Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU
re konkrete ideologiers (forstået som en specifik kollektiv identitet) indhold, og afklare hvorvidt dette
indhold kan muliggøre massevold. Dermed muliggøres en mere nuanceret forståelse af ideologis be-
tydning for massevold.
Regime-type har ligeledes indflydelse på udbrud af massevold ifølge EW-modellen. Med en indenrigs-
orienteriet omformulering af den demokratiske freds-tese 149 beskriver Harff hvordan demokratier ikke
udfører massevold (Harrf 2003: 63). Ved på forhånd at definere hvilke regime-typer, der har indflydel-
se på udbrud af massevold, gør man sig igen blind for tendenser i demokratier, der kan lede til masse-
vold 150 . Min teori-model kan anvendes til at analysere tendenser og udviklinger i både demokratiske og
udemokratiske landes kollektive identiteter og afdække hvorvidt disse muliggør massevold.
Den sidste indikator i EW-modellen er etnisk diversitet (Harff 2003: 64). Intern etnisk diversitet kan
føre til udbrud af massevold, såfremt der enten aktivt diskrimineres mod specifikke etniske grupper,
eller at eliten tilhører en etnisk minoritet (Harff 2003: 68). Denne begrebsliggørelse af etnicitets betydning
for udbrud af massevold er problematisk af flere årsager. For det første defineres etniske grupper
ud fra en essentialistisk definition af etnicitet, hvilket medfører en unuanceret forståelse af forholdet
mellem befolkningsgrupper 151 . For det andet er det ikke muligt at analysere hvorfor der opstår konflikt
mellem konkrete etniske grupper – Harffs statistiske materiale giver forskellige forklaringer på etnicitets
betydning for udbrud af massevold, alt efter hvordan etnisk diversitet måles (Harff 2003: 68). Ved
anvendelse af min teori-model til at analysere relationen mellem befolkningsgrupper, er det muligt at
afdække hvordan etnicitet konstrueres som et problem eller en trussel, og hvordan denne konstruktion
af gruppers etnicitet kan muliggøre massevold.
149 Se eksempelvis Gleditsch 1995 for beskrivelse af den originale demokratiske freds-tese, samt Rosato 2003 og Büger og
Villumsen 2007 for kritik af den demokratiske fredstese.
150 Demokratier er heller ikke ude af stand til at udøve massevold. Både Australien og USA har i det 19. århundrede udryddet
store dele af de indfødte befolkninger i de to lande (Kuper 1981: 69). I det 20. århundrede er Sri Lanka eksempel på en
demokratisk stat, der udøver massevold mod egne borgere (i 1989 udryddede regeringen i Sri Lanka store dele af organisationen
Janatha Vimukthi Perumunas medlemmer, efter at organisationens ledere havde forsøgt at gøre optør mod regeringen
(Harff 2003: 61)). Disse tilfælde af massevold udført af demokratiske stater anerkendes af Harff, men dette afholder ikke
EW-modellen fra at konkludere at demokratier ikke udøver massevold (Harff 2003: 63).
151 At essentialisere etnicitet medfører at grupper og nationer opfattes som statistiske størrelser med uforanderligt verdenssyn,
disse gruppers selvforståelse opfattes således primordialistisk (Bowen 1996, Appadurai 2006: 115, Gerlach 2010: 260).
“Primordialistisk” henviser til opfattelsen at gruppers verdenssyn som uforanderligt siden tidernes morgen. Et eksempel på
en tænker, der udviser essentialiseret og primordialistisk syn på kultur og etnicitet er Huntington (eksempelvis 1996). For
kritik rettet specifikt mod Huntingtons analyse af civilisationers sammenstød, se eksempelvis Appadurai (2006: 115ff) og
Murer (2002: 210ff, 2009). Udbrud og vold og konflikter i samfundet, eksempelvis på Balkan, opfattes således baseret på et
”tusindårigt had” mellem etniske grupper, der er uforanderligt og uløseligt, og konstant flammer op gennem historien (Murer
2002: 209). Denne logik kan ikke forklare, hvorfor der ofte eksisterer en meget høj grad af fredelig sameksistens i etnisk
delte samfund, der alligevel fra det ene øjeblik til andet kan eksplodere i vold (Murer 2002: 212).
99