Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU kulation af den Andens placering i samfundet, hvilke samfundspositioner den Anden indtager i Selvets opfattelse. Hvis den Andens position artikuleres som problematisk, vil vold være muliggjort 64 . Hvorvidt Selvet opfatter den Andens udstrækning som problematisk har ikke nødvendigvis noget at gøre med antallet af individer, der udgør den Anden 65 . Tværtimod kan man forvente at en gruppe er ”velegnet” som den Anden hvis den er lille og svag, så den let kan betvinges, men stadig stærk nok til ikke at blive udraderet med det samme (Connolly 1991: 207). For at afdække dette må jeg analysere hvordan Selvet konstruerer den Andens fysiske og sociale udstrækning. Hvornår og hvordan påvirker Selv-Anden-relationens spatiale dimension muligheden for udbrud af massevold? Som ved den temporale dimension er det afhængigt af relationens kontekst. Det er derfor kun muligt at vurdere den spatiale dimensions betydning i en konkret analyse. Jeg kan dog foretage generelle overvejelser om hvilke mulighedsbetingelser den spatiale dimension kan skabe. For det første er det nødvendigt at Selvet udpeger konkrete, eksisterende individer som den Anden, for at massevold muliggøres. Såfremt konkret udpegning finder sted, er et grundlæggende vilkår for udbrud af massevold til stede. Såfremt vold er nødvendigt grundet relationens øvrige indhold vil en lille eller ikke eksisterende afstand endvidere muliggøre vold i konteksten. Sluttelig øges muligheden for massevold, såfremt Selvet artikulerer den Andens fysiske eller sociale udstrækning som ”for stor”, da der dermed ikke er plads i Selvets opfattelse af samfundet til at håndtere den Andens forskellighed. Såfremt Selv-Anden-relationens spatiale dimension øger muligheden for udbrud af massevold, beskriver jeg relationen som baseret på aktuelt konfliktskabende spatiale termer. Sammenhængen mellem teori-modellens dimensioner I det følgende diskuterer jeg hvordan sammenhængen mellem dimensionerne kan forstås. Endvidere diskuterer jeg hvilke blinde vinkler anvendelse af teori-modellen kan skabe i analysen af kollektive identiteter. 64 Eksempelvis hvis den Anden artikuleres som besiddende en ufortjent position i statsmagten 65 Dette kan ikke afdækkes ved at undersøge antallet af individer der udgør den Anden, da der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem antal individer og Selvets opfattelse af den Andens udstrækning. 40
Asger Petersen Speciale Institut for Statskundskab, KU Det er ikke muligt at udlede de andre dimensioners indhold ved analyse af en enkelt dimension, da in- gen af de tre dimensioner determinerer de andres indhold (jf. Hansen 2006: 56). Det er dog afgørende hvorvidt Selvet artikulerer den Andens forskellighed på en måde, der muliggør massevold. Såfremt den antagonistiske dimension ikke er baseret på frygt, hævn eller dehumanisering, er min påstand at massevold ikke muliggøres - og det vil den temporale og spatiale dimensions indhold ikke ændre. Analyse af den antagonistiske dimension er dog ikke nok til at afgøre, hvorvidt massevold er muliggjort her og nu, samt i hvor høj grad muligheden er til stede. Analyse af den temporale og spatiale dimension kan afkla- re dette. På det analytiske plan er sammenhængen mellem den antagonistiske, temporale og spatiale dimension således: Massevold muliggøres såfremt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret på enten Selvets frygt for, behov for hævn over, eller dehumanisering af den Anden i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Hvad der udgør konfliktskabende temporale og spatiale termer er i sidste ende afhængigt af konteksten. Generelt udleder jeg dog at jo mere aktuel 66 relationen mellem Selvet og den Anden opfattes, jo mere konfliktskabende er den temporale og spatiale dimensions indhold. Teori-modellen fokuserer på analyse af, hvorvidt Selvets artikulation af relationen til den Anden skaber mulighedsbetingelser for udbrud af massevold. Derfor har teori-modellen en blind vinkel i forhold til den Andens reaktion på Selvets artikulation. At teori-modellen ikke levner plads til intersubjektivitet i relationen mellem Selvet og den Anden, er symptomatisk for poststrukturalistisk identitetsforskning, hvor artikulation af identitet opfattes som en proces mellem subjektet (Selvet) og den diskursive struktur, og ikke som interaktion mellem subjektet og den Anden (Neumann 1999: 208ff). Denne blinde vinkel kan være problematisk for identitetsstudier, idet den Andens reaktion på Selvets artikulation kan have betydning for relationen (Gad 2010: 139ff). Den Andens reaktion kan både øge eller mindske muligheden for konflikt, alt afhængig af Selvets opfattelse af reaktionen (Gad 2010: 215ff, jf. Baumann og Gingrich 2004). Jeg risikerer dermed at overse en dynamik, der kan have indflydelse på hvorvidt massevold bliver muliggjort. Den Andens reaktion kan have indflydelse på to forskellige måder: For det første kan den Andens reaktion medføre at massevold muliggøres, hvor det før ikke var muliggjort (ved at den Andens 66 ”Aktuel” dækker over både temporal og spatial relevans <strong>–</strong> at relationen til den Anden er aktuel her og nu. 41
Page 1 and 2: Abstrakte Identiteter - Konkret Vol
Page 3 and 4: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 41: Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 93 and 94:
Asger Petersen Speciale Institut fo
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
show all

Abstrakte Identiteter – Konkret Vold - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?