Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
kolonialt herredømme til demokrati medfører uro og vold (Mamdani 2001: 104). I 1959 finder den så-<br />
kaldte Sociale Revolution sted, hvor monarkiet styrtes, og magten skifter fra en tutsi-elite til en hutu-<br />
elite (Mamdani 2001: 104).<br />
Rwanda opnår uafhængighed 1. juli 1962, hvor den 1. Republik etableres, og der nedsættes præsident<br />
og lovgivende forsamling. I 1960'erne fortsætter uro og vold, hvor tutsier dræbes eller fordrives fra<br />
Rwanda til nærliggende lande, hvorfra tutsi-ledede militser foretager angreb ind i Rwanda (ICT 2003:<br />
31). Uroen og volden medfører politisk ustabilitet, hvilket kulminerer i et militærkup i 1973, ledet af<br />
general Habyarimana, der indsætter sig selv som præsident af Rwanda, danner partiet MRND 79 og<br />
etablerer et-parti-styre (ICT 2003: 32). Det nye styre praktiserer udbredt diskrimination mod tutsier<br />
samt hutuer, der ikke stammer fra præsidentens del af Rwanda (Mamdani 2001: 138-9).<br />
I oktober 1990 invaderer det tutsi-baserede RPF 80 Rwanda fra Uganda, med det erklærede mål at mu-<br />
liggøre eksilerede tutsiers repatriering til Rwanda (ICT 2003: 33). Da præsident Habyarimana modsæt-<br />
ter sig repatriering af tutsier, erklærer RPF at deres mål er at styrte præsidenten og MRND (ICT 2003:<br />
33, Mamdani 2001: 186-9). Presset af invasionen og stigende utilfredshed blandt hutu-befolkningen,<br />
introducerer præsidenten flerparti-styre 81 i 1992 (ICT 2003: 32-3). Borgerkrigens udbrud medfører at<br />
store dele af hutu-befolkningen tilslutter sig ideologien Hutu Power, der kræver, at hutuer får al magten<br />
i Rwanda (Mamdani 2001: 185).<br />
RPFs invasion resulterer i borgerkrig mellem RPF og Rwandas væbnede styrker, hvor begge side begår<br />
overgreb på Rwandas civilbefolkning, og store dele af Rwandas befolkning ender som internt fordrevne<br />
(Mamdani 2001: 186-9). Borgerkrigen fortsætter frem til indgåelsen af en fredsaftale den 3. august<br />
1993, den såkaldte Arusha-aftale 82 , mellem Rwandas regering og to største oppositionspartier på den<br />
ene side, og RPF på den anden side (Mamdani 2001: 210). Den politiske uro fortsætter dog, og den 6.<br />
Aprosoma, overvejende hutu-baseret, og Rassemblement démocratique rwandais ("RADER"), som bestod af moderate dele<br />
af både hutu- og tutsi-eliten (ICT 2003: 30)<br />
79 Mouvement Révolutionnaire National Pour le Développement.<br />
80 Rwandan Patriotic Front, dannet af rwandiske tutsier i eksil i Uganda i 1979.<br />
81 Fem nye partier dannes. Mouvement démocratique républicain (MDR), der påberåber sig slægtskab med MDR-<br />
Parmehutu fra den 1. Republik, Parti social démocrate (PSD), Parti liberal (PL); Parti démocrate chrétien (PDC), og Coalition<br />
pour la défense de la republique (CDR), der ønsker hutuers totale dominans i Randa<br />
82 Aftalen indebærer indsættelsen af en overgangsregering der inkluderer RPF, delvis afmobilisering og integration af begge<br />
siders militær, dannelsen af en demilitariseret zone mellem det RPF-kontrollerede nord og resten af Rwanda, stationering af<br />
en RPF-bataljon i Rwandas hovedstad Kigali, og indsættelsen af en fredsbevarende FN-styrke (UNAMIR) med et to-årigt<br />
mandat.<br />
52