Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
af voldelig konflikt mellem dele af befolkningen, paramilitære katolske og protestantiske enheder 117 ,
og Nordirlands politi og væbnede styrker, støttet af hærenheder fra den Britiske Hær 118 (White og
White 1995: 334). Den katolske befolkningsgruppe ønskede løsrivelse fra Storbritannien og genfore-
ning med resten af Irland, mens protestanter ønskede at bevare unionen med Storbritannien. Begge par-
ter beskyldte hinanden for udemokratiske og undertrykkende intentioner. Volden varede fra slut-
60'erne til indgåelsen af Belfast-aftalen i 1998 (Catt og Murphy 2002: 38). I denne periode blev om-
kring 3300 mennesker dræbt i forbindelse med konflikten (Hayes & McAllister 2001: 903). Aftalen
resulterede i en konsociationel magtdeling 119 , hvor konstitution og institutioner garanterede interde-
pendens og ligevægt mellem politiske partier og religiøse grupper (McGarry og O'Leary 2009: 25). Si-
den da har der dog stadig fundet sporadisk vold sted mellem protestanter og katolikker.
Årsagerne til volden, der intensiveredes i starten af 1970'erne, var fra begyndelsen omdebatterede, og
to forklaringer kan identificeres inden for forskning i konflikten (Feldman 1991: 18). Den første er at
den katolske befolkning var diskrimineret og undertrykt af det protestantisk-unionistisk dominerede
Stormont-parlament siden Nordirlands oprettelse 120 , og ønskede derfor Nordirlands løsrivning fra Stor-
britannien og indtrædning i den Irske Republik 121 (Feldman 1991: 18-19, White og White 1995: 334).
Ifølge den anden forklaring er diskrimination og undertrykkelse af den katolske befolkning overdrevet,
og volden skyldes i stedet voksende irsk nationalisme, der ønsker genforening med Irland for enhver
pris (Feldman 1981: 18).
117 De katolsk-republikanske paramilitære enheder består primært af Irish Republican Army (IRA) samt underafdelinger
heraf, men protestantisk-unionistiske enheder primært består af Ulster Defence Association og Ulster Voluntary Force, samt
en håndfuld mindre grupper (Clohesy 1991: 276-7).
118 Det nordirske politi består af Royal Ulster Constabulatory (RUC), mens de nordirske væbnede styrker består af Ulster
Defence Regiment (UDR) (Clohesy 1991: 277-8). Den Britiske Hærs tilstedeværelse udgjorde i 1969 omkring 2500 soldater,
hvilket steg til omkring 15.000 i 1972 (White og White 1995: 335).
119 Konsociationalisme er en styreform, hvor institutioner og politisk magt deles ligeligt mellem samfundets forskellige etniske
eller religiøse befolkningsgrupper (Lijphart 1977).
120 Den katolsk-republikanske befolkningsgruppe mente sig diskrimineret både økonomisk og politisk (White og White
1995: 334). Endvidere mente den sig udsat for politiske undertrykkelse, i form af internering af politiske aktivister. Siden
1922 har The Special Powers Act muliggjort indespærring uden rettergang af personer mistænkt for ”antisocial aktivitet”
(White og White 1995: 335-6). Denne praksis, kaldet ”internment”, blev anvendt i omfattende omfang i perioden 1969-1973
til indespærring af personer, der blev mistænkt for medlemskab af IRA eller andre paramilitær grupper (White og White
1995: 336).
121 At den katolske befolkningsgruppe ønsker indtrædning i den Irske Republik, mens den protestantiske befolkningsgruppe
ønsker at opretholde unionen med Storbritannien, er grunden til at jeg betegner grupperne som henholdsvis ”katolskrepublikansk”
og ”protestantisk-unionist”. Dette understreger endvidere at konflikten står mellem katolikker, der ønsker
løsrivelse fra Storbritannien og protestanter, der ønsker opretholdelse af unionen, og ikke blot mellem katolikker og protestanter
som trosretninger.
71