæltning, ved at vurdere hvor voldsomme interne konflikter et land har været udsat for inden for en årrække (Harff 2003: 62). Dermed kan EW-modellen ikke afdække hvordan et regimes frygt for andre grupper konstrueres, men antager i stedet at voldelige politiske omvæltninger fører til regimets frygt. Ved at anvende min teori-model er det muligt at afdække, hvordan frygt for andre grupper konstrueres som del af kollektive identiteter, i stedet for at antage at politiske omvæltninger i sig selv skaber frygt for andre grupper. Tidligere tilfælde af massevold er ifølge EW-modellen en vigtig faktor i udbrud af massevold, idet regimer og samfund vænnes til anvendelse af vold (Harff 2003: 62). Hvordan anvendelse af vold bliver en rutine for udøvere er ligeledes undersøgt i nyere forskning i massevold (Lang 2010: 231-2). Min teori-model kan afdække, hvordan behov for hævn for tidligere overgreb konstrueres af udøvere af massevold, hvilket kan skabe alternativ indsigt i tidligere tilfælde af massevolds betydning for nye udbrud. Eliters ideologi er næste indikator i EW-modellen. Såfremt eliter har en ekskluderende ideologi, kan massevold retfærdiggøres mod grupper, der ekskluderes af denne ideologi (Harff 2003: 62). EWmodellen opererer ikke med en teoretisk definition af hvad der udgør ”ekskluderende ideologi”, men opstiller i stedet en liste over typer af ideologier, der er ifølge EW-modellen er ekskluderende 148 . På forhånd at definere hvilke former for ideologier, der er ekskluderende, og antage at disse fører til massevold, er problematisk af flere årsager. For det første bliver man blind over for ekskluderende elementer eller tendenser i andre (eller egen!) ideologi (se eksempelvis Appadurai 2006 og Zizek 2009 for en diskussion af totalitære og ekskluderende træk ved liberalismen). For det andet bliver man blind over for udvikling og forskelle inden for disse typer ideologier. Min teori-model kan anvendes til at analyse- 148 Harff identificerer frem forskellige ideologiske systemer som ”ekskluderende ideologi”: marxisme, islamisk fundamentalisme, rigid anti-kommunisme, etno-nationalisme, stærk sekularistisk nationalisme (Harff 2003: 62-3). 98
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU re konkrete ideologiers (forstået som en specifik kollektiv identitet) indhold, og afklare hvorvidt dette indhold kan muliggøre massevold. Dermed muliggøres en mere nuanceret forståelse af ideologis betydning for massevold. Regime-type har ligeledes indflydelse på udbrud af massevold ifølge EW-modellen. Med en indenrigs- orienteriet omformulering af den demokratiske freds-tese 149 beskriver Harff hvordan demokratier ikke udfører massevold (Harrf 2003: 63). Ved på forhånd at definere hvilke regime-typer, der har indflydelse på udbrud af massevold, gør man sig igen blind for tendenser i demokratier, der kan lede til massevold 150 . Min teori-model kan anvendes til at analysere tendenser og udviklinger i både demokratiske og udemokratiske landes kollektive identiteter og afdække hvorvidt disse muliggør massevold. Den sidste indikator i EW-modellen er etnisk diversitet (Harff 2003: 64). Intern etnisk diversitet kan føre til udbrud af massevold, såfremt der enten aktivt diskrimineres mod specifikke etniske grupper, eller at eliten tilhører en etnisk minoritet (Harff 2003: 68). Denne begrebsliggørelse af etnicitets betydning for udbrud af massevold er problematisk af flere årsager. For det første defineres etniske grupper ud fra en essentialistisk definition af etnicitet, hvilket medfører en unuanceret forståelse af forholdet mellem befolkningsgrupper 151 . For det andet er det ikke muligt at analysere hvorfor der opstår konflikt mellem konkrete etniske grupper <strong>–</strong> Harffs statistiske materiale giver forskellige forklaringer på etnicitets betydning for udbrud af massevold, alt efter hvordan etnisk diversitet måles (Harff 2003: 68). Ved anvendelse af min teori-model til at analysere relationen mellem befolkningsgrupper, er det muligt at afdække hvordan etnicitet konstrueres som et problem eller en trussel, og hvordan denne konstruktion af gruppers etnicitet kan muliggøre massevold. 149 Se eksempelvis Gleditsch 1995 for beskrivelse af den originale demokratiske freds-tese, samt Rosato 2003 og Büger og Villumsen 2007 for kritik af den demokratiske fredstese. 150 Demokratier er heller ikke ude af stand til at udøve massevold. Både Australien og USA har i det 19. århundrede udryddet store dele af de indfødte befolkninger i de to lande (Kuper 1981: 69). I det 20. århundrede er Sri Lanka eksempel på en demokratisk stat, der udøver massevold mod egne borgere (i 1989 udryddede regeringen i Sri Lanka store dele af organisationen Janatha Vimukthi Perumunas medlemmer, efter at organisationens ledere havde forsøgt at gøre optør mod regeringen (Harff 2003: 61)). Disse tilfælde af massevold udført af demokratiske stater anerkendes af Harff, men dette afholder ikke EW-modellen fra at konkludere at demokratier ikke udøver massevold (Harff 2003: 63). 151 At essentialisere etnicitet medfører at grupper og nationer opfattes som statistiske størrelser med uforanderligt verdenssyn, disse gruppers selvforståelse opfattes således primordialistisk (Bowen 1996, Appadurai 2006: 115, Gerlach 2010: 260). “Primordialistisk” henviser til opfattelsen at gruppers verdenssyn som uforanderligt siden tidernes morgen. Et eksempel på en tænker, der udviser essentialiseret og primordialistisk syn på kultur og etnicitet er Huntington (eksempelvis 1996). For kritik rettet specifikt mod Huntingtons analyse af civilisationers sammenstød, se eksempelvis Appadurai (2006: 115ff) og Murer (2002: 210ff, 2009). Udbrud og vold og konflikter i samfundet, eksempelvis på Balkan, opfattes således baseret på et ”tusindårigt had” mellem etniske grupper, der er uforanderligt og uløseligt, og konstant flammer op gennem historien (Murer 2002: 209). Denne logik kan ikke forklare, hvorfor der ofte eksisterer en meget høj grad af fredelig sameksistens i etnisk delte samfund, der alligevel fra det ene øjeblik til andet kan eksplodere i vold (Murer 2002: 212). 99
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 99: Asger Petersen Speciale Institut fo
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?