Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU<br />
5. Analyse af folkedrabet i Rwanda<br />
I dette afsnit analyserer jeg hvilke Selv-Anden-relationer der konstrueres mellem hutuer og tutsier i kil-<br />
dematerialet fra Rwanda, og anvender min teori-model til at vurdere hvorvidt relationen mellem Selv<br />
og Anden muliggør hutu-befolkningsgruppens deltagelse i massevold mod tutsier.<br />
Analysen består af tre dele. Først en kort beskrivelse af Rwandas historie, for at placere analysen i en<br />
historisk kontekst. I anden del afdækker jeg det narrativ, som Kangura og RTML konstruerer i tiden fra<br />
RPFs invasion af Rwanda i oktober 1990, til folkedrabets udbrud i april 1994.<br />
I den sidste del vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling som dette narrativ skaber. Dette<br />
gør jeg ved at analysere den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i Selv-Anden-relationen,<br />
som narrativet konstruerer. Dermed kan jeg vurdere hvorvidt relationen mellem hutuer og tutsier mu-<br />
liggør massevold.<br />
5.1 Rwandas historie<br />
I den før-koloniale periode 76 er Rwanda et feudalt monarki, hvor monarken betegnes som tutsi (Mam-<br />
dani 2001: 69). I denne periode er hutu og tutsi primært et klasse- eller standsmæssigt skel, der beteg-<br />
ner individers sociale baggrund og levevej, og individer kan ved at ændre deres sociale position skifte<br />
fra at blive betegnet som hutu til tutsi, og vice versa (Newbury and Newbury 1995: 5). Fra 1917 til<br />
1962 er Rwanda underlagt belgisk kolonialt herredømme (ICT 2003: 29). Belgien institutionaliserer<br />
skellet mellem hutuer og tutsier, idet Belgien opfatter tutsier som bedre egnet til at regere (ICT 2003:<br />
29-30). Dermed bliver skellet, der førhen var klassemæssigt, nu opfattet som en etnisk eller racemæssig<br />
distinktion 77 . Efter 2. Verdenskrig afkoloniseres Afrika, hvilket i Rwanda fører til demokratiske valg i<br />
1957, hvor de første politiske partier formes 78 (ICT 2003: 29-30). Overgangen fra feudalt monarki og<br />
76 Rwanda blev koloniseret af Tyskland i 1897 og invaderet af Belgien under 1. Verdenskrig i 1916 (ICT 2003: 29). For en<br />
detajleret analyse af Rwandas før-koloniale historie og det feudale monarkis oprindelse, se Mamdani (2001: 60-73).<br />
77 Der findes flere konkurrende hypoteser om tutsier og hutuers oprindelse, hvor nogle forskere hævder at der ingen etnisk,<br />
racial eller geografisk forskel findes, mens andre mener at tutsier migrerede til det nuværende Rwanda og undertvang de<br />
indfødte tutsier i en fjern fortid, den såkaldte Hamitiske Hypotese (se Mamdani 2001: 41ff for en gennemgang af forskellige<br />
opfattelser af hutuer og tutsiers oprindelse). Hvordan kategorierne ”hutu” og ”tutsi” end er opstået, står det dog klart at de<br />
har haft forskellig betydning gennem Rwandas historie, og at der ikke kan opstilles ét enkelt svar på hvor de to grupper<br />
stammer fra (Mamdani 2001: 73).<br />
78 Fire partier dannes, Mouvement démocratique républicain, Parmehutu ("MDR Parmehutu"), der definerede sig selv som<br />
en hutu-græsrodsbevægelse, Union Nationale Rwandaise ("UNAR"), monarkistiske tutsiers parti, og mellem de to fløje,<br />
51