Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU kolonialt herredømme til demokrati medfører uro og vold (Mamdani 2001: 104). I 1959 finder den så- kaldte Sociale Revolution sted, hvor monarkiet styrtes, og magten skifter fra en tutsi-elite til en hutu- elite (Mamdani 2001: 104). Rwanda opnår uafhængighed 1. juli 1962, hvor den 1. Republik etableres, og der nedsættes præsident og lovgivende forsamling. I 1960'erne fortsætter uro og vold, hvor tutsier dræbes eller fordrives fra Rwanda til nærliggende lande, hvorfra tutsi-ledede militser foretager angreb ind i Rwanda (ICT 2003: 31). Uroen og volden medfører politisk ustabilitet, hvilket kulminerer i et militærkup i 1973, ledet af general Habyarimana, der indsætter sig selv som præsident af Rwanda, danner partiet MRND 79 og etablerer et-parti-styre (ICT 2003: 32). Det nye styre praktiserer udbredt diskrimination mod tutsier samt hutuer, der ikke stammer fra præsidentens del af Rwanda (Mamdani 2001: 138-9). I oktober 1990 invaderer det tutsi-baserede RPF 80 Rwanda fra Uganda, med det erklærede mål at mu- liggøre eksilerede tutsiers repatriering til Rwanda (ICT 2003: 33). Da præsident Habyarimana modsæt- ter sig repatriering af tutsier, erklærer RPF at deres mål er at styrte præsidenten og MRND (ICT 2003: 33, Mamdani 2001: 186-9). Presset af invasionen og stigende utilfredshed blandt hutu-befolkningen, introducerer præsidenten flerparti-styre 81 i 1992 (ICT 2003: 32-3). Borgerkrigens udbrud medfører at store dele af hutu-befolkningen tilslutter sig ideologien Hutu Power, der kræver, at hutuer får al magten i Rwanda (Mamdani 2001: 185). RPFs invasion resulterer i borgerkrig mellem RPF og Rwandas væbnede styrker, hvor begge side begår overgreb på Rwandas civilbefolkning, og store dele af Rwandas befolkning ender som internt fordrevne (Mamdani 2001: 186-9). Borgerkrigen fortsætter frem til indgåelsen af en fredsaftale den 3. august 1993, den såkaldte Arusha-aftale 82 , mellem Rwandas regering og to største oppositionspartier på den ene side, og RPF på den anden side (Mamdani 2001: 210). Den politiske uro fortsætter dog, og den 6. Aprosoma, overvejende hutu-baseret, og Rassemblement démocratique rwandais ("RADER"), som bestod af moderate dele af både hutu- og tutsi-eliten (ICT 2003: 30) 79 Mouvement Révolutionnaire National Pour le Développement. 80 Rwandan Patriotic Front, dannet af rwandiske tutsier i eksil i Uganda i 1979. 81 Fem nye partier dannes. Mouvement démocratique républicain (MDR), der påberåber sig slægtskab med MDR- Parmehutu fra den 1. Republik, Parti social démocrate (PSD), Parti liberal (PL); Parti démocrate chrétien (PDC), og Coalition pour la défense de la republique (CDR), der ønsker hutuers totale dominans i Randa 82 Aftalen indebærer indsættelsen af en overgangsregering der inkluderer RPF, delvis afmobilisering og integration af begge siders militær, dannelsen af en demilitariseret zone mellem det RPF-kontrollerede nord og resten af Rwanda, stationering af en RPF-bataljon i Rwandas hovedstad Kigali, og indsættelsen af en fredsbevarende FN-styrke (UNAMIR) med et to-årigt mandat. 52
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU april 1994 skydes præsident Habyarimanas fly ned 83 (ICT 2003: 34). Straks derefter begynder dele af Rwandas væbnede styrker samt hutu-militser at dræbe tutsier, samt hutuer i opposition til volden (ICT 2003: 37). Store dele af hutu-befolkningen deltager i volden, som i de følgende 100 dage udvikler sig til folkedrab på Rwandas tutsi-befolkningen, og mellem femhundredetusinde og en million mennesker dræbes (Mamdani 2001: 5-7). <strong>Vold</strong>en stoppes i midten af juli 1994, hvor RPF indtager Rwandas hovedstad Kigali (Newbury og Newbury 1995: 20). I et forsøg på at forstå hvorfor store dele af hutu-befolkningen deltager i folkedrabet, analyserer jeg det narrativ, som Kangura og RTML konstruerer i tiden fra RPFs invasion i 1990 til folkedrabets udbrud i 1994. Gennem analyse af hvordan dette narrativ konstruerer den Andens antagonistiske, temporale og spatiale dimension, kan jeg efterfølgende vurdere hvilke mulighedsbetingelser for handling dette narrativ skaber, og hvorvidt massevold er muliggjort. Hvis massevold muliggøres af hutuers relation til tutsier, er det muligt at forstå hvorfor store dele af befolkningen deltager i folkedrabet. 5.2 Kangura og RTMLs narrativ Kangura og RTMLs artikler og radioudsendelser dækker et bredt spektrum af emner, fra 1990 til 1994 84 . Fælles for det analyserede materiale, er dog at begge medier i hele perioden fokuserer på forholdet mellem hutuer og tutsier. Ved konstant at knytte forholdet mellem hutuer og tutsier til nyhedshi- storier og reportager skabes et specifikt narrativ. Dette narrativ konstrueres omkring tre tomme betegnere, som Kangura og RTML konstruerer en kollektiv identitet omkring. Den første er borgerkrigen mellem RPF og Rwandas væbnede styrker. Den anden er Rwandas politiske situation og den sidste er Rwandas historie. 83 Det er aldrig blevet endeligt afklaret hvem der stod bag mordet på præsidenten (ICT 2003: 39). Partier som CDR og MDR beskyldte RPF for at stå bag, mens RPF anklagede medlemmer af Habyarimanas indre cirkel for at udføre mordet og skylde skylden på RPF for at oppiske anti-tutsi-holdninger i befolkningen. En fransk undersøgelse konkluderede at RPF stod bag drabet, mens nyere undersøgelser foretaget af Rwanda nuværende regering hævder at hutu-ekstremister stod bag drabet (BBC 2010). 84 RTML fra sin oprettelse i 1993. 53
Page 1 and 2:
Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 53: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 105 and 106:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?